Fedmeoperationer fjerner ikke sygelig trang til mad

Af: Mette Rabæk

En operation er sidste udvej for svært overvægtige danskere, og de lever gerne med de fysiske bivirkninger, den giver. Men indgrebet fjerner ikke den spiseforstyrrelse, der ofte ligger til grund for overvægten.

Det er urimeligt, at man kan få lov til at vælge en fedmeoperation, men ikke en psykologisk behandling af sin spiseforstyrrelse, mener Lotte Hvas, der er praktiserende læge og næstformand i Det Etiske Råd. – Hvis jeg henviser en patient til en klinik for spiseforstyrrelser, er der flere års ventetid, men der er én måneds behandlingsgaranti på en fedmeoperation. Det virker helt absurd på mig, siger hun. Sundhedsstyrelsen fraråder ellers fedmeoperationer for patienter, der lider af spiseforstyrrelser, men i praksis er en operation det eneste reelle behandlingstilbud i Danmark.

 

Fortsætter madmisbrug efter fedmeoperationer

Konsekvenserne af prioriteringen i det danske sundhedsvæsen mærker Mona Larsen dagligt. Hun er formand for foreningen for fedmeopererede, GB-foreningen, og hun fik for 3 år siden en gastric bypass-operation. En beslutning, hun ikke har fortrudt et øjeblik. Operationen har betydet, at hun har tabt sig 92 kg og har fået et nyt og lettere liv. Alligevel slås hun stadig med de psykiske problematikker, der er årsag til, at hun i første omgang blev svært overvægtig.

– Jeg forsøger stadig at overspise hver dag, fortæller hun. – I går forsøgte jeg at spise pandekager med sirup, og det gjorde mig virkelig syg. Op til jul bager jeg stadig tonsvis af kager og håber, at jeg kan spise dem. Nu ender det bare med, at jeg må fodre min hund med dem i stedet, siger hun om de handlinger, der indikerer, at hun stadig har et madmisbrug.

 

Forpinte patienter

– Patienterne er forpinte, og en operation alene fjerner jo ikke det psykiske problem, der ligger bag, understreger psykolog og klinisk diætist Inge Vinding. Hun fortæller, at det er muligt at forbedre de overvægtiges livskvalitet mærkbart gennem psykologisk bistand.

– Mennesker med ubehandlede spiseforstyrrelser vil stadig tænke sygeligt meget på mad efter en operation. Mange vil forsøge at fortsætte deres overspisning, for eksempel ved at småspise hele dagen. Psykoterapi kan hjælpe disse patienter, siger hun.

Også praktiserende læge Lotte Hvas har hørt om patienter, der fortsætter deres madmisbrug efter en operation:

– Jeg hører om patienter, der drikker ren fløde og smeltet chokolade, fordi maden løser en psykologisk konflikt for dem. De vil altid forsøge at få den fede smag, også efter en operation, fortæller hun.

 

Etiske overvejelser ved fedmeoperationer

En operation kan være en god løsning, mener Lotte Hvas, men der skal foretages en grundig vurdering af, hvem der har gavn af en sådan. Og mennesker med en svær spiseforstyrrelse bør slet ikke opereres, men have et andet tilbud.

– Jeg skal jo være helt sikker på, at jeg ikke tilbyder en operation, der gør mere skade end gavn. Der er altid en risiko ved en operation, ikke mindst når man er svært overvægtig. Og så kender vi alt for lidt til senfølgerne af fedmeoperationerne. Det er jo er en varig ændring af mave-tarmsystemet, mener Lotte Hvas.

Det er et dilemma, hun, som næstformand i Det Etiske Råd gør sig mange tanker om, og hun så gerne, at der var mere forskning på området. Fedmeoperationer hjælper på følgesygdomme som diabetes 2 og hjerte-karlidelser, som svært overvægtige ofte lider af, men operationen har også bivirkninger. Patienter som Mona kan ikke tåle fedt og sukker. At spise usund mad giver bagslag i form af svimmelhed, mavesmerter, kvalme og hovedpine, og ofte kommer de fedmeopererede til at mangle livsvigtige vitaminer. Det er konsekvenserne af den operation, som blandt andre Mona Larsen skal leve med resten af livet.

