Efter corona: De traditionelle børnesygdomme eksisterer stadig

Tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet i Danmark er høj, og det er vigtigt, selvom flere af sygdommene er så godt som udryddet herhjemme, siger eksperter. Om vaccination mod Covid-19 også i fremtiden bliver et tilbud til børn, vil tiden vise, men børnelæge tror det ikke.

Der er ikke meget, der kan få bekymringsrynkerne til at træde lige så tydeligt frem, som når vores børn bliver syge. Så snart temperaturen viser over 38 grader, eller et ukendt udslæt viser sig, kan det gøre forældre urolige. Heldigvis bor vi et sted på planeten, hvor børn sjældent bliver så syge af infektionssygdomme, at de dør af det, og heldigvis kan man i de tilfælde, hvor et barn bliver alvorligt syg, få højt specialiseret behandling og hjælp i det danske sundhedssystem.

Mange børn rammes i Danmark i løbet af deres barndom af flere af de traditionelle børnesygdomme. Sygdomme, der netop kaldes sådan, fordi de er så smitsomme, at de fleste vil have nået at få sygdommene, inden de bliver voksne. For eksempel gælder det, at mere end 90 procent af den voksne befolkning har haft skoldkopper som børn, hvorfor de er immune over for sygdommen – for lussingesyge gælder det, at to tredjedele har haft sygdommen i deres barndom.

Seks almindelige børnesygdomme herhjemme er skoldkopper, lussingesyge, tredages-feber, skarlagensfeber, kighoste og hånd-, fod- og mundsygdom. Disse er sjældent farlige for børn, og der vaccineres derfor heller ikke mod sygdommene med undtagelse af kighoste, som er med i det danske børnevaccinationsprogram. Det fortæller Peter Henrik Andersen, der er afdelingslæge på Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse på Statens Serum Institut.

– Det er primært alvorlighedskriteriet, der gælder, når man beslutter, hvilke sygdomme børn skal vaccineres imod. Årsagen til, at vi vaccinerer mod kighoste i det danske børnevaccinationsprogram er, at sygdommen kan være alvorlig for særligt helt små børn. Spædbørn kan risikere ikke at få ilt nok, når de hoster i lange anfald, og derfor er det også en sygdom, som vi overvåger specifikt modsat de andre almindelige børnesygdomme, siger han.

Kighoste er en af de sygdomme, hvor vaccination ikke med garanti kan forhindre, at man får sygdommen, men hvor risikoen for alvorlig sygdom nedsættes markant, hvis man vaccineres. Det gør børn allerede første gang, når de er tre måneder gamle og så igen, når de er fem og 12 måneder samt fem år.

Netop kighoste, der er forårsaget af bakterier, og som man kan rammes af flere gange i løbet af sit liv, viser sig gerne i samfundet som epidemier med års mellemrum. Den sidste, vi havde i Danmark, startede i sommeren 2019 og fortsatte ind i 2020, hvorefter den stort set forsvandt i takt med nedlukninger og forbedrede hygiejnetiltag grundet corona-pandemien.

– Og det er stadig meget få tilfælde af kighoste, vi ser. Normalt vil der være omkring 1000 tilfælde af kighoste på et år – i 2021 så vi kun 80 tilfælde i alle aldre og historisk lave fem tilfælde blandt børn under 2 år. Det samme kan sagtens gøre sig gældende for andre børnesygdomme, men dem har vi ikke nogen systematisk overvågning af, så det kan vi ikke sige med sikkerhed, siger Peter Henrik Andersen.

Ufarlig for de fleste, kritisk for de få

De andre hyppige børnesygdomme er som sagt sjældent farlige for børn. Nogle gange opdages det slet ikke, at et barn er inficeret. Det er dog ikke ensbetydende med, at det ikke sagtens kan være ubehageligt for et barn at blive syg med for eksempel tredagesfeber. Sygdommen kan give meget høj feber, uden man umiddelbart kan finde en årsag hertil i begyndelsen, idet det karakteristiske udslæt først viser sig nogle dage senere.

En anden af de almene børnesygdomme er lussingesyge, der er kendetegnet ved først nogle dage med feber og senere hen et udslæt på kinderne, der ligner, man er rød efter at have fået en lussing. Sygdommen kan i ganske få tilfælde forårsage komplikationer. Det fortæller Niels Fisker, der er specialeansvarlig overlæge på H.C. Andersen Børnehospital på Odense Universitetshospital.

