Epidemi: Mange skolebørn har motoriske problemer

Næsten hvert tredje barn har motoriske problemer ved skolestart. Nogle af disse børn har en øget risiko for at udvikle indlæringsvanskeligheder og få sociale problemer, der kan få livslang betydning. Heldigvis kan ret enkle greb gøre en stor forskel for børnene, men problemet kunne formentlig være væsentlig mindre i omfang, hvis politikerne prioriterede anderledes.

Tæt på hvert tredje barn i indskolingen har en motorisk udfordring. Det kan f.eks. være problemer med at kaste eller gribe en bold, holde på en blyant eller knappe en jakke. Mellem otte og ni pct. har mere end tre motoriske udfordringer og er dermed i fare for at få indlæringsvanskeligheder eller sociale problemer.

– Det er ikke nødvendigvis et problem, at en højrehåndet ikke kan kaste med venstre hånd, men hvis du har mere end tre motoriske vanskeligheder, er du i stor fare for at blive mobbet og afstå fra leg i skolegården, siger Bjørn Holstein, der er professor emeritus ved Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet (SDU) og forsker i databasen Børns Sundhed.

Børn, der ikke tør indgå i leg, fordi de ikke mestrer de motoriske udfordringer, er også i overhængende fare for at isolere sig og blive udsat for mobning. De næste konsekvenser kan blive overvægt og indlæringsvanskeligheder.

– Disse børn kan have svært ved at følge med i timerne, fordi der er andet, som fylder. Lavt selvværd og følelsen af at være udenfor betyder ganske meget for et barns evne til at modtage undervisning.

– Hvis man ikke tør lege med de andre, bruger man formentlig ikke sin krop særlig meget, og så er risikoen for overvægt også overhængende. En anden følgevirkning er en øget risiko for at udvikle angst og depression. Det er en trist start på skolelivet, siger Bjørn Holstein.

Han understreger, at børnene heldigvis har glimrende muligheder for at blive problemerne kvit, hvis der gøres noget. Det er aldrig for sent at gøre noget ved dårlig motorik, men følgevirkningerne kan bide sig fast, hvis man ikke sætter ind i tide.

– Der skal sættes ind så tidligt som muligt, for også barnets sprog kan lide skade. Desuden skabes barnets selvforståelse i de tidlige skoleår, og den kan præge barnet resten af livet, siger Bjørn Holstein.

Siden slutningen af 1980’erne har skolernes sundhedsplejersker vurderet børnenes motoriske evner ved skolestart med 12 enkle øvelser. Øvelserne afklarer både fin- og grovmotorisk kunnen, såsom barnets evner for at balancere, holde på en blyant, kaste og gribe en bold. Øvelserne blev oprindelig udviklet af fysioterapeuten Britta Holle.

Siden 2007 er resultaterne af disse undersøgelser fra en række kommuner registreret i databasen Børns Sundhed.

I dag er 34 kommuner med. Databasen blev oprindelig oprettet i 2002 af det daværende Københavns Amt for at lave statistik på de skemaer, sundhedsplejerskerne udfyldte ved hjemmebesøg i barnets første leveår, og siden er en række kommuner fra alle fem regioner kommet med.

Alle data er anonymiserede og ikke koblet op på personnumre, men det giver en unik mulighed for at forske i årsagssammenhænge og eventuelle konsekvenser af motoriske begrænsninger i det første leveår.

Forskningen hos SIF resulterede tilbage i 2011 i en rapport om børns motorik fra fødsel til skolestart, og i januar 2020 kommer den første rapport, hvor man har kunnet følge børns udvikling fra det første leveår, til de gik ud af skolen.

Forskningens resultater har fået nogle medier til at konkludere, at problemet med dårlig motorik er tiltagende. Men det er ikke en opfattelse, ledende sundhedsplejerske i Rødovre Kommune, Lene Møller, deler. Hun har som sundhedsplejerske kunnet følge udviklingen på nærmeste hold de sidste 27 år, og hun ser i stedet en ret konstant problematik.

– Det begynder allerede ved besøget to måneder efter fødslen, hvor nogle børn har ligget alt for lidt på maven og derfor ikke kan løfte hovedet. Så giver vi forældrene vejledning og ser til, at det har rettet sig til næste besøg to til fire måneder senere, siger Lene Møller.

Men når det gælder barnets evne til at løfte hovedet og udvikle sig alderssvarende, er der ikke nogen vej uden om: Barnet skal tumles, og her er fædrene tit bedre end mødrene.

– Mødrene er tit for forsigtige. Men børn har godt af at tumle, blive vendt på hovedet og trille rundt på et blødt underlag. Det kan gøres med omsorg, og det er utrolig vigtigt, siger Lene Møller.

Når barnet er mellem et år og halvandet, slipper sundhedsplejerskerne tilsynet, og de ser ikke barnet igen før skolestart. Sundhedsplejerskerne har et tværfagligt samarbejde med børnehaverne i mange kommuner om eksempelvis hygiejnetilsyn, men det enkelte barns motorik vurderes ikke i disse år.

Forældrene har de følgende år et stående tilbud om lægens helårsundersøgelser, men det besøg går ofte i glemmebogen. Forældre og børn er i højere grad overladt til sig selv i op mod fem år.

– Det er ærgerligt, for det er lettest at give børnene en sund kropsbevidsthed, når de er små. Lysten til at bruge kroppen er helt central, når motorikken skal udvikles alderssvarende, siger Lene Møller.

Hun håber på, at der med tiden kan blive politisk vilje til at tilbyde besøg, når barnet er tre et halvt og fire et halvt. På den måde kunne der skabes en synergi mellem lægens helårsundersøgelser og sundhedsplejerskens vejledning. Det kunne samlet have en stor forebyggende effekt på eksempelvis overvægt.

– Problemet er ofte, at forældrene ikke har det fornødne overskud og håber, at motorikken nok kommer af sig selv. Der kan netop sundhedsplejersken komme med tips og tricks til at få motorikøvelser naturligt ind i en travl hverdag. Det kunne også virke forebyggende på den overvægt, vi ser hos nogle børn ved skolestart, siger Lene Møller.

Når man dykker ned i databasen, kan man ifølge Bjørn Holstein se et lille socioøkonomisk og etnisk udsving på de børn, der har svære motoriske vanskeligheder. Børn af forældre med kort uddannelse eller anden etnisk herkomst end dansk har en lidt større risiko for at havne i gruppen af børn med motoriske vanskeligheder ved skolestart. Forskellen fra gennemsnittet er ikke stor – men dog nok til at være statistisk signifikant.

– Årsagen kan være, at indvandrerfamilier ofte får børn meget tidligt, så forældrene er meget usikre, og hvis man står hårdt i det økonomisk, har man måske ikke det samme overskud til at have øje for barnets udvikling, siger Bjørn Holstein.

Men problematikken forekommer i alle typer familier.

– Vi ser det i alle typer familier – både de lavt uddannede og de højt uddannede. Veluddannede forældre kan have så travlt, at de simpelthen overser det. Barnet kan godt gå til fodbold og stadig have problemer med finmotorikken. Så selvom man er bevidst om mange ting omkring motion, sund kost og den slags, kan man stadig overse motorikken, siger Lene Møller.

Der findes massevis af lege og aktiviteter, der styrker motorikken. En lang række af dem kan findes med en simpel Google-søgning. Det er bare med at komme i gang – gerne så tidligt som muligt.