Fedtfattig forvirring?

Supermarkeder bugner af produkter, der reklamerer med at være ”light”, ”fedtfattige” eller ”lav fedtprocent”. Men er fedtfattigt altid bedre?

Mange af os ønsker at spare på fedtindholdet i vores mad, men når vi eksempelvis vælger et knækbrød med lavt fedtindhold, så er indholdet af kulhydrater ofte tårnhøjt. Det betyder ofte, at du får meget energi men ikke meget mæthed.

Er du blevet fedtforskrækket?

Vi har i mange år fået at vide, at vi skal spare på fedtet i vores kost, hvis vi vil tabe os og leve længere. Ifølge de officielle kostråd skal vi vælge magert kød og kødpålæg, vælge magre mejeriprodukter og spise mindre mættet fedt. Disse anbefalinger har medført, at vi ofte vælger alle de fødevarer, vi kan komme til i en ”light” version. Men er det ikke tankevækkende, at der med det stigende antal af forarbejdede fødevarer på markedet, der lover mindre fedt – er et stigende antal overvægtige?

Anbefalingerne for energiprocent i kosten

De officielle anbefalinger for kostens sammensætning lyder, at 50-60 procent af den samlede energi skal komme fra kulhydrat, 25-35 procent skal komme fra fedt, og 15-20 procent skal komme fra protein. De tre komponenter hedder makronæringsstoffer. Det er dem, vores krop omsætter til energi, og opbygger muskler med. Foruden makronæringsstoffer findes der mikronæringsstoffer. Mikronæringsstoffer er vitaminer og mineraler, som kroppen bruger til mange forskelle funktioner fra opretholdelsen af et velfungerende immunsystem til øjnenes evne til at se i mørke.

Generelt er det sådan, at hvis man sørger for den rette fordeling af en makroernæring, så vil ens behov for mikroernæring også blive dækket – det kræver dog, at man spiser varieret, som et af kostrådene også lyder.

Får man generelt for lidt af en komponent, som eksempelvis fedt, fordi man får for meget af en anden, som eksempelvis kulhydrat, kan der opstå mangeltilstand på de vitaminer, mineraler og fedtsyrer, der findes i netop den fødevaregruppe, man ikke indtager nok af. Ligeledes kan man være i risiko for at få for meget af nogle andre. Fedt er en kilde til gode fedtsyrer, som er livsnødvendige for kroppens normalfunktion. Man bliver ikke fed af at spise det fedt, kroppen har behov for for at fungere. Men man bliver fed af fejlernæring, overspisning, sukkerindtag i store mængder og af forarbejdede og ødelagte fedtstoffer, som kroppen har svært ved at omsætte.

Livsnødvendige fedtsyrer

Når vi sparer fedtet væk, sparer vi også vores essentielle fedtsyrer og kroppens evne til at optage K-, E-, D- og  A-vitamin, da disse vitaminer kun kan optages i kroppen, hvis der er fedt tilstede i kosten samtidig.

Også for mange af kroppens funktioner, er det nødvendigt med fedt. Det er blandt andet en normal hjernefunktion og nervesystem, dannelse af hormoner og hudens evne til at hindre vandfordampning. Da de indre funktioner i kroppen har første prioritet, når det kommer til fordelingen af fedt fra kosten, kan man ofte se på huden, om man får nok af de rigtige fedtsyrer. Et tilstrækkeligt indtag medfører blød og smidig hud. Det er dog vigtigt at indtage de korrekte fedtsyrer og i de rigtige mængder.

Når fedt byttes ud med kulhydrat

Mange af de forarbejdede og fedtreducerede fødevarer indeholder høje mængder af både salt og kulhydrat. Kulhydrater omdannes ved optagelse i kroppen til glukose – altså sukker. Under særlige forhold – hvis der indtages mere kulhydrat end man har behov for – kan sukkeret omdannes til fedt (triglycerider). Processen foregår dels i leveren og dels i fedtvævet, og kaldes de novo lipogenese, der betyder nydannelse af fedt. Hvis indtaget af kulhydrater overstiger energibehovet, vil kroppen forbrænde kulhydraterne i stedet for det lagrede fedt, og det indtagne fedt vil sammen med de overskydende kulhydrater blive opmagasineret på sidebenene og resultere i overvægt.  Så selvom man prøver at gå efter de fedtfattige fødevarer for at undgå vægtstigninger, så kan det altså have den modsatte effekt, hvis man ikke er opmærksom på, hvad fedtet er byttet ud med.

