En flyvende forskel på liv og død

I “Alarm 112 – Lægehelikopteren” har du kunnet følge Annemarie Bondegaard Thomsen på arbejdet som Danmarks første akutlægehelikopter. Hun er ikke i tvivl om, at tjenesten gør en forskel og redder liv.

Flyvende akutlæger er faktisk et nyt fænomen i Danmark. Søværnets helikoptere har naturligvis haft læger ombord  ved forskellige lejligheder, når patienter skulle transporteres fra øerne eller lejlighedsvis over fastlandets uvejsomme  terræn i vinterhalvåret – men ideen med en fast stationeret ambulance med rotorblade og en læge  ombord er ny i Danmark. Alligevel kunne Region Sjælland og Region Hovedstaden, der sammen med Trygfonden, Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet står bag projektet, ansætte en læge med helikoptererfaring til projektledelsen.

Eventyrlyst førte til Australien

Annemarie Bondegaard Thomsen leder akutlægehelikoptertjenesten i Ringsted, og hun har prøvet at være flyvende  læge før. Fra 2001 til 2002 forlod hun København for at arbejde som læge i Australien. Det var en tyve år gammel  drøm om at arbejde “down under”, der sendte hende afsted dengang.

– Det var vildt spændende at komme ud og prøve sig af i en ny sammenhæng og opleve et andet land og en anden kultur. Det var ren eventyrlyst, siger Annemarie Bondegaard Thomsen.

Som udgangspunkt var det ikke helikoptertjenesten, hun rejste efter, men da den mulighed bød sig, var det indlysende at springe til. Det gav arbejdet en ekstra spændende dimension.

– Man kom jo ud til den mindste flække. Inden for et par hundrede kilometer fløj vi helikopter, hvis der var længere,  fløj vi fastvingefly. Der var masser af townships med få hundrede indbyggere, og de havde en “airstrip”, som nogle gange bare var en grusbane. Så kunne man se ambulancen køre frem og tilbage dernede med horn på for lige at skræmme kænguruerne væk, så der var plads til os. Så langt ud på landet kom vi, smiler Annemarie Bondegaard Thomsen.

– Men det, jeg især bed mærke i under mit ophold i Australien, var, at selvom man boede langt ude i “outbacken”, så havde man stadig mulighed for adgang til højt specialiserede behandlingstilbud, fordi man havde mulighed for at  komme med helikopter eller fastvingefly, siger Annemarie Bondegaard Thomsen.

767 udrykninger det første år

Flyveturene i Australien var selvsagt noget længere end turene for akutlægehelikopteren på Sjælland. Arbejdet i Australien indebar nogle gange en flyvetur på op mod 2400 km fra Adelaide i syd til Darwin i nord. Selvom de ture undertiden blev klaret med jetfly, kunne det næppe klares på den halve times tid, der almindeligvis er den længste tur for akutlægehelikopteren i Ringsted.

Annemarie Bondegaard Thomsens erfaringer fra Australien og uddannelsen som speciallæge i anæstesiologi er  meget brugbare i Ringsted. Lægehelikopteren sendes kun ud til de opgaver, hvor transporttiden skønnes at være  meget væsentlig for patientens overlevelseschancer. Det er typisk mennesker, der får problemer med hjertet, blodprop i hjernen, eller som har været involveret i alvorlige ulykker. Det skete 767 gange i tjenestens første leveår.  1. maj 2011 blev forsøgsordningen forlænget med et halvt år, således at tjenesten først skal evalueres i maj 2012.  Tjenestens første to leveår finansieres af Trygfonden, så erfaringerne fra forsøgsperioden skal afgøre, om tjenesten  skal fortsætte, i hvilken form og under hvilken finansiering.

Kan lande i en baghave

Foreløbig har der ikke været så mange missioner, som man havde regnet med, men ifølge Annemarie Bondegaard Thomsen handler det mest om, at det tager tid at indarbejde et nyt koncept. For tjenesten kan bruges til de fleste opgaver. Helikopteren skal blot bruge 20 gange 20 meter for at kunne lande, så den kan faktisk lande i en stor  baghave. Vejrliget er også sjældent en hindring. I blot seks pct. af vagtdagene har man måttet blive på jorden –  som oftest på grund af ringe sigtbarhed.

