Er sødemidler kræftfremkaldende? Og hvad med sukker?

Advokatregningerne hos Coca Cola var formentlig i stigning, da en international organisation under WHO denne sommer atter satte fokus på, om sødemidlet Aspartam kunne være kræftfremkaldende. Men hvordan kan du vælge det rette sødemiddel – og er sødemiddel mere cancer-sikkert end at spise almindeligt sukker?

Vi mennesker elsker at spise søde sager. Hjernen opfatter sukkersmagen som en belønning, og samtidig forbinder kroppen de sukkerholdige sager med et energiboost, når energiniveauet daler.

Sukker er IKKE kræftfremkaldende. Men sukker er ualmindelig energiholdigt, og derfor har det en sekundær sundhedsskadelig virkning – også i forhold til kræft. Hvis du ikke forbrænder sukkerets energi, bliver det lagret som fedtdepoter, og hvis disse depoter får lov at blive siddende som helt almindelig overvægt, udgør kropsfedtet en meget veldokumenteret risiko for at udvikle kræftsygdom.

Stort indtag af sukker øger også risikoen for hjertekarsygdom, diabetes og flere andre folkesygdomme. Sukker er ikke i sig selv farligt, men der er mange gode grunde til at begrænse sit indtag

Så er det jo smart, at vi har de kunstige sødestoffer. På den måde kan kroppen få sit søde skud af energi, uden at kroppens balance skubbes i retning af sygdom?

Sødestof – for godt til at være sandt?

Sødestofferne er smarte. Måske er de så smarte, at det synes for godt til at være sandt. Disse stoffer har i hvert fald været under mistanke for at være kræftfremkaldende næsten lige så længe, som de har eksisteret.

Ikke mindst har sødestoffet Aspartam været under mistanke. I Japan valgte man endda at forbyde det fuldstændig. I Frankrig, hvor et af de seneste større forskningsprojekter er gennemført, har der også været ønske om decideret forbud.

Og nu også Verdenssundhedsorganisation WHO. Eller rettere det internationale agentur for kræftforskning IARC, der klassificerer alle mistænkte stoffer i fire kategorier: Kræftfremkaldende, sandsynligvis kræftfremkaldende, muligvis kræftfremkaldende og ikke-klassificeret. IARC er organiseret under WHO.

Ifølge unavngivne kilder, som har talt med telegrambureauet Reuters, er Aspartam på vej til at blive klassificeret i muligvis-gruppen. Til denne gruppe hører andre potentielle risikokilder – eksempelvis stråler fra mobiltelefon – som er meget svære at forske i. På samme måde som med stråler kan man jo ikke give forsøgspersoner store doser Aspartam, når man mistænker det for at være sundhedsskadeligt. Omvendt er det også svært at lave forsøg, hvor man sikrer, at kontrolgruppe-deltagerne ikke indtager sødestof i et eller andet omfang.

Branchen er bekymret

Betegnelsen ’muligvis kræftfremkaldende’ bliver derfor ofte underbygget på andre måder end ved menneskeforsøg: Enten ved, at der er dokumenteret en klar kræftfremkaldende effekt i dyreforsøg

Eller ved en dokumentation af, at et mistænkt stof har stor kemisk lighed med et andet stof, som bevisligt er kræftfremkaldende.

Ved udsigten til, at Aspartam bliver registreret på WHO’s liste, har såkaldte eksperter fra Den Internationale Organisation for Sødemidler ISA (der er stiftet af store Aspartam-forbrugere som Coca  Cola og Mars Wrigley) udtrykt bekymring for forskningsresultaternes usikre natur.

Bekymringen er funderet i det, vi beskrev ovenfor: At det er svært at lave ansvarlig forskning, som påviser, hvordan sødemidler påvirker menneskekroppen. Sødemiddelfolkene har altså heller ikke nogen form for dokumentation for, at sødemiddel er uskadeligt. Det udtrykker de ikke nogen bekymring for.

Klassifikation i gruppen ’muligvis kræftfremkaldende’ medfører ingen markedssanktioner. Kræfteksperterne i IARC tager i øvrigt heller ikke stilling til dosis, når de klassificerer stoffer. Tidligere har man formodet, at et menneske skulle drikke virkelig mange liter sodavand hver dag, før den potentielt kræftfremkaldende risiko af et sødestof kom i spil. En del af udfordringen med Aspartam er, at det efterhånden findes i mange andre fødevarer end læskedrikke, som dagligt bliver indtaget i stor mængde.

En sød og farlig livsstil

Det er fint med grupper og klassifikationer, tænker du måske. Men, hvad skal jeg gøre, hvis jeg skal imødekomme min trang til søde sager uden at øge min risiko for at udvikle kræft?

Hvis du tænker sådan, er du på rette vej. For både sukker og sødemiddel er forbundet med den moderne livsstil, som gør alt for mange af os fede. Og denne livsstil er formentlig den største trussel imod folkesundheden i hele verden i dag – både i forhold til kræftrisiko og en række andre kroniske sygdomme.

Vil du støtte dit eget helbred, er reduktion af sukker og sødemidler derfor et vigtigt delmål

Du kan f.eks. følge disse 3 gode råd:

• Begræns madvarer med tilsat sukker. Spis i stedet frugt, gerne også tørret frugt, som dulmer den søde tand.
• Spis fuldkornsprodukter. Fuldkorn og kostfibre støtter balancen i dit blodsukker og reducerer trangen til sukker.
• Drik rigeligt med vand. Så føler du mindre trang til sodavand og læskedrikke, der ofte har et overraskende højt indhold af sukker eller sødestof.

Naturli’e alternativer?

Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet Naturli, der skriver om sundhed og velvære med fokus på naturlige og alternative metoder og midler.

Se mere på www.naturli.dk – hvor du også kan søge på artikler om naturlige indgange til at forebygge cancer og finde kilderne brugt til denne artikel.