Du skal ikke undervurdere lungebetændelse

Af: Carsten G. Johansen

Foto: Shutterstock

Hver tiende af os lever med en forhøjet risiko for at blive ramt af lungebetændelse, som hvert år koster livet for mere end 2.000 danskere. Og det er til trods for, at lægerne er blevet betydeligt bedre til både behandling og diagnosticering af sygdommen.

Hold øje med farven på dit spyt. Det er et godt råd imod lungebetændelse – som vi vender tilbage til lidt senere.

Mere end 20.000 indlæggelser på danske hospitaler skyldes lungebetændelse. På mere end 2.000 dødsattester er lungebetændelse angivet som årsag til døden.

Men samtidigt tænker mange af os: Lungebetændelse – det er da ikke noget, man dør af?

Sandheden ligger et sted imellem disse to udsagn. Men det er vigtigt at erkende, at enhver kan blive livstruende syg af lungebetændelse. Nogle skal være mere opmærksomme end andre.

– Vi er blevet dygtigere til både behandling og diagnosticering af lungebetændelse, konstaterer formand for Dansk Lungemedicins Selskab, overlæge på sygehus Lillebælt Ole Hilberg.

To ting er vigtige at holde sig for øje:

  • Lungebetændelse går sjældent over af sig selv – det kræver lægebehandling.
  • Lungebetændelse har ikke altid de samme symptomer, og derfor skal du i nogle situationer søge læge, selvom du ikke har feber.

Mange er i risikogruppen

Den typiske lungebetændelse skyldes fire-fem forskellige, kendte bakterier. Her er symptomerne ensartede med træthed, hoste, åndenød, smerter i brystet og feber. Det gælder ca. 70 pct. af alle lungeinfektioner.

Derfor består standardbehandlingen af antibiotika, og prognosen er god, hvis behandlingen startes i tide. Når sygdommen alligevel koster mange dødsfald, har det især to årsager: Dels, at sygdommen ofte rammer mennesker, der i forvejen er svækkede, og dels, at behandlingen ikke altid sættes rettidigt i gang.

– Risikoen er størst for mennesker med et svækket immunforsvar. Det er primært ældre eller mennesker med luftvejssygomme som KOL og astma.

– Men også mennesker, der modtager kemoterapi, har nedsat immunforsvar. Det gælder f.eks. kræftpatienter eller patienter med en autoimmun sygdom som leddegigt, forklarer Ole Hilberg.

Gult og grønt slim skal undersøges

Det anslås, at mindst 500.000 mennesker har en lungesygdom. Ca. 100.000 er i en behandling, som svækker deres immunforsvar. Alt i alt er det mange mennesker, som dagligt har forhøjet risiko for at redde sig en lungebetændelse.

– Det bedste er altid at forebygge. Så pas på med at tage et snottet barnebarn op på skødet, og husk at vaske hænder, hver gang der er grund til det, siger Ole Hilberg.

Og så vender vi tilbage til farven på dit opspyt:

– Når det slim, du hoster op af lungerne, begynder at blive gult eller grønt, er det tegn på en infektion. Så skal du søge læge.

Atypiske symptomer

Selvom du ikke er i ovennævnte risikogruppe, kan du stadig risikere at være én af de 30 pct., som bliver ramt af atypisk lungetændelse. Det kan f.eks. ske, hvis du i forlængelse af en forkølelse eller influenza bliver inficeret med en anderledes type bakterie.

– For få år siden var der en epidemi i England, som kostede flere unge mennesker livet, fordi sygdommen udviklede sig ret hurtigt.

– Når lungebetændelsen skyldes andre bakterier, kan den fremkalde andre symptomer, end lægen er vant til at se. Derfor skal både unge og gamle være opmærksomme, hvis forkølelse udvikler usædvanlige symptomer som åndenød, brystsmerter og overdreven træthed: Få en tid hos lægen, så du kan blive undersøgt og komme i behandling, siger Ole Hilberg.

Alder betyder mere end feber

Lægevidenskaben har fået masser af ny viden om lungerne igennem de seneste 30-40 år.

Tidligere var opfattelsen, at lungerne var et sterilt miljø uden bakterier. Men i dag ved man, at der lever forskellige bakterier i lungerne hele tiden. Nogle har en funktion ligesom bakterier i f.eks. tarmene, mens andre bare er til stede. Det er den sidste gruppe, som kan skabe infektionsproblemer. Hvis patientens immunforsvar er dårligt – f.eks. efter en infulenza – kan disse bakterier være årsag til atypisk lungebetændelse.

– Feber et et vigtigt symptom, men det optræder ikke altid. Så et af lægens bedste redskaber er et score-system, som viser den enkelte patients risiko ved infektion i lungerne. Lungerne bliver forandret med alderen, hvor immunforsvaret samtidig bliver ringere. Når risikoen er kendt, bliver flere sat i behandling, og det betyder meget i den sidste ende, siger Ole Hilberg.

Flere ældre giver flere ramte

Formanden for Dansk Lungemedicinsk Selskab understreger, at risikoen for lungebetændelse ikke er stigende. Der er bare en større del af befolkningen, som risikerer at blive ramt:

– Vi stiller flere tidlige diagnoser, som fører til en vellykket behandling. Men antallet af ældre er stigende, antallet af mennesker med lungesygdom falder ikke i de første mange år, og sundhedssystemet gør brug af mange typer behandling, som nedsætter immunforsvaret.

– Derfor skal vi også i de kommende år være meget opmærksomme på lungebetændelse, siger Ole Hilberg.

 


 

Kold lungebetændelse

Begrebet ”kold lungebetændelse” høres i mange sammenhænge – men kan dække over flere forskellige sygdomstyper.

Når lægerne på sygehuset taler om kold lungebetændelse, er der ofte tale om en meget svækket patient, hvor sygdommen ikke med det samme fremkalder feber. Men infektionen skyldes en af de kendte bakterier, som kan behandles med almindelig penicillin.

Nogle gange kaldes mycoplasma-lungebetændelse også for kold. Det er en atypisk lungebetændelse med tør hoste uden opspyt, og den tager ofte lang tid at komme sig over. Den udløses af en bakterie, som ikke kan bekæmpes med almindelig penicillin. Og trods betegnelsen som ”kold” udvikler mycoplasma-lungebetændelse altid feber efterhånden.

Hos yngre mennesker kan lungebetændelse i starten være uden feber. Især hvis der er tale om en atypisk infektion. Disse patienter kan også være tilbøjelige til at kalde deres sygdom for kold lungebetændelse – men lægen vil typisk ikke gøre det.

Krop

14. august 2019

Få bugt med børneeksem

20 procent af alle børn får børneeksem i mild til svær grad, inden de...

vis mere

Lyt til podcast

13. august 2019

Børnesygdomme: Hvem, hvad, hvorfor?

Der er meget fantastisk ved at se sit barn vokse op – første grin,...

vis mere

Lyt til podcast

7. august 2019

Broken Heart Syndrome: Når et hjerte bliver knust

For de fleste er et knust hjerte en følelse. Følelsen af, at hjertet er...

vis mere

Lyt til podcast

6. august 2019

Når huden mister balancen

Arveligt disponeret, jobmæssigt udfordret, psykisk belastet, påvirket af...

vis mere

Lyt til podcast

1. august 2019

Kan placebo fortælle os, hvordan krop og psyke hænger sammen?

Placebo-fænomenet er mere og andet end snydemedicin i dag, hvor forskere...

vis mere

Lyt til podcast