Er du vild med dans?

Kondition, toning, balance og koordinering. Men at der er sjovt, er nok den væsentligste årsag til at vælge dans som motionsform.

Vi kender efterhånden alle de kække trin i en quickstep, rumba eller cha-cha-cha, og det skyldes ikke mindst det populære tv-program Vild med dans. En af sidegevinsterne ved programmet er, at flere danskere har fået mod på selv at snøre danseskoene. Og det er glædeligt, for ikke blot er det sundt at danse, det får os også i godt humør, øger kropsbevidstheden og løsner op både psykisk og fysisk. Dans er tillige en fremragende træning af kroppens koordination, rytme og balance, og styrker – alt efter form og intensitet – muskelstyrke og kondition.

Hellere sjovt end perfekt

En af de danseformer, som har fået massevis af dansemus ud på fitness- eller stuegulvet, er Zumba, som både kan dyrkes hjemme foran en dvd-afspiller eller i mange sportsklubber, fitnesscentre eller på aftenskoler. Den originale Zumba blev udviklet af Beto Perez, som nu rejser hele verden rundt for at reklamere for sine danse-dvd’er. Ifølge Beto Perez er en af fordelene ved Zumba at alle kan deltage, og det er ikke afgørende, at bevægelserne følges helt korrekt.

– Vi opfordrer til, at man nyder træningen i stedet for at fokusere på at få hver bevægelse perfekt, siger Beto, når ham bliver spurgt til, hvordan man bedst kommer i gang. Han har lavet forskellige dvd’er, så man kan få variation i træningen, selv hvis den foregår hjemme på stuegulvet.

Sved på dansegulvet

Men selv om der primært er fokus på at have det sjovt, så er tiden på dansegulvet stadig effektiv.

– Et nyligt studie fra American Council on Exercise (ACE) viste, at Zumba træner hele kroppen, fortæller Beto. Studiet viste, at pulsen nåede samme niveau som ved interval træning og forbrændte mere end ved løb i et ensartet tempo, men har den fordel at hele kroppen bliver trænet, siger Beto Perez.

Skal vi danse?

Hvilken type bevægelse gør dig glad? Hvilken type musik får dig til at bevæge dig? Vil du danse alene eller med en partner? Her er et lille udpluk af de mange muligheder:

Vild med dans: Herunder hører klassisk pardans som vals, quickstep og latinamerikanske danse som cha-cha-cha, samba og salsa. Kræver en dansepartner og udfordrer i høj grad koordination og samarbejdsevne.

Squaredance, linedance mv.: Det minder lidt om gammeldags folkedans, tilsat fuld fart samt duften af Amerika. Man danser på rækker eller i firkant-formationer – og du får pulsen godt i vejret. Country-musik er oplagt. Yeeee-haa!

Orientalsk dans/mavedans: Har sit udspring i arabiske kulturer og er karakteriseret ved, at hofterne laver tydelige bevægelser, mens arme og hænder laver glidende mønstre omkring danserens krop. Stort fokus på bækken og mavemuskler, som virkelig bliver tunede. Musikken er af orientalsk karakter.

Afrikansk dans: Har ofte har oprindelse i sociale eller religiøse traditioner og danses typisk til trommerytmer, olietønder eller anden traditionel musik. Bevægelserne er som regel meget “groundede”. Det vil sige, at man tramper, har bøjede knæ, flad fod osv. Rytmen hjælper en på vej, og selvom der som regel danses enkeltvis, kan man også indgå i gruppedanse.

Hiphop/breakdance/street: Har du det fint med at være godt nede på jorden, kan du lave hiphoptegn med fingrene, og elsker du rapmusik og funky rytmer, så er streetstyle/hiphop-dans alle tiders sjove træning af såvel koordination som puls.

Ballet: Her prøver du de klassiske “stang”øvelser ved barren og små koreograferede serier efter den klassiske ballettradition – som vi kender den fra “Svanesøen”. Bevægelserne er meget kontrollerede, og er god træning for balance, kropsholdning og kropsstamme. Den klassiske balletteknik er grundlag for mange andre danseformer. Musikstilen er klassisk.

Moderne dans: Har sit udspring i klassisk ballet, men kroppens bevægelser er mere frie, og musikstilen er ikke bundet. Kodeord er blues, feeling og flow.

Jazz dance: “Showdance” – altså det vi kender fra musicals mv. Inddrager aspekter fra både klassisk, moderne og step. Musikken er rock, blues, jazz mv.


Har du lyst til at prøve, kan man på danseskoler eller -studier som regel købe en prøvetime. 

Forrige historie
Det meste er, som det plejer

Del på:

Næste historie
Anne-Mette Rasmussen: Jeg har aldrig været på kur