Du kan selv være med til at passe på dine nyrer

Kronisk nyresygdom er mere udbredt, end mange tror. Men fordi sygdommen er symptomfattig det første lange stykke tid, er den svær at opdage. Diabetes, forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme øger risikoen for nyresygdom

De fleste ved efterhånden, hvad de store livsstilssygdomme diabetes og hjertekarsygdomme er for sygdomme, og hvordan de kan komme til udtryk. Helt sådan forholder det sig ikke med kronisk nyresygdom til trods for, at eksperter regner med, at omkring 10 procent af befolkningen lider af kronisk nyresygdom – omend i meget varierende grad.

Som mange af kroppens andre organer bliver nyrerne slidte med alderen, og det er derfor helt normalt, at man får dårligere fungerende nyrer, jo ældre man bliver. Det er dog ikke kun ældre mennesker, der rammes af kronisk nyresygdom – også i den resterende del af befolkningen forekommer den. Der er adskillige faktorer, der øger risikoen for at blive ramt, fortæller Henrik Birn, der er klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin – Nyresygdomme på Aarhus Universitetshospital.

– Der kan være mange årsager til, at man får kronisk nyresygdom. Det kan for eksempel være diabetes, åreforkalkning, højt blodtryk og overvægt, der kan være den udløsende årsag

Kun i sjældne tilfælde skyldes det autoimmune sygdomme.

– Men det kan også gå den modsatte vej rundt, idet vi ved, at kronisk nyresygdom også kan være med til at fremkalde højt blodtryk og åreforkalkning. Ofte kan det faktisk være svært at sige, hvad der kom først – hønen eller ægget, siger han.

Fordi kronisk nyresygdom hænger så tæt sammen med livsstilssygdomme, er det ifølge Henrik Birn vigtigt, at de praktiserende læger er opmærksomme på at få undersøgt, om nyrerne fungerer normalt hos patienter, der for eksempel har diabetes eller forhøjet blodtryk. Ofte er det nemlig sådan, at man ikke selv mærker, at man har fået kronisk nyresygdom.

– Du kan sammenligne det med blodtryksforhøjelse. Den kan du ofte heller ikke mærke, og mange går rundt uden at vide, at de har det

Først meget langt henne i sygdomsforløbet risikerer man at få symptomer på kronisk nyresygdom som for eksempel træthed, nedsat appetit, koncentrationsbesvær, hudkløe og eventuelt skummende urin.

– Og det er utrolig hurtigt og nemt at få undersøgt, om nyrerne fungerer normalt, idet det kan ses af en almindelig blod- og urinprøve. Man kan nogle gange have en akut sygdom, for eksempel en infektion, der kan give midlertidige dårlige nyretal, men som normaliseres, når den akutte sygdom er væk igen. Derfor skal der altid tages to blodprøver med mindst tre måneders mellemrum for at slå fast, om man har fået kronisk nyresygdom, eller om det var noget forbigående, siger han.

Når nyren helt svigter

Det antages, at halvdelen af de mennesker, der går rundt med kronisk nyresygdom, aldrig har fået taget en blod- og urinprøve, der påviser sygdommen. Det skyldes som sagt, at den kan være symptomfattig meget længe.

Det er dog heller ikke sådan, at alle, der får påvist kronisk nyresygdom, skal tage medicin. Det afgøres af, hvor fremskreden sygdommen er, og hvordan man sørger for at behandle de eventuelt andre sygdomme, der har forbindelse til nyresygdommen. Det er blandt andet vigtigt at tage sin blodtryksmedicin og pleje sin diabetes, hvis man vil undgå at forværre nyrefunktionen.

En risiko ved kronisk nyresygdom er nyresvigt

Nyrernes funktion er blandt andet at rense vores blod og fjerne de affaldsstoffer og giftstoffer, der måtte være i kroppen. Når nyrerne svigter, betyder det, at de får sværere ved at fjerne ovenstående, og så ophobes de i kroppen, og man kan blive alvorligt syg.

Ved kronisk nyresvigt udvikles svigtet langsomt, mens det ved akut nyresvigt sker hurtigt. Et akut nyresvigt kan opstå både som følge af sygdom i nyrerne, men oftest er det også på grund af sygdom i kredsløbet, en svær infektion, en stor operation eller som følge af slem væskemangel. Alvorlig sygdom, der kræver behandling på intensiv afdeling, vil ofte være ledsaget af nyresvigt.

