En kærlighedserklæring

Jeg ved godt, det ikke er særlig velset at være helt ovenud tilfreds i dagens Danmark. Men jeg kan nu alligevel ikke lade være med at være glad. Jeg ved også godt, at jeg burde have det en lille smule dårligt, men jeg har det faktisk ualmindelig godt.

Jeg ved også godt, at jeg helst skulle have et eller andet at brokke mig over, men jeg kan altså ikke lige finde noget. Jeg er kort sagt grundglad og yderst tilfreds med livet. Helt usædvanligt for en gennemsnitsdansker som mig.

En god historie.

Hvis jeg tænder for mit fjernsyn for at tage pulsen på verdenssituationen, så kunne jeg godt gå hen og blive meget bekymret. Hvis jeg læser avisen for at orientere mig lidt om livet og verden, så kunne jeg blive endnu mere bekymret. Men heldigvis bevarer jeg både roen og min sunde fornuft. Jeg ved, at intet af al den information jeg kan få fra medierne, har til hensigt at få mig til at bevare mit gode humør. Så jeg lukker avisen og slukker for fjernsynet og begynder i stedet at lave en liste over alt det, jeg har at glæde mig over i dag. Uha den liste er lang. Måske jeg skulle sende den til en af de mange redaktioner, der dagligt har svært ved at finde de gode historier. Nå nej, jeg havde nær glemt, at de gode historier hverken sælger aviser eller øger seertallet.

Elsker, elsker ikke, elsker…

Det er som om, de fleste har glemt, hvad livet egentlig drejer sig om. At leve. At leve livet. At bruge kræfterne på at blive fyldt op i stedet for at blive slidt ned. At tænke over at give i stedet for at tage. At forsøge at anerkende i stedet for at dømme. At turde ønske i stedet for at frygte. At skabe i stedet for at ødelægge. At åbne op i stedet for at lukke af. At kunne nyde i stedet for at brokke sig. At elske at elske i stedet for at elske at hade.

Livets skønhed

Jeg er ked af at sige det, men jeg elsker livet. Jeg elsker livet så højt, at jeg engang imellem er nødt til at råbe det ud over Østersøen, for ellers bobler jeg helt over. Og det er ikke fordi, livet byder på noget ekstraordinært. Snarere tværtimod. Mit liv er ret almindeligt. Jeg har bare denne ubeskrivelige følelse af, at livet er noget særligt. Noget der er værd at passe på. Noget der ikke hverken kan eller skal ødelægges af våbenindustri og politiske magtkampe. Livet, sådan som de fleste af os kender det, er jo så simpelt som en solopgang. Insisterende smuk og alligevel helt almindelig hverdagsagtig.

Jeg elsker mit liv!