Når du kommer til din læge, har du typisk 15 minutter af lægens tid. I det tidsrum skal du både nå at fortælle årsagen til besøget, dine symptomer, lægen skal enten foretage eller planlægge de relevante undersøgelser, og I skal tale om mulige behandlinger. Med lidt forberedelse kan det dog sagtens blive en god oplevelse.
Din læge ved i udgangspunktet ikke, hvorfor du kommer – i nogle lægehuse er der kutyme for, at man skal oplyse en årsag ved bestilling af en tid, men det er langt fra alle, der er ærlige, når de taler med sekretæren – og det er heller ikke usædvanligt, at årsagen til besøget ændres fra bestillingen til fremmødet. Så når din læge spørger igen ved konsultationens begyndelse, er det ikke fordi, han eller hun ikke er engageret. Se det som en mulighed for, at du lige nu og her, kan fortælle om din sundhedsmæssige situation.
Din læge har tavshedspligt – også om hvor meget slik du spiser, hvor meget alkohol du drikker, hvor mange cigaretter du ryger, eller at du synes sex er kedeligt og har rod i økonomien. Der er meget vide rammer for ”det normale”, så din læge kommer til at høre om det meste før eller siden. Hvis du fortæller ærligt om dit forbrug af spiritus, alternative behandlinger og manglende motion, får lægen den bedste mulighed for at hjælpe dig med dine sundhedsmæssige udfordringer. Medicin og andre behandlinger kan blive påvirket af din livsstil, så det er væsentlige informationer for lægen.
Det er ikke lægens opgave at være dommer. Uanset, hvordan du lever dit liv, kan din læge hjælpe dig med dine sundhedsmæssige problemer, og det er ikke afgørende, om du selv er ”skyld” i din tilstand. Gå til læge, når du er syg – også selv om det skyldes dine egne handlinger.
Har du en fodvorte, et mærkeligt udslæt eller feber, er det måske ikke så svært at gøre rede for dine symptomer, men i mange tilfælde er symptomerne mere diffuse og opstår kun i særlige situationer. Her kan det være en god hjælp, hvis du noterer ned, hvilke symptomer du oplever og i hvilken sammenhæng. Langt de fleste diagnoser stilles ud fra de symptomer, som patienterne beskriver, og undersøgelser bruges oftere til at bekræfte eller afkræfte den formodede diagnose end til at stille den.
Synes du, at din læge er afvisende over for din beskrivelse af symptomer? Det kan skyldes, at symptomerne ikke har relevans i forhold til hinanden – altså at der muligvis er tale om, at nogle af dine observationer er nogle almindelige ufarlige gener, som typisk er forbigående og under alle omstændigheder ikke behandlingskrævende. Spørg direkte, hvis du oplever, din læge afviser noget af det, du fortæller.
Nogle gange kan problemerne i ens liv samle sig sammen, og så kan det være fristende at forsøge at finde en løsning på dem samlet, men i det system, hvor den praktiserende læge arbejder, er rammerne med 15 minutters konsultationer ikke befordrende for den fremgangsmåde. Det kan også være forvirrende at skulle til mange forskellige undersøgelser hos specialister sideløbende. Har du flere konkurrerende problemstillinger, så tag dem alle med til læge og lav sammen en køreplan for, hvordan I får dem løst en efter en. Fortæl gerne din læge, hvad der er det største problem for dig – det kan jo passende være det, I begynder med at løse.
Alt for mange patienter kommer til deres læge med et problem én gang, og hvis de ikke fik løst deres problem, så oplever de, at lægen ikke kan løse det. Men i rigtig mange tilfælde er der flere mulige behandlinger på den samme lidelse, og hvis én ikke virker for dig, er det meget muligt, at en anden gør. Din læge får heller ikke tilbagemeldinger fra andre end dig, så hvis du ikke fortæller, at problemet ikke er løst, så ved han eller hun det ikke. Så kom igen og igen til din læge til dine problemer er løst, eller du har fundet en fornuftig måde at leve med dem på. Hvis det ikke er et enkelt problem, men en depression, ukontrolleret blodsukker eller lignende, kan det også være en idé at aftale konsultationer med faste intervaller i en periode, så du og lægen kan tale om, hvordan behandlingen skrider frem.
Hos lægen er det dig, der skal træffe beslutningerne om, hvad du vil og ikke vil i forhold til din sundhed. Lægen sidder inde med en masse viden om, hvilke konsekvenser dine valg kan medføre og har også mulighed for at ordinere behandlinger og lave henvisninger til specialister, men der er ikke meget formål i, at lægen laver en recept, hvis du ikke vil tage medicinen eller følge behandlingen. Det er alene dit valg – din læge kan kun tilbyde dig hjælp til at løse problemerne, men kan ikke gøre det for dig. Derimod kan det være svært at finde frem til en anden behandling, hvis lægen ikke ved, hvorfor du ikke ville følge den først anbefalede. I nogle tilfælde må man også som patient gøre op med sig selv, om man helst vil have løst sine sundhedsproblemer, eller om man helst vil have frihed til at leve sit liv, som man plejer.
Når du kommer ind i konsultationen, er der meget kort tid til at tale sammen, og da det, I skal tale om samtidig kan være meget personligt og grænseoverskridende, kommer man nemt til at sidde med en klump i maven. Nogle får nemt til tårer andre til skæld ud, og mange bliver også ydmyge og får svært ved at stille krav både til lægen og behandlingen. Vis tillid til din læge. Uden for konsultationsrummet er det ganske vist ikke almindeligt at fortælle om problemer med hård afføring eller hæmorider i løbet af en samtale på 15 minutter, men det er det hos lægen. Så når du også synes, det er svært, kan det være godt at vide, at det er helt normalt at være flov – og din læge er vant til at håndtere det.
10. Læger er (også) kun mennesker
Synes du, på trods af alle de gode råd, at din læge ikke kan hjælpe dig med dine problemer? Så overvej, om du ikke skulle skifte læge. I forholdet mellem patient og læge er det nødvendigt, at der er tillid og helst også sympati – især fra patienten til lægen. Lægen har nemmere ved at forholde sig professionelt til en patient, så han eller hun vil sjældent bede dig om at finde en ny læge, men det kan forekomme. Har du ikke den nødvendige tillid, så find en læge du har det bedre med.