4 personer/12 stk.
450 g mørksej eller torsk
1 lille løg (ca. 50 g)
1 dl mælk med højst 0,7 % fedt
1 æg
3 spsk. hvedemel
1 tsk. salt
peber
1 spsk. flydende fedtstof
¾ dl fromage frais eller syrnet mælkeprodukt
med højst 0,7 % fedt
1 dl finthakket pickles
salt, peber
evt. sødemiddel eller sukker efter smag
800 g kartofler
1 spsk. flydende fedtstof
ca. 1 dl grøntsagsbouillon
salt, peber
Fiskefrikadeller: Skær fisken og løget i mindre stykker. Blend det sammen med mælk, æg, mel og salt i en foodprocessor til en ensartet fars. Form farsen til 12 frikadeller, og steg dem på en pande i fedtstoffet. Tag frikadellerne af panden, lige når de er gennemstegte.
Remoulade: Rør det syrnede mælkeprodukt med finthakket pickles. Smag til med salt, peber og evt. sødemiddel eller sukker, hvis din pickles er meget syrlig.
Råstegte kartofler: Skær kartoflerne i tern ca. 1½-2 cm. Svits dem på en pande i fedtstoffet, til de har fået lidt farve. Tilsæt bouillonen, og krydr med salt og peber. Lad kartoflerne stege i ca. 15 min., til de er møre.
Server fiskefrikadellerne med remoulade, råstegte kartofler og grøntsager.
Du kan købe færdighakket fisk. Du kan også bruge en færdig fiskefars med højst 10 % fedt.
Pr. pers.:
3 fiskefrikadeller | Energi 750 kJ | Kulhydrat 6 g | Fedt 6 g
Remoulade | Energi 100 kJ | Kulhydrat 4 g | Fedt 0 g
Råstegte kartofler | Energi 825 kJ | Kulhydrat 31 g | Fedt 4,5 g