Du er grim og doven!

Men det er okay – det er alle vi andre også. Og du er også smuk og flittig. Det kan lyde som en selvmodsigelse, men ifølge teorierne om skyggesider, så indeholder alle mennesker både flatterende sider og deres modsætninger.

Mange af os anstrenger os for at være søde, fleksible, målrettede, sjove og generøse. Til gengæld vil vi ikke så gerne være dumme, stivnakkede, uambitiøse, kedelige og nærige. Men det er vi, hvis vi spørger Pernille Melsted, som er uddannet Integrative Coach fra The Ford Institute for Transformational Training. Inspireret af Jung og Debbie Ford arbejder hun i dag på at få os alle til at se i øjnene, at selv om vi er dygtige og hurtige, så er vi også sjuskede og langsomme. For Pernille Melsted handler det ikke om, at vi skal være bedre mennesker, men at vi skal være hele mennesker. Det får vi det bedre af.

– Det er hårdt arbejde at skulle holde dele af vores egen personlighed nede. Debbie Ford brugte det billede, at det er ligesom at holde badebolde under vandet. Man skal hele tiden anstrenge sig og være opmærksom, ellers springer de op og bliver meget mere opmærksomhedsskabende, end hvis de bare flød roligt i vandoverfladen. Det er det samme med vores skyggesider. Det kræver meget energi hele tiden at skulle være sikker på at fremstå energisk, struktureret, omsorgsfuld og humoristisk. Vi har også brug for modsætningen for at kunne være hele mennesker, fortæller Pernille Melsted. Det er ikke fordi, at hun ser sig selv som en opposition til tidens ånd med at fokusere på det positive, men det bliver anstrengende, hvis vi aldrig nogensinde må være vrede, smålige, grådige og egoistiske.

– Der er uretfærdighed til, og der er nogle gange, hvor andre mennesker behandler os dårligt. Det er ikke fordi, at jeg mener, vi skal stå i køen på posthuset og skælde ud på hvem som helst, fordi vi er vrede. Men er der en, der springer over, så er det godt og sundt at kunne blive vred. Det er godt at kunne sige, ”hov, du – om bag i køen”. Hvis vi ikke kan mærke vores egen vrede og rumme den, så kan vi heller ikke handle på den. Mange kvinder har svært ved at blive vrede, men hvis der er en grund, så er den følelse ligeså god og rigtig, som følelsen af tilgivelse, overbærenhed og omsorg. Vi skal ikke være dørmåtter for andre mennesker, siger Pernille Melsted. Hvis din kollega kontinuerligt tager æren for dit arbejde, så er det helt ok at blive vred og sætte en grænse og sige fra. Selv om mange forbinder vrede med noget ufeminint og næsten pinligt, så kan vreden også være en kilde til handlekraft og magt over situationen og ens eget liv.

Det smukke gemmer sig også

Mange af os kan nemt nikke genkendende til en eller flere af de grimme sider. Vi ved godt, at vi ikke altid er det, vi udstiller på Facebook. Vi er sikkert ikke bevidste om alle vores dårlige sider, men en del af dem kender vi. Men i skyggen findes der også mange smukke egenskaber, som ikke kommer frem, fordi vi tror (eller har lært), at det ikke er en del af os. Det kan være, at vi ikke er ”hende der danser på bordene” eller ”ham den sjove”. I stedet ser vi os selv som de ”artige” eller ”kloge”.

– Men vi er også sjove, og vi kan alle sammen danse på bordene. Det kan godt være, at vi ikke gør det. At vi holder os selv tilbage. Men det er ikke fordi, vi ikke også er løsslupne. Der kan være en utrolig befrielse i at sætte sig selv fri fra de fordomme, som vi møder os selv med. Mange gange stammer det fra vores barndom, hvor børn i familien har det med at blive kategoriseret som den ”kreative”, ”sjove”, ”kloge” eller ”ballademager”, og så er det kun ét barn, der får den rolle, mens søskende må finde noget andet. Men vi kan jo sagtens være både ”kreative”, ”sjove”, ”kloge” og ”ballademagere”, selv om vores søster eller bror også er det. Det kan godt være, at vi ikke er lige så gode til det, men det betyder ikke, at det ikke skal have en plads.

