Få pulsen op – det sænker risikoen for demens

Antallet af danskere med demens vokser hurtigt. En sund og aktiv livsstil kan mindske risikoen for at blive ramt af den dødbringende sygdom. 

Løb eller gå en tur i raskt tempo og få sved på panden. Sluk tørsten med vand, eller måske en alkoholfri øl, og stil sulten med grøn og fiberrig kost. En smøg efter maden? Selvfølgelig ikke.  

Følger du den ”opskrift”, gør du det bedste, du kan, for at forebygge risikoen for at blive dement, ifølge Steen Hasselbalch, overlæge og professor i demenssygdomme samt forskningsleder ved ­Nationalt Videnscenter for Demens.

– Hvis man skal give ét godt råd om at mindske risikoen for at blive dement, handler det om at være fysisk aktiv. Dertil kommer de lavthængende frugter såsom at holde igen med alkohol – eller, endnu bedre, helt holde sig fra den – spise sundt og selvfølgelig lade være med at ryge, ­siger Steen Hasselbalch.

Det hænger sammen med, at en sund og aktiv livsstil holder diabetes samt forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol på afstand – sygdomme, som øger risikoen for at udvikle demens.

– Det giver ingen garanti for ikke at ­blive dement, men det kan forsinke ­sygdommens fremkomst, påpeger Steen Hasselbalch.

Fjerdehyppigste dødsårsag

Demens – den fjerdehyppigste dødsårsag i Danmark – er en overordnet betegnelse for sygdomme i hjernen, herunder den mest udbredte hertillands, Alzheimers. En tilstand af demens ­viser sig typisk som tilbagegang i de kognitive funktioner såsom hukommelsen, sproget, løsningen af problemer samt evnen til at koncentrere og orientere sig. 

Antallet af demente danskere stiger støt, især fordi vi lever stadig længere. Nationalt Videnscenter for Demens forventer, at antallet af danskere over 65 år med demens vil vokse fra de nuværende 87.000 personer til over 134.000 i 2035. 

Så stor vækst vil øge presset på et i forvejen hårdt belastet sundhedssystem og i værste fald føre på mangel på hænder til at tage hånd om alle demente, mener Steen Hasselbalch. 

For ham at se er det endnu en grund til at understrege, at ­danskerne skal leve sundere. Det kan ikke alene mindske risikoen for at udvikle demens, men måske endda bremse stigningen i antallet af mennesker med demens:

– Vi spiser for usundt, og vi rører os for lidt. Det handler i bund og grund om, at folk skal ændre deres livsstil – og få gang i hjernen.

Farvel sofa, goddag cykel

Hvordan får man så hjernen i sving? Det skal man ikke lægge sig på sofaen og tænke over og lige snuppe en morfar. Så går hjernen nemlig i stå og bliver slap som utrænede muskler. I stedet gælder det om at komme på banen og f.eks. spille padel med vennerne, cykle og arbejde i haven. Ved siden af de fysiske aktiviteter kan man stimulere de små grå celler ved fx at læse bøger eller lære et nyt sprog.

For når man rører sig og stimulerer hjernen med nye udfordringer, bliver den stærkere og opbygger et kognitivt lager, man kan tære på, i takt med at man bliver ældre. Derved fungerer man bedre og øger muligheden for at udsætte tiden, hvor man svækkes af sygdomme og aldring og falder af på den. Det er uundgåeligt, men ifølge Steen Hasselbalch kan øget fysisk aktivitet og træning af hjernen i selv en ret høj alder have en positiv effekt.

– Meget tyder dog på, at effekten er større, hvis man holder sin hjerne i gang fra tidligt i livet og tager en høj uddannelse som ung, fordi man derved opbygger en stærkere hjerne, pointerer Steen Hasselbalch.

Kvinder i overhalingsbanen

Ser man på de to køn, er kvinders risiko for at få demens højere end mænds, ifølge undersøgelser. Det bliver ofte forklaret med, at kvinder lever længere end mænd, som dør, inden de når ”farezonen” for demens. 

En anden forklaring går ud på, at kvinder tidligere ikke blev så højt uddannet som mænd og dermed ikke fik opbygget de samme ”hjerneressourcer” som mænd, siger Steen Hasselbalch og fortsætter:

– Den ulighed er måske ved at udlignes, fordi øget ligestilling har øget kvinders uddannelsesniveau. Det har man set i Kina. Og noget tyder på, at billedet måske vil vende, fordi kvinder i stigende grad overhaler mænd uddannelsesmæssigt.

Dårligt syn øger risikoen

Udviklingen er blevet diskuteret i The Lancet – et af verdens førende medicinske tidsskrifter – som har udarbejdet en liste over, hvad der kan øge risikoen for demens. Listen opdateres løbende, når forskere når frem til ny viden. I juli i år kom de to seneste ”nyheder”: nedsat syn og et højt niveau af LDL-kolesterol, som findes i mættet fedt fra kød, pålæg, fede ­mejeriprodukter, kager og fastfood.

LDL-kolesterol lægger sig i slipstrømmen af andre hjertekar-risikofaktorer, der kan skade hjernen og udvikle demenstilstand, konstaterer professor i ­demenssygdomme Steen Hasselbalch. Nedsat syns indtræden på ”hitlisten” kobler han med, at nedsat hørelse blev noteret som en risiko for demens i den seneste opdatering af The Lancet-listen i 2020. 

– Hørehæmmede og svagtseende kan have en tendens til at trække sig fra sociale sammenhænge, fordi de ikke kan følge med i samtaler, siger Steen Hasselbalch.

Det kan føre til social isolation og ensomhed, som også er på The Lancets liste. For når man ikke taler med nogen, får hjernen færre indtryk, den skal behandle, og det er med til at sløve den .

Hjernen er på overarbejde

Et andet bud handler om, at syns- og ­hørehæmmede anstrenger deres hjerner mere i kampen for at kunne se og høre. 

– Hjernen er konstant på overarbejde. Det belaster den og bringer den i et højt stressniveau, som, ifølge studier, kan skade hjernecellerne, forklarer Steen Hasselbalch.

Nedsat syn og hørelse – og dermed forebyggelse af faren for demens – kan klares forholdsvis nemt med et par briller eller en operation for grå stær i øjnene og et høreapparat. Og husk så at få en god nats søvn. For i løbet af en dag med snak, fysisk aktivitet og tanker om stort og småt ophobes proteiner, som er skadelige for hjernen.

– Derfor skal proteinerne væk, og det ser ud til, at det sker mest effektivt, når man sover dybt, siger Steen Hasselbalch.

”Nedsat syn og hørelse og dermed forebyggelse af faren for demens kan klares forholdsvis nemt med et par briller eller en operation for grå stær i øjnene og et høreapparat.

Steen Hasselbalch, overlæge og professor i demenssygdomme samt forskningsleder ved Nationalt Videnscenter for Demens.

Test din hjerne

Op mod 30-40 procent af demens kan forebygges ved at holde hjernen og kroppen sund. Da demens oftest debuterer ret sent i livet, kan enhver forsinkelse af demens betyde meget for sygdomsforløbets varighed. Tag hjernesundhedstesten.dk og find ud af, hvor sund din hjerne er – og få råd om at forebygge demens.

Kilde: www.alzheimer.dk og www.videnscenterfordemens.dk