Da nyresvigt kan have mange årsager, vil behandlingen afhænge af årsagen. Nogle gange er det ikke engang nyresvigtet, der udløser indlæggelsen. Det fortæller Christian Fynbo Christiansen, der er professor og overlæge ved Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

– De patienter, der får akut nyresvigt, indlægges oftest inden for en uges tid. De kommer tit med en svær infektion, som forårsager, at nyrernes funktion påvirkes, så kreatinin og andre affaldsstoffer i blodet stiger

– Selve nyresvigtet giver ikke voldsomme symptomer. Patienten kommer måske ind med en slem lungebetændelse, hvor man først opdager nyresvigtet, når der tages blodprøver ved indlæggelsen. Nogle kommer sig fint over nyresvigtet, men der er også nogle, hvor det betyder, at de udvikler kronisk nyresygdom senere, siger han.

Hellere transplantation end dialyse

Kun for de allerdårligste patienter, det vil sige patienter, hvis nyrefunktion er under 15 procent af normalen, betyder et nyresvigt, at de skal i dialyse eller have en nyretransplantation for at overleve.

Dialyse er en behandling, hvor patienten tilkobles en maskine, der fjerner de affaldsstoffer og den overskydende væske, der er i blodet som følge af nyresvigtet. Det er en behandlingsform, som kan redde liv, men det er også en metode, der griber meget ind i patienternes liv.

– Dialyse er ikke en nem behandling. Enten skal man på hospitalet tre gange om ugen for at rense blodet, eller man skal gøre det hjemme hver dag. Derfor vil vi faktisk helst tilbyde en nyretransplantation til de patienter, der kan klare det. Vi skal vurdere, at patienten kan tåle den immundæmpende medicin, der gives, når man får en transplantation, men også selve operationen skal man være stærk nok til at gå igennem, siger Henrik Birn og pointerer, at det ikke kun er yngre mennesker, der transplanteres.

– Vi transplanterer også mennesker over 70 år, som vi mener kan have gavn af det

– Men vi har også den udfordring, at der ikke er organer nok til alle, så vi har en venteliste med patienter, der venter på en nyre, siger han.

Fåtallet skal transplanteres

I Danmark nyretransplanteres omkring 280 patienter om året, og lige nu er vurderingen, at cirka 3000 lever med en transplanteret nyre, mens omkring 2500 er i dialyse. En transplanteret nyre holder i gennemsnit 15 år.

Nogle er så heldige, at deres nye nyre holder i mere end 40 år, mens andre oplever, at nyren mistes hurtigt, og at de derfor må igennem endnu en transplantation. Heldigvis kan de fleste godt tåle at blive transplanteret flere gange

Henrik Birn fortæller, at de fleste nyrer, men ikke alle, kommer fra afdøde personer.

– Omkring 30 procent af dem, vi transplanterer, får deres nyre fra en levende person. Vi er jo født med to nyrer og kan godt undvære den ene, hvis vi i øvrigt er sunde og raske. Vi vil selvfølgelig altid helst undgå at skulle operere raske patienter, men de er et værdifuldt supplement i en tid, hvor vi mangler donorer. Det er oftest mennesker, som patienten kender godt i forvejen, der donerer, men i sjældne tilfælde oplever vi også, at mennesker tilbyder at donere en nyre til en fremmed, som de ikke kender, siger han.

– Der er en række diabetesbehandlinger, som er udviklet de seneste år, og som viser sig ikke bare at virke mod diabetes, men også ser ud til at begrænse faldet i nyrefunktionen

Og det er ikke kun i de tilfælde, hvor patienten har både diabetes og kronisk nyresygdom, men også i tilfælde hvor der udelukkende er tale om nyresygdom. Det er meget positivt, siger Christian Fynbo Christiansen.

Selvom kronisk nyresygdom er mere udbredt, end mange tror, mener Henrik Birn ikke, at der på nuværende tidspunkt er grundlag for at screene alle mennesker for nyresygdom. Man kan med en sund livsstil mindske risikoen for at blive ramt, og så skal det primært være mennesker, der er i risikozonen, der skal tjekkes, når de alligevel er ved lægen.

– Hvis man har diabetes, højt blodtryk, er overvægtigt, har hjertekarsygdom eller har familiemedlemmer med nyresvigt, så vil jeg opfordre til, at man med jævne mellemrum får kontrolleret nyrefunktionen ved en blod- og urinrøve hos sin læge. Der er desuden visse former for medicin, der øger risikoen for at få kronisk nyresygdom såsom gigtmedicin, kemoterapi og lithium, men det er jeg sikker på, at de læger, der ordinerer medicinen, følger op på, siger Henrik Birn.