Julen er hjerternes fest – og madglædens! Men hvordan finder man balancen, så højtiden kan nydes med måde, uden at det bliver for kedeligt? Vi har talt med Hjerteforeningen og Falck om at holde jul på en måde, så det hverken ender i ren forsagelse eller forædelse.

Hvert år i juledagene rykker Falck ud til patienter, der har forspist sig på den gode mad og måske oveni suppleret op med vin, øl og snaps. Ildebefindender pga. den lækre julemad er et begreb, som Falcks korpslæge Sven Trautner kender.

– Mange, især ældre, nyder den gode julemad hos familien i en grad, der kan gøre dem skidt tilpas. Der sker rent fysisk det, at for meget af blodet løber ned til tarmene. Det kan give ubehag og ondt i maven. Har man i forvejen hjerteproblemer, kan man desuden få lidt ondt i hjertet, og det gør naturligvis folk bange. Vi tjekker som det første, om hjerte og hjerne har det godt, men som regel er der ikke fare på færde. Vi ser desuden ofte hos ældre, at de har fået for lidt væske inden julefrokosten eller -middagen, og at de derfor kan få det dårligt, når de drikker snaps, øl eller vin. Heldigvis ender mange af vores jule-udrykninger lykkeligt, men det kan godt spolere julestemningen og gøre patienten utryg, siger Sven Trautner.

Hans opskrift til en god højtid går ud på at sørge for at få nok væske, meget gerne vand. Og så anbefaler han at dele måltiderne lidt op, så maven ikke skal klare så store mængder ad gangen.

Én ting er dog det ubehag, vi kan føle her og nu, når der er røget lidt for meget flæskesteg og sylte indenbords – noget andet er den risiko, vi udsætter vores krop for på den lange bane, når vi lever for fedt og for stillesiddende. Vi kan selv gøre vores til, at hjerternes fest bliver lidt mere behagelig for vores eget hjerte – og for vores fordøjelsessystem.

Inger Larsen er klinisk diætist og ansat hos Hjerteforeningens rådgivningscenter i Århus. Her hjælper hun patienter og personer med risiko for at udvikle hjertekarsygdomme til et sundere liv. Derudover tager hun ud som underviser og foredragsholder, og så svarer hun på læsernes spørgsmål i Hjerteforeningens magasiner Hjertenyt og Appetit på livet. Vi har bedt hende forklare os, hvad der sker, når vi ikke passer på med den fede julemad.

– Mange overspiser i julen, altså de får simpelthen forspist sig, og det er naturligvis rigtig usundt. Men selv de, der spiser med måde, kan opleve en del ubehag, og det hænger ofte sammen med, at de får en meget federe kost, end de er vant til. Man får fx halsbrand, og når man spiser fed mad, tømmes maven langsommere. Dermed påvirkes hele systemet, fortæller Inger Larsen.

Julemiddag med omtanke

Men hun gør i samme åndedrag opmærksom på, at der jo findes flere forskellige fedttyper, og at vores tradition med and og gås til jul slet ikke er så dårlig.

– Man skal fx ikke vælge anden fra pga. dens indhold af fedt. For andefedtet indeholder de såkaldt enkeltumættede fedtsyrer. I Sydfrankrig spiser man rigtig meget and, både som andeleverpostej og som confit, hvor anden steges i eget fedt, men her er forekomsten af hjertetilfælde ikke højere end andre steder. Derfor undersøgte man andefedtet og fandt ud af, at dets sammensætning minder meget om olivenoliens. Derfor skal man alligevel ikke mæske sig i fedtet, men skære det synlige fra, så man fx undgår halsbrand. Og hvis man ikke vil give køb på sin flæskesteg juleaften, behøver man heller ikke det. Igen handler det om at fjerne det synlige fedt, og så skal man naturligvis vælge den fedtfattige svinekam i stedet for ribbensstegen. På dén måde bliver flæskestegen faktisk en helt fornuftig spise, siger Inger Larsen.

Men hvad så med den gode brune sovs? Bør man skifte den ud med en frisk salat? Nej, det er slet ikke nødvendigt, selvom salaten da er en rigtig fin ide at supplere med.

– Man kan sagtens spise en god sovs uden at sætte helbreddet over styr. Den skal bare ikke være opbagt, men i stedet jævnes. Når man tager stegeskyen fra anden eller flæskestegen, skal man blot tage sig tid til at hælde den i en glasskål og stille den i køleskabet i tre minutter. Så er det nemt at fjerne fedtet, tilbage har man den rene sky med masser af god smag i, og den ryger så i sovsen med lidt maizena og eventuelt rødvin. Og vi får i øvrigt tilbagemeldinger fra mange af vores medlemmer om, at man har taget salaten til sig også på julebordet. En frisk rødkålssalat med æbler, appelsiner og nødder er et populært supplement til den traditionelle kogte rødkål, der især i den færdigkøbte udgave kan indeholde mere sukker samt sukkerholdig ribssaft, end godt er, forklarer Inger Larsen.

De brunede kartofler vil hun heller ikke opfordre os til at vælge fra, for man kan jo selv styre, hvor meget sukker og fedtstof man bruger. Og hvis de kogte kartofler skylles en gang, inden de ryger op på panden, sætter sukkeret sig i et fint tyndt lag, ligesom når de professionelle laver brunede kartofler. Flot at se på og lidt sundere.

