Et godt arbejdsliv er nøglen til en sund alderdom

Hvorfor er der så stor forskel på, hvordan vi ældes? Og hvorfor er nogle fysisk aktive og åndsfriske langt op i alderen, mens andre hænger i bremsen i en langt yngre alder? Det er spørgsmål, som forskere ved Center for Sund Aldring, Københavns Universitet, er i fuld gang med at finde svar på.

Nøglen til at forstå, hvordan vi ældes, ligger i vores tidligste barneår og i, hvordan vi tidligere har levet, fortæller professor Erik Lykke Mortensen, Center for Sund Aldring, Københavns Universitet. F.eks. viser undersøgelser, at teenagere, der ikke har været fysisk aktive, senere i livet har forøget risiko for at blive demente. Så fysisk aktivitet lige fra vores første leveår har en stor betydning for, om vi kan holde os friske langt op i alderen. Andre vigtige faktorer er uddannelse og især vores tilknytning til arbejdsmarkedet, fortæller Erik Lykke Mortensen.

– Faktisk kan vi se, at et stabilt arbejdsliv betyder endnu mere end en uddannelse i forhold til, hvordan vi kommer til at fungere som gamle. 40 års vellykket arbejdsliv gør mere godt for os som gamle end en videregående uddannelse på fem år, siger Erik Lykke Mortensen, der også nævner et stimulerende fritidsliv med god kontakt til andre mennesker som afgørende faktorer for en sund aldring. Arvelighed spiller også ind. Hvis vores forældre og bedsteforældre blev gamle, så har vi en god chance for også at blive det. Men generelt er vores intellektuelle funktion, når vi bliver gamle, afhængig af, hvordan vi har levet før.

Læge og hjerneforsker Ellen Garde er enig. Hun forsker især i, hvordan vores hjerne ældes.

– Og her står det helt klart, at det gælder om at begynde at bruge og udfordre vores hjerne hurtigst muligt – ja faktisk lige fra den dag, vi bliver født.

– Hvis du er fysisk aktiv i dine unge år, har du lagt bunden for en god alderdom, forklarer Ellen Garde og tilføjer, at hjernen er dybt afhængig af at få tilført så meget blod som muligt. Det skal hjertet være stærkt nok til at kunne gøre – så et hjerte, der slår godt, hjælper din hjerne og derfor er det rigtig godt at dyrke kredsløbs- og cardio-træning livet igennem, siger Ellen Garde.

Fysisk aktivitet, koblet sammen med sociale fællesskaber hjælper hjernen til at danne nye forbindelser – og jo flere nye forbindelser, vores hjerne får, jo bedre rustet er vi, når noget går galt.

– Sociale relationer med andre end familien er vigtige, når vi bliver gamle. Din hjerne holder sig nemlig sund, når det bliver udfordret og kommer væk fra rutine-tænkning. Det styrker hjernen og giver os et overskud, hvis vi bliver syge, siger Ellen Garde, der tilføjer, at det er vigtigt ikke at tage pippet fra ældre mennesker, når vi opfordrer dem til at være mere aktive.

– Det afgørende er, at vi møder den enkelte dér, hvor vedkommende er. Et gammelt gangbesværet menneske skal ikke på fitnesscenter men ud at gå lidt i den friske luft med gangstativet, så også syn og andre sanser kan blive aktiveret. Det handler om altid at kunne se potentialet uden at overdrive.

__________

Hjernemad

• Fede fisk
• Æg
• Nødder, især valnødder, der faktisk ligner en hjerne.
• Avocado

Alle indeholder de rigtige fedtstoffer, som holder ledningerne i hjernen sunde.

Kilde: Ellen Garde, læge og hjerneforsker

__________

Husk UFO, når du bliver gammel

Nej, det er ikke noget, der kommer flyvende fra rummet. I denne sammenhæng står UFO for:

• Udfordringer
• Fællesskab
• Oplevelser

Alle tre er afgørende for, at vi kan få et godt og aktivt liv som gamle.

Kilde: Ellen Garde, læge og hjerneforsker