En god daglig tandbørstning kan hjælpe gigtpatienter! Men hvorfor?

Historisk set har munden ikke været en betydelig del af kroppen. I ”gamle dage” var det normalt, at tænderne gik tabt tidligt, og man fik et sæt helproteser. De kunne tages ud og børstes, og hvis de ellers passede til gummerne, så var der ingen problemer heller ikke for gigtpatienter.

I dag ser verden anderledes ud. 75 pct. af de 75-årige har mere end 20 tænder i munden.

Gennem de sidste år er det blevet alment kendt, at sygdomme i tænder og gummer forplanter sig i resten af kroppen. Bakterier fra betændelsen i tandkødet eller knoglen vandrer via blodbanen ud i kroppen og kan give store problemer for folk med diabetes, hjertekar-sygdomme, nyresygdomme og især ved gigtsygdomme.

De mest kendte sygdomme i munden er huller i tænderne, sår på slimhinderne, tandkødsbetændelse og parodontitis.

Gigtpatienter har både større tendens til at få huller i tænderne og sår og blister i munden, større tendens til tandkødsbetændelse og ca. 50 pct. større risiko for at få parodontitis. Dette gælder for stort set alle aldersgrupper.

Dette kan have flere årsager:

– Det kan være svært at rengøre mund og tænder, hvis man er ramt af gigt og smerter i hænder og håndled.

– Medicin mod gigt, som nedsætter betændelsestilstanden i led, nedsætter også resten af immunforsvaret. Dvs. kroppens og mundens egne forsvarsmekanismer til at nedbryde infektioner bliver hæmmet.

– Medicin kan give mundtørhed og dermed større risiko for huller og sår i munden.

Både parodontitis i munden og gigt i leddene er kroniske betændelser, som nedbryder væv. En del undersøgelser har påvist en sammenhæng mellem netop disse to  sygdomme.

Hvordan de kan forværre hinanden? Og hvordan de kan forbedre hinanden?

Det er vigtigt, at gigtpatienter går regelmæssigt til tandpleje.

Tandplejere er uddannet til at vejlede patienter i god mundhygiejne. Som gigtpatient er det vigtigt at forebygge betændelse i og omkring tænderne – så tandsundheden kan bevares, på trods af udfordringer.

Når immunsystemet er dæmpet med medicin, giver det mulighed for en overvækst af de aggressive bakterier, som nedbryder væv og knogle rundt omkring tænderne.

Tandkødsbetændelse skyldes bakterier, som får lov at sidde nogle dage langs med tandkødet. Betændelsen giver rødt, ømt og hævet tandkød. Hvis bakterierne fjernes med en grundig tandbørstning, heler tandkødet flot op i løbet af en lille uge.

Hvis bakterierne får lov at sidde uforstyrret, udvikler de sig i kolonier og klaser og giver en mere alvorlig tandkødsbetændelse.

Uddannelse af gigtpatienter i mundhygiejne

Parodontitis kan stamme fra en tandkødsbetændelse, som ikke er bremset i tide. Betændelsen udvikler sig, løsner tandkødet fra tanden og bakterierne kan kravle ned i tandkødslommen og med tiden nedbryde væv og knogle.

Normalt vil mange af disse aggressive bakterier blive bekæmpet af immunsystemet, men hos gigtpatienter, der indtager immunsænkende medicin, kan det være svært for immunsystemet at få bugt med betændelsen, og derfor ses en øget forekomst af parodontitis hos patienter med gigt.

I Sverige har gigtpatienter længe været betragtet som risikopatienter for parodontitis og her udbydes et tandplejeprogram som sætter fokus på forebyggelse.

Undersøgelser fra Sverige viser, at forebyggelse med mundhygiejne-instruktioner, efterfulgt af grundige tandrensninger under tandkødet, har en meget gavnlig effekt på betændelsen i tandkødet og reducerer ydermere kliniske tegn og symptomer på aktiv gigtsygdom – i forhold til gigtpatienter, der ikke modtog denne form for forebyggelse og behandling.

I Danmark har vi endnu ikke denne form for ekstra tilbud til gigtpatienter. Derfor er det vigtigt, at tandplejeren sammen med patienten lægger en plan for forebyggelse og behandling, som passer til den enkeltes behov.