Et kig ind i dine blodårer

Nogle læger mener, at en scanning af halspulsårerne er en unik mulighed for at opdage begyndende åreforkalkning. Andre læger har ikke tiltro til metoden.

Der findes næppe mange danskere, som ikke ved, at for høje kolesteroltal, rygning, overvægt og for højt blodtryk øger risikoen for at blive ramt af hjertekarsygdom.

Omvendt har langt de fleste af os sikkert hørt om én eller flere personer, der trods en særdeles sund livsstil alligevel fik en blodprop i en relativ ung alder.

Men, hvordan kan man vide, om man selv er i farezonen for at få en blodprop – uanset om man har en sund livsstil eller det modsatte?

Hos egen læge kan man få foretaget en risikovurdering ud fra det såkaldte ”scoringssystem”, hvor faktorer som rygning, motion, vægt, kolesteroltal, blodtryk og eventuel hjertekarsygdom i den nærmeste familie indgår.

Men den risikovurdering giver speciallæge i almen medicin og forebyggelse, Stig Ekkert ikke meget for. Han henviser i den forbindelse til en undersøgelse fra 2012 fra hjerteafdelingerne på tre jyske sygehuse. Her lavede man den traditionelle risikovurdering på en række patienter, der var blevet indlagt med en akut blodprop i hjertet.

Ifølge Stig Ekkert viste undersøgelsen, at hele 93 pct. af de ramte ville have passeret risikovurderingen uden nævneværdige anmærkninger.

– Den undersøgelse beviser ligesom flere andre, at den normale vurdering langt fra er nok til at finde dem, der er i fare for at få en blodprop, siger Stig Ekkert.

Anbefaler scanning

Han anbefaler ligesom en del andre læger i stedet scanninger af folks halspulsårer som et langt mere effektivt og nøjagtigt redskab. I modsætning til pulsårerne i hjertet samt blodårerne i hjernen ligger de to halspulsårer yderligt og er lige til at ultralydsscanne.

– Halspulsårerne giver et godt billede af årernes tilstand andre steder i kroppen – herunder hjertets kranspulsårer. Derfor er en scanning en let måde at afdække, hvorvidt en patient lider af åreforkalkning eller ej, siger Stig Ekkert.

Speciallægen er selv en af pionererne inden for halspulsåre-scanning herhjemme. Han har lært metoden i USA og benyttet den i Danmark siden 2008, og han var i 2012 en af initiativtagerne til åbningen af CardioLab. Det er en kæde af privatklinikker, der mod betaling foretager disse scanninger. I dag driver han det nystartede firma CardioFit, der også tilbyder scanninger.

Halspulsåre-scanninger benyttes allerede af det offentlige sundhedsvæsen herhjemme, men kun til patienter, der allerede har haft en blodprop eller har fået konstateret hjerteproblemer.

Derimod tilbyder det offentlige ikke undersøgelsen til tilsyneladende raske personer. Ifølge Stig Ekkert er det en forkert prioritering – både set ud fra en økonomisk og en menneskelig synsvinkel.

Han peger på, at hjertekarsygdomme sammen med kræft statistisk set er de to største dræbere, når danskernes dødsårsager opgøres. Tusindvis af danskere dør således hvert år af en blodprop i hjertet eller hjernen, og tilsvarende mange får varige mén og mister evnen til at arbejde.

Mange efterlades således delvist lammede eller ude af stand til at tale efter en blodprop i hjernen. Tilsvarende mange får kroniske hjerteproblemer i kølvandet på en blodprop i hjertet.

Dertil kommer det økonomiske aspekt. Ifølge Stig Ekkert koster hjertekarsygdom samfundet omkring lige så meget som al kræftbehandling tilsammen.

– Hvis man kan reducere antallet af alvorlige blodpropper, vil det spare samfundet for enorme summer. Samtidig kan man eliminere megen menneskelig lidelse, siger Stig Ekkert.