Men også åbningstiden har en betydning for antallet af missioner. Foreløbig er tjenesten kun åben i de lyse timer,  fordi det kræver flere anlægsomkostninger og driftsomkostninger at kunne flyve i mørke. Det betyder så også, at  åbningstiden i vinterhalvåret er noget begrænset. I den mørkeste tid er der kun åbent fra 8:00 til 15:30. I sommertiden er der derimod åbent fra 7:00 til 21:00. Hvis politikerne vil, kan ordningen laves til en døgndækkende service, men det vil aldrig blive det samme i nattetimerne.

– Det ville kræve nogle oplyste rendezvous-punkter, hvor ambulancerne kan finde os, så det bliver jo ikke det samme som den service, vi kan levere i dagtimerne, hvor vi kan lande 50 til 100 meter fra en patient, pointerer Annemarie Bondegaard Thomsen.

Tidskritiske lidelser

Det er alarm- og vagtcentralen, der efter nogle bestemte retningslinjer afgør, om helikopteren skal rekvireres, eller om en ambulance kan klare opgaven.

– Det er vigtigt at sikre, at helikopteren bliver sendt ud til de rigtige patienter. For der er kun én helikopter, og vi  dækker et ret stort område. Derfor er det vigtigt, at vi får de rigtige ture, og de rigtige ture er patienter, der har  nogle tidskritiske lidelser, der skal behandles på en højt specialiseret afdeling, og hvor transporten er lang, siger Annemarie Bondegaard Thomsen.

Hun ser lyst på fremtiden for helikoptertjenesten. Det første år fløj de i gennemsnit to missioner i døgnet, men i  dette forår har de været oppe på omtrent det dobbelte, efter åbningstiden er blevet udvidet til de 14 lyse timer.

Har reddet liv

Helikoptertjenesten har kostet ca. 30 millioner kroner i driftsomkostninger i sit første leveår. Udgifter, der foreløbig  er afholdt af TrygFonden. 30 millioner kroner kan måske lyde af meget, men Annemarie Bondegaard Thomsen er  ikke i tvivl om, at tjenesten har reddet liv.

– Når en patient den første time på Rigshospitalets Traumecenter får 30 portioner blod, kan man nok godt regne ud,  at vedkommende ikke havde klaret en halv eller en hel times ekstra transport i en ambulance. Vi har også haft patienter med blødninger i hjernen, der krævede øjeblikkelig neurokirurgisk indgriben, og alvorlige brandsår er også  vigtige at få behandlet så hurtigt som muligt, fordi brandsårspatienter ofte bliver nedkølede under transporten.

Så 30 millioner kroner er faktisk ikke så mange penge. DTU har for tre år siden regnet på, hvad et trafikdrab koster  samfundet i kroner og ører. Uden at beskæftige sig med de personlige omkostninger, regnede DTU sig frem til, at  et trafikdrab i gennemsnit koster samfundet 12 millioner kroner. Så selv hvis vi tager de kyniske, sundhedsøkonomiske briller på, kan akutlægehelikopteren godt betale sig.

En voldsom transportform

Det kan virke lidt voldsomt at blive transporteret med helikopter. Det larmer meget, og helikopteren ryster ved start  og landing. Men ifølge Annemarie Bondegaard Thomsen har patienterne taget det i stiv arm.

– De får en briefing før  afgang, så de ved, hvad de kan forvente. For kommunikationen er begrænset til tegnsprog, når både læge og patient har høreværn på. Men de affinder sig fint med det. Selv børn falder fuldstændig til ro i  helikopteren. Jeg vil tro, det er lidt som at køre i tog, hvor man bliver lullet lidt ind i en rytme, siger Annemarie Bondegaard Thomsen.

Til gengæld er transporttiden noget begrænset i forhold til en togtur. De længste ture er som oftest på 30 til 35 minutter, når der flyves fra Lolland til Rigshospitalet i modvind. Farten er op mod 270 km/t.

Der er ti speciallæger tilknyttet akutlægehelikopteren, og selv tager Annemarie Bondegaard Thomsen tre til fire  vagter hver måned. Og det er de gode sommerfugle, hun har i maven, før hun skal flyve.

– Jeg har været i gamet så mange år, at jeg mest glæder mig. Der er en pionerånd over projektet, og man føler, man gør en forskel, hvilket er utrolig tilfredsstillende, slutter Annemarie Bondegaard Thomsen.