Få styr på færdigretterne

Aldrig før har de danske forbrugere fyldt så mange færdigretter i indkøbskurven, og det behøver bestemt ikke være et usundt valg. Men man skal se sig godt for, for der er langt mellem de  sunde produkter.

Historisk set har vi aldrig brugt mindre tid på at lave mad, end vi gør i dag. Arbejde, fritidsinteresser og muligheden for at betale os fra at lave mad er blandt årsagerne til, at vi tilbringer mindre  tid i køkkenet. Udvikling betyder, at supermarkedernes kølediske er fyldt med færdiglavede versioner af både klassiske danske retter, eksotiske wokblandinger og fastfood. I et almindeligt dansk supermarked er der typisk 30 til 50 forskellige færdigretter at vælge mellem – i nogle butikker mange flere.

Hos Coop, der blandt andet ejer Kvicly, Superbrugsen og Fakta, oplyser informationsdirektør Jens Juul Nielsen, at de oplever en vækst i salget af færdigretter på omkring ti procent om året. En  tendens, de forventer, vil fortsætte flere år frem, og som skyldes forbrugernes stigende efterspørgsel på løsninger, der gør det lettere og hurtigere at tilberede mad.

Men inden du vælger den nemme løsning, bør du kigge grundigt på nærings- og indholdsdeklarationen. Det fortæller ernæringsekspert Per Brændgaard, der opfordrer til, at man som forbruger  går kritisk til værks, når man vælger sine færdigretter.

– Færdigretter behøver ikke være usunde eller et dårligere valg end hjemmelavet mad. Men det er vigtigt at vælge færdigretter med et højt indhold af grøntsager, fisk og fuldkorn samt produkter, der har nøglehulsmærket, og undgå dem med meget salt og mættet fedt, fortæller han og opfordrer folk til at undgå de produkter, hvor varedeklarationen er svær at tyde eller  mangelfuld.

– Hvis producenten ikke skriver, hvor mange grøntsager der er i, eller ikke oplyser om indholdet af mættet fedt, så er det nok, fordi de forsøger at skjule det, siger Per Brændgaard.

Han mener, at man skal ikke gå ud fra, at producenterne vil forbrugerne det bedste.

– De vil kun tjene penge, og er man i tvivl, om et produkt er sundt, så er det det nok ikke.

En tur i færdigret-junglen

Iben Humble Kristensen, cand. scient. i human ernæring, arbejder for Nationalt videncenter for fødevarer og sundhed og har været en tur i tre af landets største dagligvarebutikker for at kigge på udvalget af færdigretter for Helse.

– Udvalget af færdigretter er generelt stort, men der er stor forskel fra butik til butik på, hvor mange sunde produkter, der er at vælge i mellem, siger hun og opfordrer derfor forbrugerne til at  gå i flere butikker for at finde de bedste produkter.

En del af de produkter, hun har kigget på, er typiske danske retter som boller i karry og biksemad, som sælges i de fleste butikker. Men de indeholder typisk meget fedt og ganske få  grøntsager, hvorfor det er bedre at lave maden selv eller købe en anden ret, forklarer hun.

– I mange af retterne er der meget få grøntsager, i nogle tilfælde helt ned til blot fem eller seks procent af rettens samlede vægt, og det er alt for lidt set ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt. Det samme gælder pizzaerne, hvor der ofte er alt for meget ost og salt og for lidt grøntsager på, siger hun.

Hun sammenligner med, at produkter, for at modtage Fødevareministeriets nøglehulsmærke, skal indeholde mindst 25 procent grøntsager samt leve op til en række andre sundhedsmæssige krav for blandt andet fedt, sukker og fibre.

Der er dog også gode nyheder fra færdigret-junglen. Frosne grøntsagsblandinger, der er klar til at blive stegt eller kogt direkte fra posen, er mindst lige så sunde som de friske varianter, og der  er mange at vælge imellem.

Flovt med færdigretter

Status er dog, at det i dag blot er et fåtal af de mange færdigretter, der kan beskrives som sunde, og der er ifølge Per Brændgård kun en måde at motivere producenterne til at lave sundere retter: Ved at efterspørge dem.

– Lige som det skete med økologi, hvor mange producenter i starten ikke troede på, at der var et marked for økologiske produkter, siger han.

Han forklarer videre, at færdigretterne netop på grund af deres blakkede ry som værende usunde og af dårlig kvalitet ikke er noget, man praler med at have fyldt fryseren op med. Tværtimod er det er nærmest lidt pinligt, oplever han.

