Men det er også afgørende for en gnidningsfri funktion, at vores kost indeholder vitaminer, mineraler og livsvigtige aminosyrer. Cellerne omsætter disse næringsstoffer og ilt til energi. Herved opstår nogle meget aktive kemiske forbindelser, som kaldes frie iltradikaler. De kan angribe cellerne og med tiden helt ødelægge dem. Vore øjne har derfor behov for nogle vigtige stoffer, som kan bekæmpe de frie iltradikaler. Disse nyttige stoffer kaldes for antioxidanter. De optræder både i og omkring cellerne og neutraliserer de frie iltradikaler, så cellernes funktion ikke reduceres. Denne kamp kræver imidlertid mandefald blandt antioxidanterne, så der må mobiliseres flere gennem vor kost.
Der er gennem mange år udført et betydeligt videnskabeligt arbejde for at identificere, hvilke antioxidanter og andre stoffer, som i særlig grad beskytter vore øjne mod en række sygdomme. Det er hidtil lykkedes at indkredse en række antioxidanter og plantepigmenter, som er særlig nyttige for at kunne bevare cellerne i øjnene. Især C-vitamin er en vigtig antioxidant for vores øjne.
For at kunne se omdanner vores øjne det indgående lys, som rammer sansecellerne i øjets baggrund til nervesignaler, der sendes til hjernen, hvor billeddannelsen sker i alle farver. Men lys indeholder energi i stor mængde, hvorved alle celler, der omdanner lyset, producerer særligt mange frie iltradikaler. Det er især det ultraviolette og blå lys, som fremkalder denne proces. Dette så at sige stresser cellelagene i vores øjne gennem vores levetid, og jo ældre vi bliver, jo mere udsatte bliver vores synsceller, fordi aldringen medfører en stadig dårligere stofskifteproduktion.
En del af det ultraviolette lys formår at passere hornhinden og trænge videre ind i øjet til linsen, hvor det stoppes. Påvirkningen af linsens celler er betydeligt mindre end påvirkningen af hornhindens celler. Men typisk efter 50 – 60 års funktion begynder linsen langsomt at blive stadig mere uklar. Dette er den indledende fase på øjensygdommen, grå stær. Det indtrængende lys, som er hvidt, kan øjet opfatte, idet sansecellerne er i stand til at opdele dette i alle regnbuens farver, hvor især det blå lys indeholder store energimængder, som kan påvirke sansecellerne, så der opstår frie iltradikaler. Det hvide lys koncentreres mod centrum af nethinden på øjets bagvæg på et lille område, der kaldes den gule plet, hvor sansecellerne i form af tappe sidder tæt og danner øjets evne til, at skarpsynet opfattes af hjernen.
Læs også: Demens – Pas ekstra godt på både syn og hørelse
Synscellerne i nethindens gule plet er afgørende for skarpsynet og farvesynet og må derfor beskyttes effektivt mod de frie iltradikaler, som det indtrængende lys forårsager dannelsen af. Forskningen har påvist en lang række antioxidanter, som er med til at beskytte nethinden. E-vitamin, zink og kobber er også meget vigtige. Men de formår ikke alene at gennemføre en effektiv beskyttelse af nethinden. Derfor er der dannet nogle gule plante-segmenter (lutein og zeaxanthin), som kan bremse det blå lys. Disse gule pigmenter er i særlig grad koncentreret i nethindens centrum – der udgør en plet, som netop kaldes den gule plet (makula). De gule pigmenter fungerer ikke blot som en slags solfilter, men også som antioxidanter.
Det er videnskabeligt påvist, at de gule pigmenter gradvist nedbrydes med alderen, idet denne nedbrydning er særlig stærk efter 60-års alderen. Vores organisme kan desværre ikke selv producere disse pigmenter. Det er derfor nødvendigt, at vi indtager dem gennem vores kost. De findes i alle grøntsager, rodfrugter og frugter i varierende mængder. Navnlig kål, broccoli, grønærter og salat har et højt indhold af de nyttige gule pigmenter.
Læs også: Hold øje med dit syn
Alderspletter på nethinden betegnes ofte AMD som forkortelse for aldersrelateret macula degeneration. Det er en udbredt øjensygdom i Danmark, som især rammer i 60-års alderen og stadig hyppigere med stigende alder. Når sygdommen rammer den gule plet, får det meget alvorlige konsekvenser for synsevnen og farveopfattelsen, der reduceres gradvist.
Sygdommen findes i to versioner, våd og tør AMD. Den våde form er aggressiv og kan tage læsesynet i løbet af uger eller få måneder.
Den tørre AMD udvikler sig langsomt over år, men forvansker gradvist synet. Store undersøgelser blandt ældrebefolkningen har påvist, at særligt store doseringer af vitaminer, mineraler og plantepigmentstoffer ved dagligt indtag kan reducere risikoen for, at tør AMD udvikler sig til våd AMD med 25 pct. Men det er vigtigt at vide, at det kun er særlige, specialkosttilskud i de helt rette doseringer, der kan gavne her. Generelt kan kosttilskud, der anvendes forkert og bliver indtaget i højere dosis end anbefalet daglig, have potentielle skadelige effekter på vores syn.
Kilde: Øjenforeningen. Læs mere på ojenforeningen.dk