Kødfri? De firbenede dyr hitter mindre på tallerkenen

Dyrevelfærd, sundhed eller miljø? Grundene til at gå kødfri kan være mange – og de kan både være gode og dårlige. Flere og flere danskere vælger kød og animalske produkter fra i deres daglige kost – enten konsekvent eller delvist.

Palæo-diæten med fokus på proteiner i lange baner er blevet skiftet ud med mere kødfri trends. Nu kalder et stigende antal danskere sig for flexitarer, vegetarer, pescetarer eller veganere – alle med fokus på mindre kød.

– Jeg er enig i, at det er en god idé at skære ned på sit kødforbrug. Men jeg bryder mig ikke om religiøse tendenser, når vi snakker om mad. Jeg synes ikke, det skal blive ens identitet, at man ikke spiser kød og animalske produkter ­­– at man ligefrem præsenterer sig selv som ’veganer’ eller ’vegetar’. Jeg mener ikke, at man bør definere sig selv på baggrund af sin kost,  siger klinisk diætist Mette Borre.

Ifølge Mette Borre, så behøver man ikke black-liste kødet, men til gengæld bør man følge den officielle rådgivning for indtagelse af kød.

– Der er opstået en viden om, at vi skal skære ned på kød fra de firbenede dyr, altså køer, grise, lam og kalve, da de formegentligt kan øge risikoen for sygdomme. I flere videnskabelige studier ses en sammenhæng mellem det at spise meget af de røde kødtyper og udvikling af visse typer af kræft samt inflammatoriske lidelser såsom chron og kollitis. Det er dog usikkert, hvilken mekanisme, der ligger til grund for denne sammenhæng, siger Mette Borre.

Fødevarestyrelsen anbefaler, af man højst spiser 500 gram tilberedt kød om ugen fra de firbenede dyr. Det svarer til to til tre varme måltider med denne slags kød ugentligt. På de dage, hvor der ikke står kød på menuen, kan man f.eks. servere fisk, kalkun eller kylling – eller holde en vegetarisk dag.

8,2 pct. af danskerne, svarende til cirka 465.000 personer i landet, spiser overvejende vegetarisk, viser en undersøgelse lavet af Coop Analyse.

Men hvad er den primære motivation egentlig, når mange danskere vælger helt eller delvist at gå kødfri? I en intern undersøgelse i det vegetariske miljø i Danmark har 1143 personer svaret på, hvad der hovedsageligt motiverer dem til at reducere kødforbruget.

Hele 43 pct. svarede, at grunden er dyreetiske overvejelser, 23 pct. sagde, at det er deres egen sundhed, som ligger til primær grund for at gå kødfri, og 23 pct. svarede, at miljø/klima/ressource-problematikken gør, at de ikke spiser kød.

– Jeg er overordnet fortaler for, at vi skærer ned på kødet – især på grund af miljøet. Men hvis man vil være veganer, så bliver den daglige ernæring hurtigt en videnskab,  og det kan blive en udfordring for mange. Det kræver rigtig mange ting, blandt andet, at du husker at tage B12-vitamin hver dag, og er meget omhyggelig med at kigge på proteinbeskrivelsen på det, du spiser, siger Mette Borre.

Fødevarestyrelsen har listet en række kosttilskud, som er vigtige at tage, hvis man vil leve vegansk uden hverken æg, mælkeprodukter, honning, fisk eller kød – dvs. alt, der har været i forbindelse med dyr. Her indgår D-vitamin og B12-vitamin, eftersom der kun findes meget små mængder af disse vigtige vitaminer i vegetabilske fødevarer. Det kan også være nødvendigt at tage et tilskud af jod, selen, jern, calcium, A-vitamin, riboflavin og zink. Det afhænger af, hvordan du spiser.

Det kan være komplekst at finde rundt i kostjunglen med diverse tilskud og forbud. Men undersøgelser tyder på, at hvis man først vælger at gå ned ad vegetar- eller veganerstien, så går man oftest også op i sundhed og ernæring allerede. Dermed er det ikke så stor en udfordring at holde styr på kosttilskud og andre ekstra tiltag i forbindelse med ernæring og kost.

– Undersøgelser viser jo, at vegetarer lever længere og bedre. Men hvis man som kødspiser altid får sovs og pomfritter til sin bøf, så kan noget af skylden jo også ligge der. Altså er det ikke kødet, der er synderen, men tilbehøret og manglen på grøntsager, der er det, siger Mette Borre.

Spørgsmålet om, hvorvidt vegetarer lever længere, fordi de ikke spiser kød, eller fordi de lever en sundere livsstil, satte den amerikanske videnskabsgruppe IFL Science sig for at finde svar på.

Forskergruppen regnede en lang række faktorer med, når det kom til risikoen for tidlig død. Udover, om forsøgspersonerne havde været vegetarer eller ej, så undersøgte de også, om de havde dyrket motion, drukket alkohol og røget.

Studiet viste, at vegetarer lever længere end andre – men, at det faktisk ikke var indtagelsen af kød, der var årsagen til, at ikke-vegetarerne havde øget risiko for tidlig død. Svaret lå i, at vegetarer over flere parametre lever en sundere livsstil, og kødæderne er den type person, som tænker mindre over sit helbred, motionerer sjældnere og går oftere i byen sammenlignet med vegetarer.

Mange ernærings-trends har blot været døgnfluer, men noget tyder på, at vegetar- og veganerbølgen ikke bliver redet af lige foreløbigt.  Hos Dansk Supermarked, der blandt andet dækker Føtex, Bilka og Netto, ser man en markant stigning i efterspørgslen på veganervarer.

– Vi oplever flere og flere leverandører, der tilbyder os vegetar og veganske produkter, og hvis interessen for veganervarer bliver ved med at stige – vil det nok på sigt påvirke salget af kød, siger kommunikationsmedarbejder Julie Spanner Kloppenborg til dr.dk.

Også på verdensplan bruser vegetarbølgen frem – og især vores sydlige nabo Tyskland har taget livsstilen til sig. Hver tiende tysker, i alt omtrent syv mio. tyskere, lever uden at indtage kød, mens godt 900.000 lever vegansk. Berlin er endda blevet døbt til verdens Vegetariske Hovedstad, og her har vegetarisme opnået kulinarisk ligestilling med den traditionelt mere kødorienterede tyske kost.

Én ting er sikkert – det er vigtigt med fokus på vores indtag af kød, både for dyrenes, vores sundheds og miljøets skyld.