 

Skræddersyet behandlingstilbud

Både læge Lotte Hvas og psykolog Inge Vinding efterlyser et behandlingstilbud, der bliver skræddersyet til den enkelte patient efter en ordentlig udredning af problemet.

– Vi skal ikke behandle patienter med spiseforstyrrelser, ligesom vi behandler de hygge-tykke. Der er stor forskel på deres problematikker, og der skal også være forskel på behandlingen, mener Inge Vinding.

I foreningen for fedmeopererede har Mona Larsen aldrig hørt om patienter, der er blevet psykisk udredt inden en operation, sådan som Sundhedsstyrelsen ellers anbefaler.

– Jeg har heller aldrig selv fået undersøgt, om jeg har en spiseforstyrrelse, fortæller hun. Hun arbejder gennem GB-foreningen på, at fedmeopererede får tilbudt psykologhjælp efter en operation for at komme en eventuel spiseforstyrrelse til livs. For i værste fald udvikler patienterne andre former for misbrug efter operationen, når de ikke længere kan overspise, som de plejer.

 

Operation er sidste udvej

– Operationen er min form for antabus. Jeg er stadig madmisbruger, nu er jeg bare en tørlagt misbruger, siger Mona Larsen. Mona følte ikke, at hun havde andet valg end at lade sig operere. Hendes vægt var oppe på 219 kg, og hun kunne nærmest hverken gå eller stå.

– Min overvægt havde slået mig ihjel til sidst. Derfor var en operation sidste udvej – det skal altid være sidste udvej, understreger hun.

Hun mener, at operation er nødvendig for de overvægtige, hvis helbred er truet af den ekstreme fedme, men også hun savner en helhedsbehandling af problemet. Hun så gerne, at der var et blåstemplet psykologisk behandlingstilbud i offentligt regi, så hun kunne blive sin madafhængighed kvit.

 

Fakta:

Fedmeoperationer i Danmark

Hospitalerne i Danmark opererede i 2009 2.642 mennesker for sygelig fedme.

Næsten 100.000 danskere er så overvægtige, at de har problemer med deres helbred.

Sundhedsministeriet har december 2010 udgivet nye retningslinjer for, hvem der skal have tilbudt en fedmeoperation. Disse forventes at skære antallet af fedmeoperationer ned med 40%.

Kilde: Ritzau

Gastric bypass-operation

En operation, der skiller den øverste del af mavesækken fra den nederste, og denne føres direkte på tyndtarmen. Den oprindelige mavesæk og tolvfingertarmen forbigås, og maden løber direkte fra den nye, lille mavesæk til tyndtarmen. Den lille mavesæk kan kun indeholde små mængder mad. Sukker og fedt kan den opererede ikke tåle – det vil give opkastninger, svimmelhed og mavesmerter. Patienten opnår et blivende vægttab på 60-70% af overvægten, og operationen er livsvarig.

Kilde: GB-forum – Jens Fromholt Larsen

Fakta om GB-foreningen

GB-foreningen er en patientforening for personer, der har fået eller venter på en fedmeoperation samt deres pårørende. Foreningen arbejder på at udbrede kendskabet til fedmeproblematikkerne i befolkningen med blandt andet disse mærkesager:

  • Fedme er en sygdom på lige fod med andre misbrugsproblemer.
  • Fedmeoperationer er en økonomisk gevinst, fordi stærkt overvægtige har så mange følgesygdomme, der belaster sundhedsvæsenet.
  • Fedmeoperationer får flere overvægtige i arbejde.
  • Psykologsamtaler er vigtige efter en fedmeoperation og bør tilbydes alle opererede.

Se mere på www.gb-foreningen.dk.

 

Sundhedsstyrelsens  nye retningslinjer for fedmeoperationer

Patienten…

  • skal have et BMI på over 35 samt følgesygdomme af fedmen
  • skal være fyldt 25 år
  • må ikke lide af spiseforstyrrelse, psykisk sygdom eller have misbrugsproblematikker

BMI – står for Body Mass Index, og er en beregningsmetode for hvor meget man bør veje. BMI udregnes som vægt divideret med højde x højde.

Kilde: Indenrigs- og sundhedsministeriet