Har du ondt i kroppen og en dårlig holdning? Det kan muligvis være på grund af den stilling, som du sover i.
Vi har alle vores foretrukne sovestilling, der hjælper os med at falde i søvn, men nogle kan faktisk skade din ryg, mens andre giver dig en bedre holdning.
Det skriver
Dailyrecord.
Der er ifølge en kropsholdningsekspert kun to sovestillinger, du bør indtage, hvis du vil have en sund rygsøjle og en god holdning.
De to positioner
Grundlæggeren af firmaet Levitex sagde, at det at sove på ryggen eller siden er det bedste for din ryg – men kun hvis det gøres rigtigt.
Selvom disse er klassiske sovestillinger, forklarede han, hvordan de kan gøres endnu mere behagelige – og bedre for din ryg – ved at tilføje et par ekstra puder.
I en TikTok-video på mærkets side forklarede han fordelene ved stillinger kaldet “soldaten” og “drømmeren”.
Soldaten
Han forklarede først “soldatens” sovestilling. Hvor man ligger på ryggen i en lige stilling.
“Hvis du ligger på ryggen, understøttes din rygsøjle øjeblikkeligt af madrassen, og du har den mest jævne fordeling af kroppen”, sagde han og tilføjede:
“Hvis du sætter en pude under dine knæ, vil du opdage, at du hælder lidt i bækkenet, og mere af din ryg rører ved sengen, den er nu bedre støttet”.
LÆS OGSÅ:
4 gode råd til at forbedre din nattesøvn
Drømmeren
I videoen, som har fået over 55.000 likes, fortsatte han med at forklare den bedste måde at sove på siden, også kendt som drømmerpositionen.
Nøglen til denne stilling er at sikre, at hele din krop er korrekt på linje.
“Kliniske beviser dikterer, at du lægger den mindste mængde spændinger på din side i den sideliggende stilling. Du skal have dine ører, skuldre dine hofter dine knæ, dine ankler alle stablet oven på hinanden”, fortæller han og fortsætter:
“Hvis du sætter en pude mellem dine knæ og ankler, så vil du tage noget af vægten fra det øverste ben for at holde det bedre støttet”.
Artiklen er baseret på informationer fra
Welltica og
Pensionist.
LÆS OGSÅ:
Du sover måske forkert: 5 udbredte søvnmyter