Hvis en lille pige eller dreng leger nøgne sammen og udforsker hinandens kroppe, kan vores alarmklokker straks begynde at ringe. Hvad går det ud på? Er børnene ved at udvikle en afvigende adfærd? Skal legen stoppes?
Der er mange spørgsmål, der kan myldre frem. Men legen er helt naturlig og blot barnets måde at udforske kroppen på. Det er den voksnes blik på seksualiteten, der kan forbinde det med noget forkert. Det fortæller Katrine Zeuthen, der forsker i børns seksualitet ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet.
– Når vi bliver bekymrede og undrer os over, hvad vores børn leger og beskæftiger sig med, så fortolker vi ofte situationen ud fra den voksne viden om seksualitet. Men børnene tænker ikke selv legen som noget seksuelt, siger Katrine Zeuthen.
I 1997 blev vi i Danmark ramt af en stor sag, der ændrede vores syn på voksnes omgang med børn. En pædagogmedhjælper i daginstitutionen Vadstrupgård i Gladsaxe blev dømt for at begå overgreb på 20 børn. Siden har emnet ”overgreb på børn” fyldt meget, og ansatte i daginstitutioner har følt sig nødsaget til at beskytte sig selv og hinanden mod mistænkeliggørelse.
Det fortæller Else-Marie Buch Leander, der forsker i synet på børns seksualitet ved Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet og indgår i Forskningsgruppen Paradox. Forskningsgruppen lavede i 2012 en undersøgelse af daginstitutioners retningslinjer til forebyggelse af overgreb på børn samt mistanke herom. Her så de, at over 58 pct. af de danske daginstitutioner har indført retningslinjer for omgangen med børnene.
– Det var udbredte retningslinjer om at holde igen med fysisk kontakt og tendens til, at pædagoger og børn ikke måtte knytte sig for meget til hinanden. En del steder skulle børnene side på toilettet for åben dør, og der skulle være to til at skifte ble, siger Else-Marie Buch Leander.
Frygten for pædofili har også bevæget sig ned i børnehøjde. Undersøgelsen viste, at over 64 pct. af daginstitutionerne har indført regler for de doktorlege, børnene leger med hinanden for at udforske kroppen. Nogle steder var der restriktioner for, hvordan børnene måtte lege, og andre steder var der helt forbud mod legene.
– Nogle forældre kan blive overraskede over, at deres barn har en seksualitet. Og derfor bliver der sat regler op for at undgå misforståelser. Overgrebsproblematikken har sat sig fast i baghovedet på os, og det er et tab af uskyld i blikket på barnekroppen, siger Else-Marie Buch Leander.
Katrine Zeuthen mener også, det er et problem, når vi begynder at sætte regler op for det uskyldige. Hun forklarer, at det er vigtigt at forstå, at børns seksualitet ikke ligner den voksnes.
– Barnet er fuld af følelser, fornemmelser og nysgerrighed. Det kan opleve lyst mange steder på kroppen af alle mulige ting. Men barnets seksualitet hænger ikke sammen med en forståelse af kønnet og seksualitetens funktion. Det sker først i puberteten, siger Katrine Zeuthen.
Når børn skal prøve at forstå verden, leger de. Det samme gør de, når de skal forstå deres krop og seksualitet. Derfor er far, mor og børn og doktorlege en naturlig del af et sundt barns udvikling.
– Det er deres måde at tilegne sig virkeligheden på. De prøver at regne ud, hvad der foregår. Der er flere undersøgelser, der viser, at børn ved meget lidt om seksualitet, og de opfatter ikke de forskellige dele af kroppen som noget seksuelt, før de er på vej ind i puberteten. Deres lege er seksuelle på en mere ubevidst og naiv måde, siger Katrine Zeuthen.
Forskningsgruppen Paradox udførte i 2010 en spørgeskemaundersøgelse for at undersøge frygten for pædofilianklager i daginstitutioner og den generelle befolkning. Her svarede 17 pct. af de almene, mandlige borgere i undersøgelsen, at de havde ændret adfærd og var blevet mere fysisk tilbageholdende over for børn.
En bedstefar fortæller i undersøgelsen, at han ikke tør hjælpe sit barnebarn, en dreng på 2 år, på toilettet, fordi det gentages i medierne, at de fleste overgreb mod børn foretages af familiemedlemmer. En far fortæller, at når hans børn har venner på besøg, undgår han at være alene med dem. Han oplever, at man som mand knap tør lege med sine egne børn, tørre dem bagi eller hjælpe dem i bad. Det er en tendens, Else-Marie Buch Leander finder bekymrende.
– Det er ulykkeligt, når dette uskyldstab sniger sig ind i det helt intime rum, som en familie er, hvor kærlighed, tillid, varme og umiddelbarhed bør herske. Mistillid og frygt er ikke gunstige udviklingsbetingelser for børn, siger hun.
Paradoxets undersøgelser viser, at i rigtig mange danske daginstitutioner har børnene ikke længere lov til at være nøgne. F.eks. må de ikke længere lege nøgne med vand om sommeren.
Else-Marie Leander Buch mener, at de mange regler for doktorlege og nøgenhed kan påvirke børnenes forhold til kroppen.