– Der er den udfordring med lussingesyge, at den har en forkærlighed for røde blodlegemer, hvilket betyder, at der er børn, om end ganske få, der efter en infektion vil opleve at få blodmangel. Det mest alvorlige ved sygdommen er dog, hvis en gravid bliver smittet, idet lussingesyge kan være farligt for fosteret, siger han og pointerer, at gravide kan få taget en blodprøve for at se, om de har haft sygdommen.

Niels Fisker nævner også skoldkopper som en sygdom, mange børn får, og som man traditionelt ikke har vaccineret imod, idet de fleste børn får et mildt sygdomsforløb. Men fremadrettet kan det måske ændre sig, idet nye data viser, at der er nogle få børn, der risikerer at få alvorlige komplikationer.

Vaccination er alfa omega

I Danmark har vi et vaccinationsprogram, som tilbydes alle børn gratis. Følger et barn hele programmet, vil det være godt beskyttet mod følgende 10 sygdomme: difteri, stivkrampe, kighoste, polio, Hib-infektion, pneumokoksygdom, mæslinger, fåresyge, røde hunde og HPV, som kan føre til livmoderhalskræft/analkræft/kønsvorter.

Flere af sygdommene i vaccinationsprogrammet er så godt som udryddet i Danmark, men det betyder ikke, at det er en god idé at fjerne disse fra programmet, siger Niels Fisker.

– En sygdom som børnelammelse er, når man lever i Danmark under normale omstændigheder, ikke en reel fare. Men der er områder i verden, for eksempel i Indien og Pakistan, hvor vaccinerne på grund af genetik og dårlig ernæring virker dårligere, og her er der risiko for, at der kan opstå epidemier. Og rejser man ud som nødhjælpsarbejder eller rygsæksrejsende i sådanne områder uden at være vaccineret, kan man risikere at få en infektion, der potentielt kan være livstruende, fortæller han.

Det samme gælder for sygdommen Hæmofilus Influenzae type b (Hib), som indgår i det danske børnevaccinationsprogram. Sygdommen er praktisk talt udryddet i Danmark, men findes dog stadig visse steder rundt om i verden, hvor man som uvaccineret kan risikere at få sygdommen, der kan resultere i meningitis og strubelågsbetændelse.

Når børn får den såkaldte MFR-vaccine i 15-månedersalderen, er de beskyttet mod henholdsvis mæslinger, fåresyge og røde hunde. Sygdomme, som de fleste voksne født før 1987, hvor vaccinen blev indført, har været ramt af. Af de tre er mæslinger klart den farligste at blive ramt af. De fleste kommer sig, men der er en lille risiko for at, man udvikler et alvorligere sygdomsforløb.

– Mæslinger er en infektion, som kan gå ind og ødelægge immunforsvaret. Det betyder, at man efterfølgende risikerer at udvikle en bakterieinfektion oveni, som man kan blive meget syg af. Og selvom det er sjældent, sker det også, at mennesker, der rammes af mæslinger, får en immunreaktion i hjernen 10 til 15 år senere, der betyder, at de udvikler fremadskridende hjernebetændelse, som de ender med at dø af, siger Niels Fisker.

Tilslutningen til det danske børnevaccinationsprogram har ligget højt i en lang årrække. Det er mellem 90 og 100 procent af en årgang, der tager imod tilbuddet om at få de vaccinationer, som tilbydes. Det skyldes ifølge Niels Fisker, at danskerne generelt har en høj grad af tillid til myndighederne. Og det er vigtigt, at så mange som muligt tager imod vaccinationerne, idet de ikke kun beskytter den enkelte mod alvorlig sygdom, men også beskytter den andel af børn, der har et svækket immunsystem, der betyder, at de ikke reagerer normalt på vaccinerne, eller som stadig er for små til at have fået vaccinerne.

Der er dog også et mindre antal forældre, der ikke ønsker at deres barn følger børnevaccinationsprogrammet. De er svære at nå, fortæller Niels Fisker.

– Lige meget, hvad man gør, så er der altid nogen, der vælger noget andet. Og der eksisterer nogle verdensomspændende konspirationsteorier, som nogle mennesker bliver grebet af og tror på. Men hvis bare der er nok voksne mennesker, som stoler på, at det er fornuftigt at vaccinere deres børn, så vil de få uheldige børn, hvis forældre ikke lader deres børn vaccinere, eller som er så syge, at de ikke tåler det, være dækket af flokimmunitet, siger han.

Niels Fisker kender udmærket til vaccinemodstanderes argument om, at de foretrækker, at deres børn bliver naturligt immune fremfor at blive stukket med en nål. Men den holdning er dybt problematisk, påpeger han og beskriver med et billede hvorfor.