En vigtig pointe er endvidere, at de novo lipogenese producerer fedttyper med andre egenskaber end de fedttyper, vi får fra kosten. Fedtet vil eksempelvis ikke indeholde nogle af de essentielle fedtsyrer, som vi har brug for. Man kan derfor ikke udskifte indtaget af fedt med kulhydrater i den tro, at kroppen så selv producerer tilstrækkeligt fedt. Der kan desuden være en sammenhæng mellem denne proces og sygdomstilstande som fedme, type-2-diabetes og hjertekarsygdomme. Dette er dog ikke fuldt belyst af forskningen endnu.

Stor effekt på blodsukkeret

GI er en forkortelse for Glykæmisk Index, der lister fødevarer ud fra, hvordan de påvirker blodsukkeret. For at finde frem til GI har man målt stigningen i blodsukkeret efter testpersoner har spist 100 gram af en fødevare og sammenlignet med det, man kalder et referenceprodukt. Referenceproduktet har et fastsat GI på 100. Når et æble har et GI på 39, betyder det, at blodsukkeret stiger med knap halvdelen (39 procent) af, hvad det ville stige, hvis man i stedet havde indtaget 100 gram af referenceproduktet, som i dette tilfælde er glukose. Når blodsukkeret stiger, udskiller bugspytkirtlen hormonet insulin. Insulins vigtigste rolle i kroppen er at regulere vores blodsukker, og derfor udskilles der mere insulin, desto højere stigning i blodsukker. Udover at regulere vores blodsukkerniveau, stimulerer insulin opbygning af fedt i fedtceller samt hæmmer fedtnedbrydning. Fødevarer med et såkaldt højt GI er ofte forarbejdede fødevarer, som eksempelvis mange morgenmadsprodukter, lyst brød, kiks, is, slik, kage, sodavand og pomfritter. Eksempelvis har cornflakes et GI på 81.

GI er interessant set ud fra et forskningsmæssigt synspunkt, fordi man bliver i stand til at sammenligne fødevarers effekt på blodsukkeret uafhængigt af, om den enkelte fødevare indeholder mere eller mindre energi. Når du står i supermarkedet, er der desværre ikke nogen nem måde at finde frem til en madvares GI, men du kan finde lister på internettet og slå forskellige fødevarer op, som du spiser jævnligt. Tallene kan variere fra liste til liste afhængigt af om referenceproduktet er glukose eller hvidt brød.

Vi bliver snydt af lovende udsagn på emballage

Mange fødevareemballager kan være vildledende for os forbrugere, når der uden på er afbilledet for eksempel kvinder i løbetøj eller siddende i en yogastilling. Man kan nemt få det indtryk, at produktet er godt for krop og sind – men der er desværre ikke nødvendigvis en sammenhæng.

Når produkter lover egenskaber som for eksempel 35 procent mindre fedt, er der ikke nødvendigvis 35 procent færre kalorier i varen, da der ofte er tilsat mere sukker eller mel i stedet. Omvendt kan et produkt, der lover 35 procent mindre sukker, være fyldt med fedt. Kravene for, hvornår man må bruge udsagn som ”light” eller ”let”, lyder fra Fødevarestyrelsen, at ”fedtindhold/sukkerindhold og/eller energiindholdet er reduceret med minimum 30 procent”. Men der er ingen regler for, hvor sundt et produkt skal være, før man må komme en løber på emballagen.

Vi tror, vi kan spise dobbelt så meget

Hvis produktet lever op til at være ”light” på en fornuftig måde, skal man være opmærksom på, at mængden også har en betydning. Spiser vi mere, end vi ellers havde gjort, kan ”light” hurtigt give lidt ekstra på sidebenene.