Du må da kunne gøre noget!

Af: Henrik Prinds Rasmussen

Foto: Colourbox

Der er stille i rummet, selv om vi sidder tre personer sammen. Min patient, hans kone og jeg. Vi har netop haft en svær snak og befinder os i den naturlige pause, der indeholder stille eftertænksomhed, inden samtalen kan fortsætte. Han græder stille, og konen holder hans hånd.

Han har været patient hos mig i mange år. Han har været ryger i 40 år og er stoppet for et år siden, hvor han var indlagt på grund af svær KOL. Siden har han været indlagt 2 gange med forværring af KOL den ene gang og lungebetændelse den anden gang.

Du må da kunne gøre noget! Når jeg har været i bad om morgenen, er jeg så træt, at jeg nærmest ikke orker at spise morgenmad, og når det endelig er overstået, lægger jeg mig på sofaen i en time, før jeg har energi til at rejse mig igen. Jeg kan se over til min gamle fiskemakkers hus fra mit køkkenvindue. Tidligere plejede vi at tage ud at fiske næsten hver weekend, men nu orker jeg ikke engang at gå over og banke på døren for at spørge, om han giver en øl.

I Danmark dør over 3500 mennesker af KOL hvert år. Andelen af KOL patienter er 14 pct. af personer over 35 år i Danmark. Der skønnes at være ca. 430.000 KOL patienter i Danmark, heraf 50.000 patienter med svær KOL med en lungefunktion under 50 pct. af den forventede værdi. Der er ca. 25.000 indlæggelser om året med KOL, og mange patienter med svær KOL har flere indlæggelser om året.

Han har været vurderet på lungemedicinsk ambulatorium inden for det sidste halve år. Derudover har han været tilknyttet et kommunalt tilbud for KOL patienter med lungefysioterapi og træning. Det vigtigste led i hans behandling er hans rygestop, som jeg roser ham for. Ud over dette er han i optimal inhalationsbehandling og er ikke kandidat til hjemmeilt behandling. Når han har det særlig slemt, får han yderligere en tabletkur med binyrebarkhormon. Vi har prøvet at skifte lidt ud i inhalationsmedicinen uden nogen større effekt.

Jeg fortæller ham, at det ikke er medicinen, men lungerne, der er udfordringen. Hans lungefunktion er så dårlig, at han selv i optimal medicinsk behandling oplever et meget lavt funktionsniveau. Der er ikke noget, jeg kan gøre for at bedre hans lungefunktion. Han har selv gjort, hvad han kan for at bedre tilstanden ved at stoppe med at ryge og ved at deltage i fysisk træning for KOL patienter.

Jeg skulle have stoppet med at ryge for mange år siden. Nu kan det jo være lige meget – Hvis lungerne alligevel er ødelagt. Det er her, der bliver stille i konsultationen, og han begynder at græde.

Da vi genoptager samtalen, taler vi om, hvilke muligheder, der er for at bedre hans livskvalitet, inden for de rammer, han har. Jeg spørger ham, hvad der koster mest energi og giver mest energi i løbet af en almindelig dag og en almindelig uge. Vi finder sammen ud af, at han har brug for hjælp til at komme i bad, og at han vil spørge sin fiskemakker, om de kan lave en aftale om at tage sammen ud at fiske hver anden uge, også selv om der ikke er så meget energi.

Vi aftaler at mødes igen om fire uger, for at gøre energiregnskabet op sammen og forhåbentlig få det til at gå i plus.