Nyd fisken, pynten og det gode rugbrød

Ud over selve julemiddagen er der jo de mange julefrokoster, hvor det ene fad lune retter og pålæg afløser det næste, og maven ikke altid kan følge med sanserne. Her er det rigtig godt, at vi danskere også ofte sætter lidt forskellig fisk på bordet, for det er noget af det sundeste.

– Spis gerne løs af fisken i form af sild, laks, rødspættefilet og rejer, råder Inger Larsen. Og selvom fx både sild og laks tilhører de såkaldt fede fisk, er der ingen grund til at blive bekymret.

– Selv en fed fisk indeholder kun 10-12 g fedt pr. 100 g. Det svarer til et meget magert stykke kød. Og når det gælder kødpålægget, så gå efter roastbeef og magre pølser i tynde skiver, siger Inger Larsen.

Rugbrøddet spiller en central rolle i de fleste danske julefrokoster, og det er slet ikke så dårligt. Et godt groft rugbrød er med til at holde maven i gang, så også i denne sammenhæng er det god skik at “spise brød til.” De fleste af os har for vane at afsætte et halvt stykke rugbrød til hver slags pålæg, men man kan jo passende skifte det halve stykke brød ud med et kvart til hver slags – og naturligvis halvere pålægsmængden tilsvarende – hvis det er nødvendigt at få smagt det hele…

– Og når man så får sig sin kvarte med leverpostej, er det en rigtig god ide at tage for sig af champignons, ligesom ostebordet også meget gerne må nydes med masser af peberfrugt, klementiner og vindruer, foreslår Inger Larsen.

Når vi har tilbragt adskillige timer rundt om frokostbordet, er det ikke den store sult, der melder sig om aftenen, men det er ikke en god ide at droppe aftensmaden helt. Vores blodsukker er nemlig lidt ustabilt, ikke mindst hvis der har været godter og julekager ind over dagens arrangement. Det er blandt andet derfor, at rigtig mange af os får en ubændig trang til at slå mave på sofaen med lukkede øjne, når vi kommer hjem.

– Hold regelmæssighed med måltiderne, selvom du ikke synes, du har lavet andet hele dagen end at sidde ved bordet. Spis lidt rugbrød og grønt, frugt og evt. mandler om aftenen efter julefrokosten. Så holder du blodsukkeret i skak – og du risikerer ikke at vågne i løbet af natten og være sulten og dårligt tilpas, råder Inger Larsen.

Op af sofaen og ud!

Noget andet væsentligt, vi kan gøre for at øge sundheden mellem jul og nytår, er selvfølgelig at komme ud og få rørt os lidt. Ida Enghave er cand. scient. i idræt og arbejder som projektleder hos Hjerteforeningens afdeling for sundhed og forebyggelse.

Hun gør opmærksom på, at det vigtigste naturligvis er, hvordan man lever resten af året. På den lange bane er det selvfølgelig ikke de få inaktive dage mellem jul og nytår, der gør os usunde.

– Men er man i forvejen fysisk aktiv, viser undersøgelser, at der ikke skal mere end to ugers stillesiddende livsstil til, før mængden af fedt omkring organerne tager til og konditionen rasler ned, fortæller hun. Så hvis man fx lever det magelige liv fra 22. december til 5. januar, kan det ses på sundhedstilstanden. Og undersøgelserne viser desuden, at det kan tage flere måneder at genoprette følgerne af 14 dages sofahygge.

– Vi danskere har jo tradition for at hygge os stillesiddende, gerne om bordet i mange timer ad gangen. Men netop i juledagene har vi jo mulighed for at komme ud, mens det er lyst, og det skal vi selvfølgelig benytte os af, opfordrer Ida Enghave.

Der er selvfølgelig den klassiske gåtur mellem frokosten og kaffen. Her kan alle være med uanset alder og tempo, ikke mindst hvis man vælger en rute, der giver de yngste og ældste mulighed for at korte turen lidt af efter temperament. Men derudover kan man godt være lidt kreativ og finde sommerens havespil frem. Med mindre isen dækker græsplænen, kan man sagtens tage sig et slag stangtennis, fodbold eller vikingespil. Og har det sneet, er det oplagt at finde kælken frem.

– Det handler dybest set bare om at få rørt sig, og det bliver ikke mindst sjovt, hvis man lader legebarnet i sig komme lidt frem. Det er sundt at få grinet sammen og få samlet lidt appetit til næste måltid. Man kan også overveje, om mandelgaven kan være noget, der inspirerer til motion, i stedet for den evindelige marcipangris eller det traditionelle brætspil. Og så kan man selvfølgelig vælge at puste til familiens konkurrenceånd ved at give skridttællere i julegave og se, hvem der scorer højest i juledagene, foreslår Ida Enghave.

Anderledes opskrifter til julen

I Jul med Hjerteforeningen finder man en række utraditionelle opskrifter, der dufter og smager af jul, men samtidig er sunde og gode for kroppen. 30 opskrifter på brød, frokostretter, kager, forretter, hovedretter og desserter inspirerer til julemad med de råvarer, der traditionen tro hører julen til,

men med helt nye smagsindtryk.

Opskriftsbogen Jul med Hjerte-

foreningen kan købes på

www.hjerteforeningen.dk eller i rådgivningscentrene. Den koster

79 kr (og kun 59 kr, hvis man er medlem af Hjerteforeningen).

Af: Sanne Bach Lauridsen / Foto: iStock