– Det lyder besnærende med naturlig immunitet. Men vi taler altså ren statistik, når vi taler sygdom. Hvis vi sender 10.000 biler ud at køre med personer uden sikkerhedssele på og 10.000 ud, der har sikkerhedssele på, så kan alle forstå, at langt de fleste har gode køreture, og at alt vil forløbe fint. Men vi skal også tale om dem, der ikke kom tilbage og kunne fortælle om køreturen, fordi de kørte uden sikkerhedssele. Og for eksempelvis pneumokokker, som vi vaccinerer imod, de findes altså stadig. Så dem, der ikke bliver vaccineret, de har langt større risiko for at blive ramt af sygdommen og blive alvorligt syge, siger han.

Covid-19 komplikationer for børn

Siden coronapandemien ramte Danmark i første halvdel af 2020 har danskerne skullet forholde sig til en ny sygdom. En sygdom, som i lige så høj grad rammer børn som voksne. Det viste sig dog tidligt, at Covid-19 statistisk set ikke var så farlig at blive smittet med for børn som for voksne. Tal fra Statens Serum Institut viser for eksempel, at selvom 46 procent af de 0-15-årige var smittet med Covid-19 fra 15. december 2021 til 15. februar 2022, var det blot 0,4 af disse, der endte på hospitalet.

Selvom Covid-19 ikke er en børnesygdom, har det dog i forbindelse med pandemien vist sig, at børn, der har fået corona, har en særlig risiko for at udvikle MIS-C. Det er en komplikation, som i sjældne tilfælde kan støde til to til seks uger efter, at barnet har været smittet med corona, og ifølge Niels Fisker er det den komplikation mere end selve smitten med Covid-19, man som børnelæge frygter. MIS-C er en betændelsestilstand, der resulterer i, at immunsystemet reagerer voldsomt, og at flere organer påvirkes. Det er en alvorlig komplikation, som i værste fald kan være dødelig.

-Tilstanden er ubehagelig, men heldigvis kan vi stille diagnosen og er gode til at behandle den. Og i Danmark har vi på nuværende tidspunkt ikke haft nogle dødsfald som følge af MIS-C, siger Niels Fisker, der peger på, at risikoen for at udvikle MIS-C formentlig er mindre, efter Omikron-varianten har overtaget fra tidligere varianter.

Slut med at vaccinere børn imod Covid-19?

Kort før årsskiftet blev det muligt for børn ned til fem år at blive vaccineret mod Covid-19. Tilslutningen er aldrig blevet lige så høj, som den er for børnevaccinationsprogrammet. Man regner således med, at ca. 33 procent af danske børn mellem fem og 11 år er vaccineret mod Covid-19, mens det gælder for ca. 79 procent af de 11-15-årige. Tilslutningen til influenzavaccinen, som alle to til seksårige blev tilbudt i efteråret og frem til 15. januar, er 28,5 procent.

Hos SSI tror Peter Henrik Andersen ikke, at den lidt lavere tilslutning til Covid-19-vaccinationerne og den meget lavere tilslutning til influenza-vaccinationerne vil få indflydelse på den store opbakning til det traditionelle børnevaccinationsprogram.

– Jeg tvivler på, at tilslutningen til for eksempel MFR-vaccination vil falde. For at sige ja til en vaccine skal der helst være en gevinst for den enkelte, og det er der her. Da der blev tilbudt influenza-vacciner til de mindste, handlede det meget om at nedsætte risikoen for de ældste, og så er man ude i, om man skal tage en vaccine for andres skyld, siger han.

Endnu ved man hverken, om Covid-19-vaccine eller influenzavaccine bliver et fast tilbud til børn. Niels Fisker, der kalder Omikron-varianten for naturens egen Covid-19-vaccination, tror imidlertid ikke, at børn fremover bliver tilbudt vaccination imod Covid-19 – i hvert fald ikke så længe, Omikron, der er mildere end tidligere varianter, dominerer. Hvad han derimod håber er, at tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet vedbliver at være høj.

– Folk skal have lov at have deres egen holdning, men samtidig skal vi som samfund tage højde for, at der er børn, vi skal hjælpe. Jeg er ikke fortaler for tvangsvaccination, men jeg kan ikke forstå folks modstand mod noget, der er så godt undersøgt, som de vacciner, der indgår i børnevaccinationsprogrammet er, siger han.

Læs også: Skal COVID-19 være en vaccinesygdom eller en børnesygdom?