Huden er ligesom nyrer og tarm et organ, hvor vi udskiller affaldsstoffer. En proces, hvis funktionalitet vi selv kan påvirke gennem kosten. Anne Wilhjelm Ravn har dog ingen anbefalinger om, at vi skal holde os til skrappe kure. I stedet peger hun på, at vores hud som resten af kroppen er meget afhængig af varieret og sund mad med blandt andet masser af frugt, grønt, fuldkorn, fisk og nødder.
– Sund og varieret kost er vigtig, og for mit eget vedkommende skal der også være plads til lidt af det, vi også gerne vil spise. Jeg har sådan et motto, der hedder: “En af de sjove, fire af de grove”, siger hun.
Perspektivet om varieret kost peger i retning af de officielle kostråd, der udover råd som “spis magert, spis fuldkorn, spis frugt og mange grøntsager” eksempelvis også omfatter rådet “drik vand”.
– Jeg plejer at kalde vand for kroppens transportorgan, siger Anne Wilhjelm Ravn, som hermed understreger, at vi selv kan gøre en indsats for at hjælpe affaldsstofferne på vej.
I hverdagen tænker de færreste formodentlig på huden som et organ, der udskiller affaldsstoffer. Derimod har vi mere fokus på hudens udseende. Naturligt, når vi tænker på, at vi ser huden, hver gang vi kigger os i spejlet og møder andre mennesker. I mødet med andre afkoder vi eksempelvis ved at se på huden, hvor gamle de er og i mange tilfælde også, hvordan de har det. Vi kender udtrykket: “Hun så godt nok træt ud, eller han var helt grå i hovedet”. Hvordan hænger det sammen med kosten?
– Når vi her på afdelingen får svært syge patienter indlagt, som er askegrå i huden, så kan man se, at også hudens grålige karakter kan bedres over måneder. Når de bliver raske og kommer til kontrol i ambulatoriet og har haft appetit og kræfter til at spise, får de også en anden farve i huden. Så god ernæring bidrager givetvis til, at huden får en chance for at udbedre skader, siger Anne Wilhjelm Ravn.
Hun ser derudover, at dårlig ernæring over længere tid kan give en mere grovporet, slap og uelastisk hud. Især kvinders hud, som er finere end mænds (takket være det kvindelige kønshormons virkning) er her mere sårbar.
Som organ er huden i stand til at vedligeholde sig selv gennem en menneskealder, men hvorfor er det, at nogle mennesker hurtigere får en hud, der får dem til at se ældre ud?
– Afhængig af genetikken, hvor nogle er heldigere end andre, er hudens evne til at reparere og gendanne beskadigede celler afhængig af ernæringstilstand og dermed også af god blodtilførsel. Ligesom alle andre celler får hudens celler jo sin ilt og sine næringsstoffer gennem blodet, siger Anne Wilhjelm Ravn og fortsætter:
– Med alderen bliver det sværere for vores hudceller at reparere og gendanne nye. Ryger vi, forstærker rygningen skaderne på blodkarrene. De elastiske fibre og støttefibrene i huden (kollagen og elastin), som giver huden dens styrke og smidighed, ødelægges derfor hurtigere, og det giver en rynket, træt og slap hud.
Derudover understreger Anne Wilhjelm Ravn afslutningsvist, at sol, forurening, mangel på søvn og hormoner også har kortere eller mere vidtrækkende konsekvenser. Dog med det in mente, at det er individuelt, hvordan de forskellige faktorer påvirker den enkelte.
Venner og fjender
Frie radikaler, som kommer fra eksempelvis rygning og overdrevet solbadning, er blandt fjenderne, når vi gerne vil have en ung hud. Vennerne er antioxidanterne, som kan neutralisere de frie radikaler.
Vitaminer som indeholder antioxidanter, der er gode for huden, er eksempelvis vitamin A, C og E. Du finder dem i grøntsager som broccoli, gulerødder, løg, kartofler og spinat. Derudover er citrusfrugter en rig kilde til C-vitamin.
En stærk antioxidant er derudover Lycopen, det røde farvestof, som er i eksempelvis tomater, rød grapefrugt og papaja.
Kilde: Netdoktor.dk