Du kan leve godt uden mælk – men det er nemmere med

Mælk er den største synder til fødevare-reaktioner i de første leverår, men alligevel anbefales det som en vigtig del af kosten til dem, der ikke er allergiske, da mælk bidrager med nødvendige proteiner og mineraler.

Mellem to og tre procent af alle børn i Danmark rammes af mælkeallergi. Det er en allergisk reaktion mod de proteiner, der findes i komælk og komælksbaserede produkter, men også i mælk fra geder og får, forklarer Heidi Julius Schnoor, der er diætist på Klinik for Allergi, Gentofte Hospital.

De første symptomer på mælkeallergi begynder ofte ved introduktionen af modermælkserstatning på komælk eller ved overgangskost. Mave-tarm kanalen er stadig umoden hos små børn, og da mælk er første næringskilde, er det årsagen til, at nogle udvikler allergi netop over for det produkt. Symptomerne kan komme kort efter, at barnet har drukket mælk eller spist noget med mælk i, men reaktionerne kan også vise sig senere. De kan ses i form af opkast, mavesmerter, hævelse og kløe i mund og svælg, samt vejrtrækningsbesvær og nældefeber. Men vil man være helt sikker på, at ens barn er mælkeallergiker, så skal man kontakte lægen, råder Heidi Schnoor:

– Dit barns symptomer kan skyldes andet end overfølsomhed. Derfor er det vigtigt, at dit barn bliver undersøgt af lægen og får stillet diagnosen dér.

En sikker diagnose kan kun stilles ved at sammenholde sygehistorie og undersøgelser med resultaterne af en diætperiode og en provokation. Det betyder, at man skiftevis skal afholde sit barn fra mælkeprodukter og give det mælkeprodukter for at se reaktionen.

– Har dit barn først fået konstateret mælkeallergi, så skal samtlige fødevarer, der indeholder mælk, fjernes fra kosten, og det er derfor vigtigt at erstatte det med anden næringsrig kost, siger Heidi Julius Schnoor.

Næringsrige erstatninger 

Børn med mælkeallergi er i risiko for at få et lavere indtag af energi, protein, fedt, vitamin B2, B12, D og kalcium. Som erstatning for energi og fedt er det en mulighed at bruge mælkefri margarine eller vegetabilsk olie. Nogle grøntsager, som for eksempel broccoli, nødder, tørret frugt og enkelte frø- og korntyper, er rige på kalcium, men børn har svært ved at spise store nok mængder til, at det dækker deres kalciumbehov. Derfor er det en god idé at få egen læge eller en klinisk diætist til at vurdere barnets behov for kalcium, når de får kost uden mælk.

– Desværre er eneste behandling for mælkeallergi udelukkende at undgå produkter med mælk. Men hvis uheldet er ude, og der kommer en akut reaktion, så er det muligt at benytte antihistaminer og i værste fald adrenalin, forklarer Heidi Julius Schnoor, og fortsætter:

– Dog vil størstedelen af de børn, der har fået konstateret mælkeallergi som små, vokse fra allergien inden 5-6 års alderen. Derfor er det vigtigt løbende at komme til undersøgelse og blive testet hvert ½-1 år. Ud over det har amning en forebyggende effekt især over for komælksallergi og formentlig også andre fødevareallergier.

Er vi mennesker overhovedet skabt til at drikke komælk, når vi først har sluppet mors bryst?

Mælkeallergi vs laktoseintolerans

Mange forveksler mælkeallergi med laktoseintolerans, men det er vigtigt nøje at adskille dem fra hinanden. Laktoseintolerans er når tarmen mister sin evne til at nedbryde mælkesukker (laktose). Det drejer sig altså om en reaktion i tarmen, som opstår umiddelbart efter indtag af mælkeprodukter. Til forskel fra mælkeallergi ses laktoseintolerans ofte hos voksne, og det ses først hos børn ved 5 års alderen.

– Personer med mælkeallergi eller laktoseintolerans har det til fælles, at de har overfølsomhed over for nogle stoffer i mælk, men det er ikke de samme stoffer, og symptomerne og omfanget af deres begrænsninger i hverdagen er meget forskellige og forskellige kostråd er gældende, forklarer Heidi Julius Schnoor.

Er man laktoseintolerant, så kan man ofte tåle mejeriprodukter med et lavt indhold af laktose som eksempelvis lagrede oste og smør. Samtidig er der efterhånden udviklet en del laktosefrie mejeriprodukter blandt andet mælk, yoghurt, fløde og cremefraiche, som er lige så næringsholdige og velsmagende som ”almindelige” mælkeprodukter. Mange laktoseintolerante tåler laktose i små mængder, hvilket betyder, at selvom mælk indgår i mange færdige madvarer som for eksempel leverpostej, så giver de ikke anledning til problemer, da mængderne er meget små.

– Det er altså ikke nær så hæmmende i dagligdagen at være laktoseintolerant sammenlignet med mælkeallergiker. Der er langt flere begrænsninger i udvalget af mad for en mælkeallergiker, og symptomerne er værre, og der skal ofte langt mindre mængder mælk til at udløse symptomer hos en mælkeallergiker end hos en laktoseintolerant, siger Heidi Julius Schnoor.

Symptomerne på laktoseintolerans er udelukkende koncentreret i mave-tarmkanalen, og kan give anledning til oppustet mave, diarré og mavesmerte efter at have drukket mælk eller spist yoghurt, is med mere.

– Laktoseintolerance kan behandles forholdvis let ved at bruge laktosefrie mælkeprodukter eller anvende en enzymkapsel (Lactrase), når det ikke er muligt at undgå mad med mælk, slutter Heidi Julius Schnoor og understreger, at man endelig ikke må tro, at de laktosefrieprodukter der er tilgængelige i supermarkederne, også kan tåles af mælkeallergikere. Hos dem er al mælk helt bandlyst.