Edamamebønner er sojabønner. De fås på frost enten i bælg eller afskallede. Der kan spares en del fedt ved for eksempel at droppe smør på brød. Denne puré kan anvendes som pålæg eller i stedet for fedtstof på rugbrød under pålæg eller som tilbehør til aftensmaden i stedet for sovs.
230 gram edamamebønner (uden bælg)
1 lille løg
2 fed hvidløg
1 snackpeberfrugt
50 gram frisk spinat
Saft fra 1 citron
1,5 tsk. wasabipasta
2 tsk. sojasovs
1 spsk. skyr
Salt, peber
Bønner optøs eller gives et kort opkog i 2-3 minutter. Pil løg og skær i kvarte. Pil skallen af hvidløgsfed og hak groft. Skyl og rens snackpeberfrugt og skær i grove tern. Skyl spinat og lad den dryppe af. Pres saft fra en citron. Kom alle ingredienser i en foodprocessor og blend til en ensartet masse. Smag til med salt og peber. Kan opbevares i lufttæt beholder i et par dage i køleskab.
FaktaOpskrifterne kommer fra bogen ’10 Kostråd – 10 familier’ skrevet af Stine Junge Alberchtsen, som også har været medforfatter på den populære FODMAP diæt, der kom sidste år. I bogen gennemgår forfatteren kostrådene, og de ti familier giver deres bedste tip fra hverdagen. Bogen er udkommet på Muusmann Forlag og koster 250 kroner i vejlendende udsalg. |