– Og det er egentligt sjovt, for hvis vi gerne vil have en god stol eller nye bukser, så køber vi dem i stedet for at lave dem selv for at få det bedste. Men med mad er det lige omvendt, og der bliver set ned på dem, der ikke laver deres eget. Det er den sidste rest af bondesamfundet, hvor det var prestigefuldt at kunne klare sig selv, som stadig sidder i os, forklarer han.

Men årsagen til, at folk vælger færdigretterne, hænger ikke nødvendigvis sammen med manglen på madkundskaber. Mere vigtigt er det hvilken socialkontekst, man lever i, forklarer Per Brændgård, der giver følgende råd med på vejen.

– Det er hos singlerne, hvor det at lave mad til sig selv ikke giver den store sociale, økonomiske eller tidsmæssige mening, at faren er størst for at spise for mange usunde færdigretter. Er man  i den kategori, skal man sørge for at spise retter med mange grøntsager og gerne fisk, eller finde et sundt take-away sted, hvor man ved, maden er i orden.

Info: Frisk eller frost?

Frosne grøntsager holder en mere ensartet næringsværdi end ferske. Ferske grøntsager taber betydelige mængder C-vitamin på grund af lang oplagring. Frosne grønne bønner indeholder 12  gange så meget C-vitamin som ferske. Frossen broccoli har 3,5 gange højere C-vitamin end fersk. Indholdet af E- og A-vitamin er stort set det samme i frosne og ferske grøntsager. Niveauet af  E-vitamin i frosne grøntsager er højt. Mineralindholdet er ens i ferske og frosne grøntsager med undtagelse af fersk spinat, der indeholder større mængder af alle mineraler, især jern.

Kilde: Analyseinstituttet Eurofins

Info: Få styr på varedeklarationen

Når du skal finde ud af, om varen nede i supermarkedet er sund, skal du læse det med småt bag på pakken for at være sikker. Her er en forklaring over, hvad de forskellige forkortelser og  numre dækker over:

E-numre
Kodenumre med forbogstavet E viser, at de er godkendt til almindelig brug af landene i EU.

ADD
Den Anbefalede Daglige Dosis, som en voksen skal indtage for at forhindre udviklingen af mangelsygdomme, og som er statsligt anbefalet.

Antioxidanter (E300- E321)
Tilsætningsstoffer, der forhindrer eller forsinker maden i at blive harsk, ændre smag, lugt eller udseende. BHA og BHT (E320 og E321) er dem, der oftest forårsager helbredsproblemer.

Farvestoffer (E100-E180)
Tilsætningsstoffer, som giver madvaren en karakteristisk eller appetitvækkende farve eller intensiverer den farve, den allerede har. Omkring halvdelen af alle farvestoffer er udtræk fra naturlige kilder, mens resten er kunstigt skabte.

Konserveringsmidler (E200-E283)
Konserveringsmidler er tilsætningsstoffer, som forhindrer, at en fødevare henfalder før “sidste salgsdato” eller “bedst før-datoen”. Konserveringsmidler hæmmer udviklingen af bakterier og andre mikroorganismer, der kan få fødevarer til at blive dårlige eller forårsage madforgiftning. De stoffer, som er farlige for helbredet, er nitraterne og nitritterne (E249-252), som er blevet brugt i århundreder til bacon, skinke, pølser og spegepølse. Den gruppe af konserveringsmidler, der hedder bonzoater (E210-E219), ser ud til at kunne forårsage overfølsomhed hos mennesker, som  også er følsomme over for aspirin og/eller tartrazin (E102), et gult farvestof. Svovldioxid og sulfitter (E220-E227) kan forårsage astmaanfald, fordi de virker irriterende på luftvejene.

Konsistensmidler, stabilisatorer og fortykningsmidler (E322-E495)
Tilsætningsstoffer, som påvirker madens konsistens. De hjælper med at fordele partiklerne ensartet i væsker og forhindrer blandinger som olie og vand i at skille. De bruges i mayonaise,  salatdressinger, is, frossen yoghurt og margarine.

Fedt
Varedeklarationerne kan angive mættede fedtstoffer (især fra dyr) og mono- og polyumættede (enkelt- og flerumættede) fedtstoffer (især fra plantekilder). Som tommelfingerregel skal man  undgå de mættede fedtstoffer og spise de enkelt- og flerumættede med måde.

Kilde: Dagenssundhed.dk, Orla Zink og Torben Hallas-Møller, E-nummerbogen, 4. udgave, 1. oplag, 1999, Jane Clarke, Den rette kost – det sunde liv, Nyt Nordisk Forlag – Arnold Busck