– Når børnene går glip af den uskyldige måde at stifte bekendtskab med, hvordan menneskekroppen er skruet sammen og ikke får lov at se, at andre børn også har modermærker og deller, risikerer de at få et problematisk forhold til deres egen krop og kroppen generelt – ikke mindst når de i puberteten oplever ungdommens skøndhedstyrani, siger Else-Marie Buch Leander.
Katrine Zeuthen mener, at reglerne kommer til at erstatte de vigtige samtaler om seksualitet, vi bør have om og med børn. Et eksempel er regler om små børn, der ikke må komme med i det modsatte køns omklædningsrum i svømmehallen. I stedet for at en syv-årig dreng skal tvinges til at skulle alene ind til mændene, kan man få en god samtale med ham om, hvorfor han kigger nysgerrigt rundt på de andre kvinder.
–Når vi sætter alle de regler op, så fratager vi barnet selv at finde frem til sine grænser. Jeg er sikker på, at en velfungerende 10-årig dreng ville nægte at gå med i damernes omklædningsrum, fordi det ville være det mest pinlige i hele verden, siger Katrine Zeuthen.
Hun mener, at det er naturligt, at vi er i tvivl om, hvad der er rigtigt og forkert, når det kommer til intimitet og nøgenhed med børn. Derfor er det vigtigt, at vi taler om det.
– Det er vigtigt at vi er åbne omkring vores tvivl i forhold til børn og seksualitet, og at vi som voksne tør dele vores tvivl med hinanden. Kun på den måde kan vi skabe nogle rammer omkring børns seksuelle udvikling, der hverken er for rigide eller for grænseløse, siger Katrine Zeuthen.
Else-Marie Buch Leander minder om, at vores syn på børns seksualitet er betinget af vores kultur og den historiske periode, vi lever i. I disse år er vores blik på barnets seksualitet i høj grad farvet af tidens store fokus på seksuelle overgreb på børn, men det er ikke en naturgiven måde at se på barnets seksualitet.
– I stedet for at være styrede af mistænksomhed, kunne vi også se sådan på det, at det er herligt, sundt og livsbekræftende, at børn er nysgerrige over for livets store spørgsmål og har mod på og tillid til at udforske dette på deres egen uskyldige, spæde facon, siger hun.
En anden ting, der kan kan være svært som forældre, er, når barnet kommer med en masse spørgsmål om, hvorfor mænd og kvinders kroppe er forskellige, og hvordan man laver børn. Derfor mener Katrine Zeuthen, at det er vigtigt at konfrontere vanskeligheden.
– Jeg tror, man først og fremmest skal forholde sig til, at det er svært emne at tale med barnet om, fordi det netop handler om seksualitet, som har en særlig plads i vores liv som voksne. For os er det ikke på niveau med alle de andre ting, som vi deler med barnet, siger Katrine Zeuthen.
Selvom det er svært, skal barnets nysgerrighed imødekommes. Det er en balancegang mellem at være for lukket eller for åben omkring seksualitet over for barnet.
– Når barnet spørger om, hvordan man laver børn, så afhænger svaret af barnets alder. Over for den tre-årige, skal man ikke bare lukke helt i og gå sin vej, men man skal heller ikke komme med den helt detaljerede naturtro version, for det kan barnet slet ikke kapere eller forstå, siger Katrine Zeuthen.
Det er derfor vigtigt som voksen at gøre sig umage med at videreformidle viden i børnehøjde.
– Man skal sætte sig i barnets sted og gøre sig umage med at finde ud af, hvad barnet i virkeligheden spørger om. Der skal ikke meget til at tilfredsstille deres nysgerrighed for en stund, så de med tiden kan danne deres viden om seksualitet på deres egne præmisser, siger Katrine Zeuthen.
Det er sundt, at barnet har en nysgerrighed til seksualitet og udforsker den med spørgsmål og lege. Derfor er det også vigtigt, at vi som voksne lader barnets nysgerrighed stå åben. Det er ikke alt, barnet skal have at vide. Døren til soveværelset skal holdes lukket, og barnet skal ikke vide, hvordan voksne dyrker sex.
– Det er vigtigt, at vi stadig holder vores voksne seksualitet tilbage for barnet. Barnet kan godt mærke, at der er en del af de voksnes verden, som det ikke har adgang til, siger Katrine Zeuthen.
Denne hemmelighed er vigtig for barnets egen seksuelle udvikling.
– Barnet fornemmer det som noget gådefuldt, og det pirrer dets nysgerrighed. Det skal bruge sin fantasi til selv at få en forståelse af, hvad det handler om. På den måde foregår barnets seksuelle forståelse i dets eget tempo i takt med den psykologiske og biologiske udvikling, siger Katrine Zeuthen.
__________
Det er en naturlig og vigtig del af børns udvikling, at de udforsker deres egne og andres kroppe gennem leg. Fra en voksens synsvinkel kan legene virke grænseoverskridende. Men hvis du kan svare ja til disse fem spørgsmål, er der som hovedregel ikke noget at være bekymret for.
Foregår legen mellem jævnaldrene?
Har børnene en god relation?
Er legen ligeværdig?
Leger de det kun en gang i mellem?
Skiftes de til at finde på legen?