Et optimistisk folkefærd

En ny undersøgelse tyder på, at danskerne overvurderer deres egen helbredstilstand. En anelse selvovervurdering kan være understøttende for helbredet, mener flere eksperter. Selvmåling eller selftracking kan dog være et godt redskab til at få bedre styr på helbredet.

Størstedelen af danskerne mener, at de har et godt helbred og sunde kostvaner, viser en ny undersøgelse fra analyseinstituttet Voxmeter. Faktisk vurderer næsten 7 ud af 10 af os, at vores helbred er godt. Inkluderes dem, der svarer ‘hverken eller’, er det mere end 9 ud af 10 danskere, der ikke vurderer deres helbred til være dårligt. Og selv om mere end hver anden af de adspurgte mener, at de vejer for meget, så er det kun 6 pct., som mener, at deres kost er usund. Vi danskere ser altså os selv som værende i en særdeles fornuftig sundhedstilstand. Men er vi lige så sunde, som vi tror? Eller er tallene i virkeligheden blot et udtryk for, at vi overvurderer os selv? Sådan tolker administrerende direktør ved Sundhedsdoktor Søren Steen Rasmussen undersøgelsesresultatet, for det stemmer fint overens med de mange sundhedstest, Sundhedsdoktor årligt foretager.

– De folk, vi tester, har generelt et lavere sundhedsniveau, end de selv tror. Det er yderst få, der vurderer, at de har en dårlig helbredstilstand. Jeg tror egentlig, det ligger i den danske folkesjæl. Det kan da godt være, man ikke får motioneret så meget, som man burde eller er lidt for glad for søde sager, men det går jo meget godt alligevel. Vi er et optimistisk folkefærd, siger Søren Steen Rasmussen.

Ifølge direktør i kursusvirksomheden Stress Management, arbejdspsykolog Johnny Schultz, er det et almenmenneskeligt behov at fremstille sig selv – overfor sig selv – lidt bedre, end der er belæg for.

– Rent psykologisk har vi et behov for at tale vores selvværd op. Det er en copingstrategi, som er helt naturlig, og som ligger dybt i os alle. Selv den, der har en tendens til at undervurdere sig selv, vil samtidig have en indre stemme, der fremstiller sig selv i et positivt lys, siger Johnny Schultz.

Almindeligvis anses det for negativt i vores kultur at have for høje tanker om sig selv. Men når det gælder vores egen vurdering af

helbredstilstanden, er det slet ikke nogen dårlig idé med en vis portion optimisme, vurderer flere eksperter. Det ’mindset’, som bedst understøtter et godt helbred, er ’realistisk optimisme’, mener Ph.d. og direktør i Center for mental robusthed Eva Herz.

– Man er godt hjulpet, hvis man kan finde den rette balance mellem ikke at fornægte, at man skal passe på sin krop og ind i mellem også gøre noget godt for den, men på den anden side at kunne sige, ’ja, sygdom kan ramme os alle, men det skal nok gå’. Det styrker immunforsvaret at tænke på den måde. Derfor er det faktisk anbefalelsesværdigt at være en anelse selvovervurderende. Det gælder i mange forhold i livet, og det gælder også i forhold til sundhed, siger Eva Hertz.

Der er masser af videnskabelig dokumentation på, at positive tanker sender afstressende og sunde signaler og stoffer ud i organismen. Som ikke bare giver os energi om dagen og en rolig søvn om natten. Ifølge Johnny Schultz sender positive tanker også stoffer ud i kroppen, der understøtter helbredet langt bedre, end de stoffer, som negative tanker udløser i kroppen.

– Lystbetonede tanker sender binyremarv-hormonet adrenalin ud i organismen, der kan betragtes som kroppens positive brændstof. Adrenalin er kroppens kamphormon og giver os energi til at mestre den udfordring, vi står over for.

– Negative og bekymrede tanker sender derimod kortisol ud i kroppen. Kortisol kaldes kroppens stresshormon. Og det er et forhøjet indhold af dette stof i blodet, der risikerer at gøre os syge, fordi kortisol svækker kroppens immunsystem, siger Johnny Schultz.

Man kunne så få den tanke, at hvis blot det at tænke positivt bringer én tættere på et godt helbred, hvorfor så ikke tænke positivt – hele tiden? Det er en problematik, der deler vandene blandt eksperterne, hvor en professor Svend Brinkmann står ude på den ene fløj og siger ’fyr din coach’, ’tænk negativt’ og ’hold op med at mærke dine følelser’; alt imens en dominerende trend i samfundet er den positive psykologi, som står ude på den anden fløj, og siger, ’det du fokuserer på, skaber du mere af’. Det hele handler om balance, mener Eva Herz.

