Du sover måske forkert: 5 udbredte søvnmyter

Af: Ida-Marie Palm Varbæk

Foto: Shutterstock.com

Søvn er en vital del af vores liv og helbred, og der eksisterer mange myter og misforståelser om søvnbehov. Her afkræfter vi fem almindelige myter om søvn.

Myte 1: Alle har brug for otte timers søvn  En udbredt myte er, at alle mennesker har brug for præcis otte timers søvn hver nat. Sandheden er, at søvnbehovet varierer fra person til person og ændrer sig gennem hele livet. Generelt har et voksent menneske brug for 7-9 timers søvn hver nat. Myte 2: Du kan træne din krop til at behøve mindre søvn  Mange tror, at de kan træne deres krop til at klare sig med mindre søvn, men det er desværre en myte. Eksperter påpeger, at de fleste mennesker, der sover mindre end 6 timer pr. nat, ikke fungerer optimalt. De vænner sig blot til de negative effekter af søvnmangel, men det betyder ikke, at deres kroppe har brug for mindre søvn. Myte 3: En lur er usund  En lur i løbet ad dagen anses ofte for at være skadelig i forhold til din nattesøvn, men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Korte lurer på omkring 20 minutter kan faktisk hjælpe med at genopbygge søvnunderskud og forbedre humør og ydeevne. Længere lurer kan dog gøre dig groggy, fordi man risikerer at falde i dyb søvn. LÆS OGSÅ: Sådan forbedrer du din søvnløshed: Disse råd mod søvnløshed virker Myte 4: Mere søvn er altid bedre  Selvom mange mennesker kæmper med at få nok søvn, kan for meget søvn også være problematisk. Forskning viser, at både for kort og for lang søvn kan være forbundet med øget risiko for eksempelvis fedme. Det er derfor vigtigt at finde en balance og sigte efter den anbefalede mængde søvn for ens aldersgruppe. Myte 5: Søvnmangel kan være dødelig  Søvnmangel kan have alvorlige konsekvenser, men der ingen dokumenterede tilfælde af, at det direkte fører til død hos mennesker. Det er dog vigtigt at bemærke, at kronisk søvnmangel kan øge risikoen for alvorlige sundhedsproblemer såsom hjertekarsygdomme, diabetes og nogle former for kræft. En god nattesøvn  Søvn er en kompleks og individuel proces, og vi har stadig meget at lære om dens rolle og betydning. For at forbedre din søvnkvalitet, bør du overveje at skabe en regelmæssig søvnrytme og et behageligt søvnmiljø. Artiklen er baseret på informationer fra Welltica. LÆS OGSÅ: Snorken skader den gode søvn