Det europæiske økomærke viser 12 stjerner, formet som et blad på grøn baggrund. Mærket viser, at produktet lever op til EU-krav til økologi. De europæiske krav til økologi er dog ikke de samme som de danske. F.eks. er danske økoæbler helt fri for kemi, mens man i Sydeuropa godt må sprøjte med naturlige pesticider som Neem og Kvassia.
Økomærket afløser EU’s gamle økomærke, der viste et kornaks omkranset af 12 stjerner og overskriften ”økologisk jordbrug”. Det gamle mærke er først helt udfaset i sommeren 2012.