Ena Spottag Fog: “Jeg synes, min mave er sexet”

Af: Lotte Dalgaard / Foto: Lars Henrik Laursen (Fotografering på Dragør Badehotel)

Hun er aktuel som køkkenpigen Martha i Badehotellet, og i efteråret vandt hun Vild med dans sammen med Thomas Evers Poulsen. Hendes tv-optræden medførte hadske kommentarer på Facebook om hendes vægt, men det er Ena Spottag Fog kun glad for. Det giver hende nemlig mulighed for at sætte fokus på, at vi skal have lov til at være her alle sammen. Uanset størrelse.

Ena Spottag Fog, 30 år, har, siden hun blev uddannet skuespiller i 2014, både modtaget en Reumert-pris, er blevet folkeeje via sin rolle som Martha i Badehotellet og som vinder i Vild med dans 2015. Hun dansede sig i efteråret ind i dommernes og danskernes hjerter, men der var også nogle, som lod sig provokere af, at hun fyldte lidt mere end de andre dansere. Især var der en kvinde, som syntes, hun lige ville bruge Facebook til at kommentere Enas statur på en meget negativ måde. Men Ena lod sig ikke gå på.

– Jeg brugte hendes tilsvining af mig til at sætte fokus på noget, der er vigtigt. Nemlig at jeg godt må være her, være den, jeg er, og fylde det, jeg gør. Vi skal alle sammen have lov til at være her. Jeg synes, det er problematisk, at kvinder tit ikke kan unde andre kvinder at nyde noget, som de måske ikke selv kan nyde, siger Ena Spottag Fog.

– Jeg er én af de få i Danmark, der står ved, jeg er feminist, og jeg synes, jeg oplever, at feminister træder på andre feminister – også i den litteratur, jeg læser om emnet, siger Ena og nævner blandt andre de amerikanske feminister og forfattere Roxane Gay og Judith Butlers bøger.

Ena synes, hun ofte har haft oplevelsen af, at ”kvinde er kvinde værst,” men hun har primært mødt det i sit voksenliv, for da hun gik i skole, legede hun mest med drengene.

– Jeg sad en aften i efteråret og så programmet ”Børnenes hemmelige verden,” og jeg var chokeret over, hvor intrigante piger kan være. Jeg har været så privilegeret at gå på friskole, og måske også lidt naiv, men jeg opdagede det altså meget sent.

Ena fortæller, at hun, da hun var teenager, slet ikke havde lyst til at være en kvinde.

– Jeg var ikke blevet præsenteret for nok af de pigetyper som hende i ”Modig” og dem i ”Hunger Games” og ”Skammerens Datter,” for de fandtes ikke dengang. Der var kun Pippi, og hun var jo unaturligt stærk. Så Robin Hood var den sejeste, jeg vidste, men på et tidspunkt gik det op for mig, at han var en mand, og det var jeg ikke.

Ena er træt af de stereotype billeder af kvinder med hovedet på skrå, trutmund og lange øjenvipper, der plirrer mod kameraet.

– Jeg synes, der er for meget fokus på det puttenuttede, hvorfor skal man være lillepigeagtig for at være sexet? Spørger hun retorisk.

Også i hendes fag er det et problem med for få stærke kvinderoller.

– Der er for mange dramatikere, også kvindelige, der mest skriver til mænd, og det forstår jeg simpelthen ikke. Folkene bag ”Badehotellet” har været gode til at bryde med det. Både Amanda, Fie og Martha har pondus, og selv om nogle af de finere damer virker lidt kedelige, ligger der alligevel noget inde bagved og brænder… Jeg tror også, Martha kunne give de fleste af mændene på hotellet tæsk. Jeg håber, hun giver Morten nogle tæsk en dag, for han er ikke rigtig sød ved hendes veninde, siger Ena og griner.

Hun tilføjer, hun er glad for, at hendes rolle ikke er karikeret, som hun godt kunne have været nervøs for.

– Det havde været nemt at sætte en lille, tyk pige fra Nordjylland til at spille en lille, tyk pige fra Nordjylland, men Martha har heldigvis mere i sig.

Havde det svært

Ena Spottag Fog er datter af skuespillerne Jens Jørn Spottag og Dea Fog, som blev skilt, da Ena var 18 år. Det var egentlig ikke planen, hun skulle være skuespiller, men efter at have været i teatret og se sin far i forestillingen ”Woycezk” for tredje gang, var der ingen vej udenom.

– Den verden kaldte bare på mig, siger Ena.

Ena er født i Odense, men familien flyttede til Nordjylland, da hun var omkring tre år og senere til Birkerød nord for København. Hun voksede op med Aalborg Teater som en af sine legepladser, og selv om hun i skolen legede med drenge og var lidt rundere end de andre piger, blev hun ikke mobbet. Bortset fra engang, hvor en af kammeraterne kaldte hende ”El Grande” (den store), hvilket hun ikke rigtig forstod. Men hun var, siger hun, god til at give folk tæsk, hvis de ikke opførte sig ordentligt, blandt andet over for hendes spastiske ven, som ikke selv kunne forsvare sig.