Han mener, at udgifterne til et gratis offentligt tilbud om halspulsåre-scanning – for eksempel som en screening af alle over 40 år – vil være marginale i forhold til de udgifter, som samfundet efterfølgende vil spare.

Udskydelse af blodprop

En halspulsåre-scanning redder i sig selv ingen menneskeliv. Men ifølge speciallægen kan man via en scanning finde de mennesker, der lider af åreforkalkning, som er den bagvedliggende årsag til blodpropper.

– Det geniale ved scanningen er, at man i stor udstrækning kan udpege de mennesker, der 10-20 år ude i fremtiden med stor sandsynlighed vil få en blodprop, hvis de fortsætter deres nuværende livsstil.

En stor del af disse menneskers liv og førlighed kan ifølge Stig Ekkert reddes ved at sætte ind med forebyggelse i form af mere motion, ændrede kostvaner og eventuel medicinsk behandling. Kort sagt at opdage sygdommen i tide.

Dermed ikke sagt, at metoden kan udrydde blodpropper. Men ved at finde dem, der er i risikozonen, kan man ifølge speciallægen undgå mange blodpropper samt udskyde tidspunktet for en eventuel blodprop med mange år hos andre.

Læger er uenige

Der er delte meninger inden for lægeverdenen omkring, hvorvidt det er en god idé at scanne folk, der ikke umiddelbart mistænkes for at være i risikozonen for at få en blodprop.

Sidste år udgav Dansk Cardiologisk Selskab, Dansk Neurologisk Selskab og Dansk Selskab for Almen Medicin i fællesskab et såkaldt holdningspapir, hvori man fraråder private selv at betale for en scanning af halspulsårerne.

Hjerteforeningen er enig i denne konklusion, og ifølge Hjerteforeningens forskningschef Gunnar Gislason, der er overlæge og professor i hjertesygdomme, giver en scanning ikke en patient noget, som en samtale med egen praktiserende læge ikke kan give.

– Man skal lave rigtigt mange scanninger for at fange en patient, der har forhøjet risiko for en blodprop, som ikke var blevet fanget hos egen læge, siger Gunnar Gislason.

Derfor mener han heller ikke, at en generel screening af en større befolkningsgruppe vil kunne betale sig samfundsøkonomisk. Udgifterne vil ganske enkelt være større end gevinsten.

Endelig understreger forskningschefen, at der ikke foreligger nogen videnskabelig dokumentation for, at scanning af halspulsårer på lang sigt forebygger blodpropper eller redder menneskeliv.

Fakta om halspulsåre-scanninger

En ultralydsscanning af halspulsåren varer blot 10-20 minutter og er helt smertefri og uden bivirkninger. Ved scanningen kan det specialuddannede personale se tykkelsen af karvæggen, hvilket viser, i hvor høj grad man måtte være ramt af åreforkalkning. Næsten alle mennesker får en vis grad af åreforkalkning i løbet af livet.

Derudover kan man på scanningen også se en eventuel forekomst af de såkaldte plak, der sidder som små buler eller fortykkelser i blodåren. Disse er de mest farlige, da de kan rive sig løs og forårsage en blodprop.

Dermed ikke sagt, at ”almindelig åreforkalkning” er ufarlig. For i større mængder har dette en tilbøjelighed til netop at danne plak.

Man kan få lavet en scanning af sine halspulsårer hos firmaerne CardioFit og Cardiolab, ligesom flere privatpraktiserende hjertelæger også tilbyder undersøgelsen.

Prisen hos CardioFit er 1100 kr. for en scanning samt en efterfølgende samtale. Cardiolab tilbyder en undersøgelse til 2995 kr., der udover selve scanningen også indeholder en blodprøve, som måler kolesterol- og blodsukkertal. Her får man afslutningsvis tilsendt en rapport med resultaterne af undersøgelsen samt anbefalinger til fremtidig levevis.