Fakta om allergi

Der er meget, som videnskaben endnu ikke kan forklare i forhold til allergi, men der er også mange ting, vi med stor sikkerhed ved i dag.

Når kroppen aktiverer immunsystemet for at bekæmpe stoffer, der ikke er farlige for kroppen, kalder man det en allergi. Ifølge Astma-Allergi Danmark er der omkring en million danskere, der lider af høfeber. Høfeber skyldes ofte pollen (deraf navnet), dyr eller husstøvmider. Nyere forskning viser, at høfeber, der ikke bliver behandlet tilstrækkeligt, kan udvikle sig til astma, som igen muligvis kan udvikle sig til KOL, hvis den heller ikke behandles tilstrækkeligt. Der er derfor al mulig grund til at tage selv lette allergisymptomer, som løbende næser og kløende øjne alvorligt.

Man ved ikke præcis, hvorfor nogle udvikler allergi, mens andre ikke gør, men man kan se, at risikoen er større, hvis en eller begge forældre har allergi. Desuden ved man, at sygdommen er akkumulativ – det vil sige, at jo mere, man bliver udsat for de allergifremkaldende stoffer, jo større er risikoen for at udvikle allergi. Derfor er den vigtigste behandling at undgå de allergifremkaldende stoffer. Det kan være umuligt i nogle tilfælde – eksempelvis er det ikke muligt at undgå pollen fuldstændigt i pollensæsonen. I de tilfælde er det bedste, man kan gøre, at behandle allergien, så den ikke udvikler sig eller hæmmer ens liv for meget.   

Livsfarlig allergi

Mens de fleste former for allergi giver forskellige former for irritation og nedsat livskvalitet, så findes der også allergiformer, der er livsfarlige. Penicillin, antibiotika, insektstik og fødevareallergi for eksempelvis nødder eller skaldyr er nogle af de stoffer, der kan udløse en voldsom og livstruende allergisk reaktion, et såkaldt anafylaktisk chok. Symptomerne er kløe på kroppen for eksempel i hovedbund, øregang, håndflader og fodsåler, slaphedsfornemmelse eller svimmelhed, uro eller angst. Så følger hudkløe og udslæt (nældefeber) og ofte også opkast. Luftvejsreaktionen begynder ofte med en følelse af forsnævring samt trykken i halsen og brystet og udvikler sig gradvist til hæshed og åndedrætsbesvær, efterhånden som luftvejene forsnævres. Senere kan man få hjertebanken, blive bleg og få koldsved på grund af blodtryksfald (chok). Er der grund til at frygte, at et anafylaktisk chok er under udvikling skal man straks ringe 112. Patienten skal også udstyres med adrenalin og lære at tage det selv.

I Odense ligger Odense Research Center for Anaphylaxis, (ORCA) der er et eliteforskningscenter, som har til opgave at forske med det formål at forbedre diagnostik og behandling af børn og voksne med anafylaksi. Centret er finansieret af Odense Universitetshospital, bevillinger fra EU og fra private fonde.

Kilder: Astma-Allergi Danmark, sundhed.dk samt Carsten Bindslev-Jensen