Positivitet kan kamme over og blive til en fornægtelse af, at der overhovedet findes sygdom og død, og så får man et problem. For det kan jo være decideret farligt at overhøre symptomer. ’Smil og lad som ingenting’, kan absolut ikke anbefales. Men hvis man kan fastholde en autentisk positiv følelse, så bliver

man mere mentalt fleksibel. Og i den sidste ende påvirker det ens sundhedstilstand positivt. Det er f.eks. dokumenteret, at de mennesker, der overlevede kz lejrene, var bedre i stand til at bevare håbet, end dem, der ikke overlevede. En eller anden form for tro på, at det nok skulle gå, var med til at holde dem i live, siger Eva Hertz.

Dilemmaet er til at få øje på: På den ene side er det vigtigt at være nogenlunde realistisk omkring sin sundhedstilstand, så man får taget tingene i opløbet, og ikke i ambulancen på vej på hospitalet. På den anden side kan det virke befordrende på sundheden, hvis man ikke går for højt op i helbredet. Tillader sig selv at være ubekymret simpelthen. Ifølge Søren Steen Rasmussen bør man skille det fysiske og det psykiske aspekt ad, når man forholder sig til dilemmaet.

– Når det handler om vægt, kondi, kost og form, er det godt, hvis man er nøgtern, erkender hvor man står, og handler på det, hvis der er ubalancer. I forhold til den psykiske del forholder det sig anderledes. Her er det befordrende med en let og ubekymret optimistisk indstilling. Udfordringen er så, at de to aspekter hænger sammen, for psyken virker ind på fysikken. Det er der ikke noget facit på, hvordan den enkelte skal løse. Her må man føle sig frem og finde sin egen form og sit eget niveau, der passer til én, siger Søren Steen Rasmussen.

På Sundhedsdoktor har man igennem årene forsøgt sig med mange forskellige former for sundhedsindsatser. Det, som ifølge Søren Steen Rasmussen, virker mest motiverende for, at folk gør noget aktivt for at forbedre deres sundhedstilstand er sundhedstjek.

– Det virker bedre end nogen kampagne gør at få et objektivt kig på, hvor man står, sammenlignet med andre på ens egen alder, efterfulgt af en motiverende samtale. Det er for mig et sikkert tegn på, at det i forhold til det fysiske aspekt er en rigtig god idé at være selverkendende og se sin sundhedstilstand lige i øjnene. Men den motiverende samtale er vigtig netop fordi, at forudsætningen for at kunne få noget godt ud af sit sundhedstjek er, at man kan vende det positivt, siger Søren Steen Rasmussen. Han vurderer, at de mange nye gadgets, som gør det muligt for os selv at tjekke vores helbred og sundhed er et gode.

– De vil bidrage til større selvindsigt og være med til at give folk et mere realistisk syn på eget helbred. Det at have et objektivt måleinstrument lige ved hånden vil også skubbe til adfærden, så folk reagerer på ubalancer tidligere, siger Søren Steen Rasmussen.

Selverkendelse og villighed til at handle proaktivt og søge den rette hjælp i rette tid er altså godt – på den ene side.

En let og ubekymret, gerne en anelse selvovervurderende, indstilling –’det skal nok gå’ – er godt på den anden side. Hvis modsætningen lyder bekendt – som i ’kvinder vs mænd’ – er det ikke helt tilfældigt. For ifølge eksperterne er der i dilemmaet mellem selverkendelse som ét ideal og ’en anelse selvovervurdering’ som et andet, en klar fordeling mellem de to køn.

– På plussiden er kvinder gode til at mærke deres krop og tage hånd om sig selv. På minussiden har store internationale undersøgelser vist, at ’bekymringer’ og ’planlægning’ er to ting, der tynger kvinder langt mere end mænd. På plussiden er mænd gode til at kaste et ubekymret blik på deres liv og deres helbred. På minussiden lader de stå til og reagerer for sent på signaler fra kroppen, siger Johnny Schultz.

Statens Institut for Folkesundhed har påvist, at mænd vurderer, at de har – og rent faktisk også har – et bedre helbred end kvinderne. Men de dør før kvinderne på alle alderstrin. Der kan være biologiske, genetiske og livsstilsmæssige faktorer på spil. Men bemærkelsesværdigt er det, at den feminine profil, som erkender tilstanden og gør noget ved den – men til gengæld bekymrer sig – overlever længere, men med et dårligere helbred. Mens den maskuline profil, som er dejlig ubekymret, men til gengæld ikke reagerer, når der vitterlig er noget at være bekymret over, lever med et bedre helbred, men dør før.

– I stadig stigende grad er der psykologiske faktorer på spil, som påvirker stressniveauet og dermed også vores generelle sundhedstilstand. Jeg tror ikke på nogen forenklede sandheder eller sammenhænge, men sammenhængen mellem en god sundhedstilstand og et positivt ’mindset’ er veldokumenteret. Derfor er der en meget god grund til at være opmærksom på, uanset om man er kvinde eller mand, hvor meget man lader bekymringer fylde, siger Johnny Schultz.