Et godt liv på trods af senfølger

Europas første professor i senfølger er danske Christoffer Johansen. Han mener ikke, at man som patient bare skal affinde sig med at have senfølger.

Heldigvis er der flere og flere danskere, der overlever kræft, men der er også flere, der får senfølger. Senfølger efter kræft er et diffust begreb, der mangler anerkendelse. Med ”senfølger” forstås typisk blivende forandringer som følge af kræftsygdom eller kræftbehandling. Senfølger kan vise sig mange år efter endt behandling, og de kan både være fysiske, psykiske og psykosociale. Mange af senfølgerne er kroniske og kan påvirke hverdagen, sexlivet, arbejdslivet og livskvaliteten.

Det anslås, at omkring 250.000 danskere er eller har været i behandling for kræft. Af dem oplever mellem 40-60 procent fysiske eller psykiske senfølger. Da vi bliver flere mennesker, og da vi også lever længere, stiger antallet af årlige kræfttilfælde, så der hvert år er omkring 35.000 danskere, der får kræft. Af disse årlige 35.000 tilfælde vil der igen være i omegnen af 40-60 procent, der får senfølger efter endt behandling. Tallet stiger drastisk, og derfor er det vigtigt, at der forskes i at få identificeret senfølgerne, og hvad der kan gøres for at afhjælpe dem.

Ikke nok bare at overleve kræft

Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Christoffer Johansen arbejder på Onkologisk Klinik på Rigshospitalet og er en af landets førende forskere i senfølger efter kræft. Han leder forskningsenheden Livet efter Kræft i Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter og har været med til at sætte fokus på senfølger. I 2014 blev han udnævnt til Danmarks første kliniske professor i senfølger ved Københavns Universitet. Stillingen er foreløbig femårig og betalt af Kræftens Bekæmpelse. Professoren i senfølger forsker blandt andet i, hvordan man tidligere kan gribe ind i kræftbehandlingen og sikre, at skadevirkninger fra tumor og behandling bliver mindst mulige for patienterne. Han mener ikke, at det er nok bare at overleve kræft. Det er også vigtigt, patienterne får hjælp til at leve et godt liv med kvalitet og livsglæde efter sygdommen.

– Det er svært at undgå senfølger, men man arbejder på det, blandt andet ved at sikre færre komplikationer ved hjælp af mere skånsomme operationsformer og kræftbehandlinger. Men patienterne er nødt til selv at holde øje med symptomer på senfølger og henvende sig fra dag ét, så de kan modtage behandling. Det kræver, at der laves en ny behandlingsmodel, og at lægerne har tiltro til patienterne, når de henvender sig med deres symptomer. Det kræver også, at patienterne tager ansvar i behandlingen. Jeg kan godt forstå, hvis man som patient tænker, at nu har man overlevet kræft, og så må man affinde sig med senfølger, men der kan rent faktisk gøres noget for at afhjælpe visse senfølger, siger Christoffer Johansen.

Udpluk af rapporterede senfølger:

Angst

Arvævsdannelse

Balanceproblemer, herunder tinnitus

Depression

Diarré eller forstoppelse

Eksistentielle problemer med familien, arbejdsgiver, læge, kommune m.fl.

Hedeture/svedeture

Hjerteproblemer

Hukommelses- og koncentrationsbesvær

Knogleskørhed

Kontrakturer (forkortning af muskler, fejlstilling af led)

Kramper

Lungeskader

Lymfødem og rosen (hævelser og rødmen)

Nerveforstyrrelser/føleforstyrrelser (prikken/stikken i fingre og tæer)

Nedsat muskelkraft og bevægelighed (lammelser)

Nedsat nyrefunktion

Nedsat syn/hørelse

Nedsat immunforsvar

Sexlivet er påvirket eller ophørt

Slimhindeproblemer, herunder skedetørhed og mundtørhed

Smerter på grund af muskelspændinger og nervepåvirkninger, herunder helvedesild

Spise- og synkeproblemer

Søvnproblemer

Talebesvær

Tandskader

Træthed/fatigue

Vandladnings- /afføringsproblemer

Vejrtrækningsproblemer

Vægtøgning

Kilde: Senfølgergruppen