Eksperter advarer: Tarmkræftscreening koster liv og penge

Flere eksperter stiller spørgsmålstegn ved, om regeringens tarmkræftscreeningsprogram er pengene værd og frygter, at screeningerne skader mere, end de gavner.

For knap et år siden startede regeringen på opfordring fra Sundhedsstyrelsen et omfattende tarmkræftscreeningsprogram. Det betyder, at alle i alderen 50 til 74 år inden 2018 skal tilbydes en gratis screening for tarmkræft.

Flere ældre end forventet har valgt at deltage i programmet, men trods den store tilslutning, er en række eksperter skeptiske.

– Man bruger ressourcer fra sundhedsvæsnet til at undersøge raske mennesker. Man sygeliggør nogle, som ikke skulle have været behandlet. Og der er endda en lille risiko for at skade dem, der får foretaget en kikkertundersøgelse, siger Ole Hartling, som er overlæge ved Vejle Sygehus og tidligere formand for Det Etiske Råd.

Sundhedsstyrelsen forventer, at screeningerne årligt vil afværge 150 dødsfald relateret til tarmkæft, som er den tredje hyppigste kræftform i Danmark. John Brodersen, der er speciallæge, lektor ved Københavns Universitet og ph.d. i medicinsk screening, tvivler dog på, at forudsigelsen holder stik.

– Det er for højt sat, at man med screeningerne kan undgå, at 150 mennesker dør af tarmkræft. Man kan nok nærmere undgå et sted mellem 0 og 120 dødsfald, siger han.

For mange fejldiagnoser

Screeningen foregår med afføringsprøver, da de kan vise, om der er skjult blod i afføringen. Hvis der er blod i afføringen, kan det være tegn på tarmkræft, og så skal man have foretaget en kikkertundersøgelse, som i mange tilfælde vil finde polypper, der kan udvikle sig til kræft. Men polypper udvikler sig ikke nødvendigvis til kræft, og derfor bliver mange fejldiagnosticeret. Det er ifølge Ole Hartling problematisk, fordi mange raske mennesker vil blive behandlet som patienter.

Oplevelsen af at være patient kan påvirke psyken negativt, siger Thomas Ploug, som er professor i filosofi ved Aalborg Universitet og medlem af Det Etiske Råd.

– Hvis man regelmæssigt bliver indkaldt til tarmkræftscreening, kan det medføre alt fra ængstelse og lede til søvnløshed. Sundhedsvæsenets screeningsprogrammer kan derfor have meget negative konsekvenser for folks livskvalitet, siger han.

Sundhedsstyrelsen gør i en informationspjece om tarmkræftscreeningsprogrammet også opmærksom på nogle af ulemperne, som kan være forkerte prøvesvar, overbehandling og komplikationer ved kikkertundersøgelserne.

Flere end forventet kan dø af tarmkræftscreeninger

Ligesom Ole Hartling mener John Brodersen, at screeningsmetoden er for upræcis og risikabel, fordi den sender for mange til kikkertundersøgelser, som ifølge ham ikke er ufarlige.

– Den er problematisk, fordi mange mennesker har blod i afføringen og derfor skal igennem en kikkertundersøgelse, som kan slå dem ihjel, siger han.

En kikkertundersøgelse kan i få tilfælde være forbundet med gener, og derudover risikerer én ud af 14.000 at dø af kikkertundersøgelsen, fremgår det af en vurdering, som overlæge og tarmkræftscreeningschef for Region Hovedstaden, Morten Rasmussen, står bag. Screeningerne kan altså koste en til to mennesker livet om året.

Pengene bliver brugt på raske mennesker

Screeningsprogrammet koster årligt skatteborgerne mange millioner kroner. Beløbet, som stiger hvert år, startede i 2014 på 220 millioner kroner og ender i 2023 på 391 millioner kr.

Hvis programmet forhindrer 150 dødsfald om året, svarer det til, at man årligt bruger mellem 1,5 og 2,1 mio. kr. pr. person, man redder. Om pengene er forsvarligt givet ud, er der delte meninger om.

John Brodersen mener, at ressourcerne bliver prioriteret forkert, når mange raske mennesker, på grund af upræcise afføringsprøver, skal have fortaget kikkert-undersøgelser, for der skal både sættes penge og tid af til det.

– Vi kan se, at de mennesker, som rent faktisk fejler noget, ikke kan få en tid til kikkertundersøgelser, fordi screeningsdeltagerne optager tiderne. Man favoriserer simpelthen raske mennesker på bekostning af de syge, siger han.

Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, ser anderledes på sagen. Han mener, at der er brug for flere penge til screeningerne.

– Der er ingen tvivl om, at tarmkræft-screeningsprogrammet var underfinansieret, når man ser på, hvor mange der skal til en kikkert-undersøgelse, siger han.

Men de afsatte penge til tarmkræft-screeningsprogrammet rammer, ifølge sundhedsøkonom Jakob Kjellberg, et passende niveau. I hvert fald hvis programmet lever op til forventningerne.

– Screeningsprogrammet mod tarmkræft er dyrt, men hvis det virker på den måde, som man lægefagligt har vurderet, er det forsvarligt nok at poste de penge i det, som man har gjort. Men viser det sig, at lægerne kun kan redde 25 eller 50 mennesker om året, er det ud fra et sundhedsøkonomisk perspektiv problematisk, siger han.

Også socialdemokraternes sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen mener, at de afsatte penge til tarmkræft-screeninger er godt givet ud:

– Programmet er helt i orden, for udgangspunktet er, at vi vil forebygge, at borgerne udvikler tarmkræft, som de kan få mange gener af og dø af, siger han.

EU sætter screeningsdagsorden

Det er ikke kun danskerne, der i stigende grad skal forholde sig til kræftscreenings-invitationer. De europæiske lande er ramt af en bølge af kræftscreeninger, der er målrettet et bredt udsnit af befolkningen. Først for brystkræft, så for livmoderhalskræft og nu for tarmkræft.

I 2003 besluttede alle sundhedsministre i EU enstemmigt at lave guidelines for, hvordan man bedst muligt opdager og behandler kræft. Det europæiske fokus på kræft skyldes ifølge rapporten Cancer Screening in the European Union, at kræft er den næst hyppigste sygdom, som forårsager dødsfald i EU.

– For patienter kan screening og diagnose afgøre forskellen mellem liv og død. Det er derfor vigtigt, at retningslinjerne og standarderne for bedste praksis i tarmkræft-screening bliver overholdt i hele EU, udtalte John Dalli fra Den Europæiske Kommission for Sundhed og Forbrugerpolitik i en pressemeddelelse tilbage i februar 2011.