Diskusprolaps er ikke en endestation

En diskusprolaps kan være helt symptomfri. Men når smerterne fra en diskusprolaps rammer, frygter mange, at der er noget alvorligt galt med deres ryg. Det kan være skræmmende og frustrerende at have ondt i ryggen, uanset om du har haft det i kortere eller længere tid.En diskusprolaps rammer oftest folk i deres arbejdsdygtige alder. Bruskskiverne (diskis), som findes mellem hvert af rygsøjlens led, er meget vandholdige, når vi bliver født. Jo ældre vi bliver, des mere tørre og stive bliver bruskskiverne. Derfor er det helt naturligt, at der med alderen kommer sprækker i bruskskiverne. Omkring en tredjedel af alle mennesker går rundt med sprækker i diskus uden at have smerter. Omkring fire procent af befolkningen – det svarer til over 200.000 danskere – får på et tidspunkt en eller to diskusprolapser, der medfører smerte. Fysioterapeut, ph.d. og seniorforsker Tom Petersen fra Ryg- og Genoptræningscenter København fortæller, hvordan en diskusprolaps opstår:

– Den våde, geleagtige masse inde i diskusskiven er begyndt at presse sig ud gennem mikroskopiske sprækker. Trænger den igennem diskusskivens beskyttende hinde, kan den trykke på nerverne. Og så gør det ondt. Sådan opstår en diskusprolaps. Forskrækkelsen kan være stor, når smerterne rammer, men generelt har man gode udsigter for at komme sig, siger Tom Petersen.

– Vi ved, at udsigten til at komme sig over diskusprolaps er god. Dels går kroppen selv i gang med at bekæmpe diskusprolapsen ved at sende æde-celler ned, som prøver at æde prolapsen. Dels bliver der sendt nogle enzymer ned, som trækker væsken ud af diskus. Med tiden skrumper den ind og kommer til at minde om en rynket rosin, som ikke irriterer vævet. Hos nogle mennesker går den proces hurtigt, og hos andre går den langsomt, siger Tom Petersen.

Har du smerter fra en diskusprolaps, varer de sjældent længere end cirka tre måneder, og du oplever en bedring undervejs. Symptomerne kan løbende komme og gå og veksle i styrke. Mange klarer sig med smertestillende lægemidler i kombination med øvelser i bestemte retninger. Smertestillende medicin kan også hjælpe til, at du har lettere ved at bevæge dig.

Hold dig i gang

Langt de fleste af os ved, at det er vigtigt, at vi holder os i gang, og at vi er fysisk aktive. Men når vi har ondt, har vi naturligt en tendens til at ville skåne os selv for smerterne. Derfor er det vigtigt, at du, både på arbejdet og i fritiden, bevæger dig og styrker ryggen med træning, sørger for variation og undgår uhensigtsmæssig overbelastning, for eksempel ved løft, når du har akutte smerter fra en diskusprolaps. På den måde vil du hurtigere opleve en bedring. Når symptomerne stilner af, kan du stille og roligt – og med hjælp fra en fysioterapeut – begynde at træne ryggen.

– Det værste, du kan gøre, er at tænke: ”Nu er jeg syg, så nu lægger jeg mig her og venter på, at smerten går over”. Aktivitet og bevægelse fremmer helingen og danner smertelindrende stoffer i kroppen. Målrettede øvelser kan hjælpe mange, siger rygforskeren, der anbefaler, at behandlingen begynder hos egen læge, fysioterapeut eller kiropraktor. Tænker du positivt om dine muligheder, holder dig i gang og holder kontakten til dit arbejde – om nødvendigt på nedsat tid i en periode – kan du komme dig over diskusprolapsen, og det ramte led kan genvinde størstedelen af sin styrke.

I nogle tilfælde er diskusprolapsen imidlertid mere alvorlig og medfører et stort tryk på nerverne, der kan give voldsomme smerter, lammelser og problemer med at styre urin og afføring. Omkring 10 procent af diskusprolaps i lænden ender med en operation. Tom Petersen står bag studier, med støtte fra Gigtforeningen, af, hvordan det går mennesker med diskusprolaps, der bliver opereret.
– Ikke alle har et godt resultat af operation, og vi undersøger i øjeblikket, hvordan gruppen af opererede har det to år efter operation sammenlignet med de ikke-opererede. Vi leder også efter faktorer, der kan forudsige, hvem der vil få et godt eller mindre godt resultat af operation, forklarer han.