Det kan være rigtig svært at skulle se i øjnene. Hvis man i en stor del af sit liv har set sig selv som uduelig, svag, offer eller viljeløs, kan det være svært at erkende, at det ikke behøver at være sådan. At det ikke er det eneste, vi er. Det betyder, at vi bliver nødt til at tage ansvar for vores overvægt, manglende uddannelse eller rod i økonomien, og det kan være rigtig svært, men det er også en mulighed for at skabe en ny situation.

– Vi bliver både nødt til at se vores utilfredshed med livet og vores egen evne til at ændre det i øjnene. Vi kan ikke skabe et ønske om at tabe os, hvis vi ikke vil se i øjnene, at vi er tykke. Vi kan ikke få en nyt job, hvis ikke vi vil være ved, at vi er utilfredse, forklarer Pernille Melsted.

Der skal være plads til det hele

Når du bliver i stand til at genkende og anerkende dine egne skyggesider, bliver det også muligt for dig at gå i dialog med dem og forhandle med dig selv om, hvordan de skal komme til udtryk. Skal du skændes med din mand eller bokse i en pude, når du er stresset? Skal du tage to store stykker kage fra buffeten, eller skal du grine af dig selv og din grådighed?

– Skyggearbejde handler ikke om, at vi skal holde op med at blive kede af det, sure eller provokerede. Det er ikke sådan, at man aldrig mere vil have en dårlig dag, bare fordi man arbejder med sine skyggesider. Det handler om, at man skal acceptere dem og forstå, at de har en konstruktiv funktion ligesom glæden og kreativiteten. Kun hvis vi erkender, at vi er utilfredse med noget i vores liv, kan vi ændre det. I egoismen gemmer sig evnen til egenomsorg, i dovenskaben gemmer sig evnen til at geare ned og slappe af, i grådigheden gemmer sig en lyst til livets gode ting. Vi kan ikke få glæde af alt det positive, hvis vi ikke også giver en plads til det negative. Det betyder ikke, at vi skal dyrke utilfredsheden og vreden. Vi skal bare heller ikke undertrykke den.

Ikke alt er muligt

Det betyder dog ikke, at vi alle sammen kan opnå hvad som helst, eller at vi efter vellykket skyggearbejde kommer til at leve i uforstyrret harmoni resten af vores dage.

– Jeg tror ikke ubetinget på det med, at ”if you can dream it, you can do it” (hvis du kan drømme om det, så kan du gøre det, red.). Det har jeg set for mange X-Factor auditions til. På den måde kan livet være uretfærdigt, og det kan vi græde og skælde ud over, men vi bliver nødt til at slutte fred med det. Men med personlige egenskaber er det anderledes. De er mere demokratiske. Som udgangspunkt har vi alle adgang til alle egenskaber. Vores kultur og opvækst kan ”tvinge” os til at gemme nogle af dem væk, men vi har stadig friheden til at hive dem frem fra skyggen. Hvis vi tør.

Der, hvor det bliver mest interessant, er ifølge Pernille, der, hvor vi giver os selv mulighed for at handle anderledes, end vi plejer.

– Når vi bliver bevidste om, hvordan vi bliver påvirket af vores skygge, så får vi også friheden til at handle anderledes, siger Pernille Melsted og giver et tip til at gøre det lidt nemmere.

– Man kan give de sider af sin skygge, som man arbejder med, sin egen persona. Når man står ved buffeten og er lige ved at tage tre fiskefileter, kan man grine af sig selv og sige ”det var da vist lige Grådige Gerda, der stak hovedet frem der”. Skyggearbejde gør det ofte nemmere at tage lidt lettere på tingene og grine lidt af sig selv. Det betyder ikke, at Grådige Gerda aldrig mere kommer på besøg, men at man får mulighed for at overveje, om man vil lytte til hende i dag.

Men hvad med hende selv – lægger skyggerne sig også over hendes positive og humoristiske tilgang til livet?

– Ja, hele tiden!