Ena fortæller, hun har taget på i sit voksenliv, fordi hun har syntes, det har været lidt svært at være i verden. Men den følsomhed, som gør det svært, er også den, hun trækker på i sit fag.

– Følsomheden skal være ens gode ven, hvis den skal være en medspiller. Det skal ens krop også, og sådan har jeg fået det, selv om det har været svært. Jeg har da godt kunnet se, jeg ikke passede ind i idealet, men skønhed og seksualitet er individuelt. Der er tit smukke mennesker, som har syntes, jeg var lækker. Og jeg har tænkt: ”Du er da for lækker til mig.” Men nej nej! Måske ER jeg lækker! Der er jo også noget sexet i en stor, svulmende barm og en rund mave.

Ena elsker at bruge sin krop, bl.a. cykler hun meget, og det var derfor svært, da hun på sit tredje år på Skuespillerskolen fik en skade, som gjorde, hun ikke kunne bruge sin krop på samme måde som før.

– Jeg havde det svært det år, jeg var ked af det, og jeg kunne ikke finde ud af at tage ordentligt hånd om mig selv. Det var utrygt, vi skiftede rektor, og jeg var ved at være færdig og skulle ud i det virkelige liv. Siden da har jeg taget 15-20 kilo på.

Ena har erfaret, at yoga og afspænding er godt for hende. Det gør, hun kan være mere i sin følsomhed og i sin krop. Mens løb f.eks. er forbundet med en masse stress. Og når hun får dyrket yoga og afspænding, mærker hun sig selv mere, hvilket giver en sidegevinst.

– Når jeg mærker mig selv, spiser jeg ikke den der plade chokolade…

Børn med den rette

Ena siger, hun aldrig har været god til at være pige, men at hun godt kan blive god til at være kvinde.

– Jeg er stolt af at være repræsentant for runde kvinder. Der er noget ur-kvindeligt i at være en stor kvinde, og det er kedeligt, vi ikke må være her. Jeg synes selv, runde kvinder er de mest sexede, men generelt finder jeg kropsfanatisme lidt usexet, og mænd kan jeg lide i alle størrelser.

Ena er i skrivende stund single, hun vil gerne have børn men har ikke fundet den rette at få dem med endnu.

– Jeg er lidt genert og har svært ved at få folk tæt på mig. Det skal gå stille og roligt. Jeg håber at møde den rigtige, der kan tage det i mit tempo, siger hun.

Selv om hun bor midt i den Københavnske puls, er Ena et naturmenneske, der godt kan lide at være i naturen.

– Det er der, jeg finder ro, og det er vigtigt helbredsmæssigt, at jeg får dyrket det noget mere. Naturen gav mig også ro, da jeg var yngre, hvor jeg både cyklede i skoven og tit var ude at finde svampe med mor om efteråret. Jeg kan godt blive lidt overstimuleret af alle de mennesker, der hele tiden er omkring mig i byen.

Enas far har sukkersyge, og det er noget, hun har i baghovedet og tager alvorligt.

– Jeg tænker da på mit helbred, og de sidste ti år har jeg virkelig haft fokus på sundhed. Jeg følger ikke en ready made kur eller palæo principperne, jeg kan blive så forvirret over alle de retningslinjer. Og folk er forskellige, jeg får det f.eks. dårligt af for meget kød. Grunden til, jeg tager på, er nok, at jeg spiser løbende og godt. Hvis jeg forsøger at gå på kur, bliver jeg trodsig, og travlhed hjælper heller ikke. Travlhed er ikke sundt for følsomme mennesker, jeg får tit spist det forkerte på de forkerte tidspunkter. Faktisk har jeg langt hen ad vejen lyst til at spise de fornuftige ting men ender alligevel tit med at trøstespise.

Ret ofte møder Ena folk, som siger, hun nok ikke er ret god til at passe på sig selv eller tror, hun er doven på trods af, hun er temmelig fysisk aktiv. Så hun skal både forholde sig til sin indre stemme, der fortæller, at hun skal spise sundere og mindre og til andre menneskers uvelkomne kommentarer.

– Min overvægt er også en beskyttelse, et fripas fra at være kvinde på en bestemt måde. Hver gang, jeg har tabt mig, er jeg gået i panik. Jeg har følt mig skrøbelig og ikke vidst, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Nu er overvægten blevet min ven og mit forsvar. Jeg gider heller ikke fokusere så meget på det, men selvfølgelig skal jeg passe på mig selv. Bare ikke så meget, at jeg ikke kan være til.

Kort om Ena:

Født den 28. maj 1985.

Uddannet ved Aarhus Teater i 2014.

Rollen som Martha i ”Badehotellet” fik hun, mens hun endnu gik på Skuespillerskolen.

Hun vandt Reumertprisen som Årets Talent i 2015 for sin rolle som Laura i Tennessee Williams-klassikeren ”Glasmenageriet.”

Har tidligere arbejdet som bl.a. butikschef i Blockbuster.