Fænja passer stadig sine børnebørn

Af: Carsten G. Johansen

Foto: Hyldager Fotografi

Fænja Hansen har levet med KOL i mere end 10 år, men hun har et meget aktivt pensionistliv med motion, foredrag, håndarbejde og meget mere. Når hun passer børnebørn om onsdagen, skal det dog kun være én ad gangen.

Fænja Hansens liv tog en dramatisk drejning, da hun som 52-årig fik sin diagnose. Efter 11 år med KOL er den tidligere social- og sundhedsassistents fysiske formåen svækket, men hun er stadig fuld af energi.

– Jeg kan ikke bare sidde og have ondt af mig selv. Jeg er nødt til at lave noget, siger hun selv.

Der var ellers basis for selvmedlidenhed, da Fænja i 2004 fik diagnosen KOL og endte med at blive fyret fra den arbejdsplads, hvor hun havde været i 33 år: En lungebetændelse, der ikke ville gå over, efterfulgt af behandling for en mulig blodprop i lungen. Masser af undersøgelser, trappetests, cykeltests – og derefter arbejdsprøvninger. Alt sammen med et negativt resultat.

– Så stod jeg der, og selvfølgelig røg jeg lidt ned i et sort hul. Men jeg skulle jo op og i gang igen, lyder det – med hendes karakteristiske energi og livsmod.

Gymnastik og foredrag

Jobbet var hun glad for, så det var hårdt at sige farvel til kollegerne på Viborg Sygehus.

Det tog et års tid, fra Fænja første gang var lungesyg, til hun var i gang med sit nye liv som pensionist – velmedicineret og med fokus på at få det bedste liv, hun overhovedet kunne. Hun var blevet tovholder for et gymnastikhold for KOL-patienter – og det er hun stadig den dag i dag. Det var via gymnastikken, hun kom i kontakt med nogle af de fagfolk, der var med til at starte Lungeforeningens Viborg/Skive-lokalafdeling. En lokalafdeling, som Fænja lægger mange af sine kræfter i.

– Som næstformand er jeg den praktiske gris, der ringer rundt og arrangerer. Jeg tager også gerne ud til frivilligmesser og andre arrangementer, og jeg er også ude til et arrangement for sygeplejestuderende to gange hvert halve år, hvor jeg forklarer, hvad de skal forvente i deres arbejde med KOL-patienter, fortæller Fænja.

11 år i spidsen for gymnastikholdet betyder også, at hun har levet 11 år med KOL. Så Fænja er blevet vant til at økonomisere med sin tid. Hun prøver hele tiden at se nogle dage fremad, så hun ikke bruger kræfterne på de forkerte aktiviteter.

– Alting tager længere tid, end hvis jeg ikke havde haft KOL. Det har jeg vænnet mig til. Men det gælder om at bruge den tid, man har, så godt som man kan, siger hun.

Børnebørn og det sjove i haven

De ting, Fænja prioriterer, er bl.a. sine fire børnebørn. Hver onsdag henter hun et af børnebørnene i institution eller skole, og de hygger sig med at bage en kage eller noget andet, til deres mor – Fænja og hendes mand Svend-Oves datter – indtil hun har fri fra arbejde. En anden interesse er haven. Men haven kræver plads i kalenderen.

– Jeg passer ikke flere af børnebørnene på samme tid – eller den mindste på 2 ½ år – med mindre det er et nødstilfælde. For det er hårdt arbejde for mig. Og, hvis jeg er i haven om søndagen, kan jeg ikke noget som helst om mandagen. Det er ting, jeg kan vælge at gøre af og til, fordi jeg holder af det. Jeg har hyret en havemand – han laver det grove, så tager jeg det sjove, siger Fænja.

Mange af hendes timer går også med håndarbejdssysler, som hendes sygdom heldigvis ikke forhindrer. Men håndarbejde er kun om aftenen.

– Om dagen har jeg ikke tid. Da har jeg så meget andet; jeg tager til et foredrag, besøger en veninde eller noget andet, forklarer hun.

Og i det varme halvår tilbringer familien Hansen alle weekender i deres campingvogn.

– Når jeg kommer ud til havet, trækker jeg med det samme vejret lettere. Så vi har i mange år været fastliggere på Bunken Strand Camping 15 km syd for Skagen. Jeg holder så meget af at gå på stranden med mine vandrestave, fortæller Fænja Hansen.


KOL-træning med unge fysioterapeuter

Fysisk aktivitet er uhyre gavnligt for mennesker med KOL – når det foregår på deres egne præmisser, og de i øvrigt er i en veltilrettelagt medicinsk behandling.

– Alle vores gymnastikdeltagere er lungesyge. Der er også et par deltagere, som bruger iltapparat. Men alle træner med, og alle får det bedre, fortæller Fænja Hansen.

For at få nye ideer på gymnastikholdet har Fænja og holdet fået kontakt til den lokale fysioterapeut-skole. Et par gange om året kommer eleverne ud og følger gymnastikholdet over 3 tirsdag, hvor de får øvelse i at lave træningsprogram til mennesker med KOL – og i at se, hvordan deltagerne reagerer på deres øvelser.