Jeg er fra generationen før MFR-vacciner. Jeg kan huske, da jeg som barn havde mæslinger. På mit værelse lige over min seng hang en orange plakat med en figur, der mest af alt lignede en Spunk.
Mums, den var lige til at spise. Problemet var bare, at da feberen steg til over 40, så var det pludselig Spunken, der ville spise mig. Den fik hugtænder, og den indtog hele mit værelse på uhyggelig vis.
Jeg glemmer aldrig de febervildelser.
Og jeg glemmer heller aldrig angsten i mine forældres øjne. Mine forældre frygtede børnesygdommene. Min mors lillesøster var død af mæslinger som helt lille. Og det var min mor, der havde smittet hende. Det var en familiesorg så fyldt af skam og skyld, at det aldrig blev til at tale om.
Dengang slog de frygtindgydende børnesygdomme hvert år børn ihjel, forårsagede varige handicaps eller andre alvorlige følger.
Da jeg selv blev mor, var tilbuddet om vaccinationer netop blevet en fast del af børnevaccinationsprogrammet. Hvilken lettelse at tilhøre den heldige generation. Dog var der også dengang forældre, der var skeptiske. Denne skepsis eksploderede nærmest med HPV-vaccinen og fik en afsmittende effekt på holdningen til andre former for vacciner.
Det er her vi står i dag.
Allerførst er det vigtigt at slå fast, at alle forældre vil deres børn det bedste. Derfor må der være noget på spil for forældre, der fravælger vacciner. Dette ”noget” bliver vi nødt til at forstå for at sikre øget tilslutning til børnevaccinationsprogrammet.
Jeg kan ikke undlade at tænke, at en del af forklaringen til denne skepsis og fravalg af vacciner må bero på en forglemmelse. En forglemmelse af hvordan børnedødeligheden var for 50-100 år siden. Heldigvis helt anderledes end det er i dag. I dag frygter forældre ikke længere børnesygdomme og risiko for død, men bivirkninger fra vacciner.
De spørgsmål, disse forældre rejser, er: Hvorfor gøre det mod mit barn, når sygdommene er udryddet? Hvorfor risikere bivirkninger? Nybagte forældre tror jo, at sygdommene er udryddet. Men uden vacciner vender de tilbage. Dertil kommer, at vi aldrig tidligere har rejst så meget. Og vi rejser til lande, hvor vi udsættes for smitterisiko.
Der skal øget oplysning til, hvor Sundhedsstyrelsen tager udgangspunkt i folks skepsis og møder dem i deres utryghed. Tillid er altafgørende. De fleste mennesker kan sagtens acceptere risiko for bivirkninger. Det folk ikke kan acceptere er, hvis deres bekymring fejes af bordet.