Alder, livsstil, sygdomme og genetik. Det kan alt sammen være med til, at gøre det sværere at blive gravid. Heldigvis er der hjælp at hente.
I 1965 var gennemsnitsalderen for en kvindes første fødsel knap 23 år. I 2012 var gennemsnitsalderen for første fødsel over 29 år. Vi føder i gennemsnit kun 1,7 barn per kvinde/par. Den sene alder for første graviditet er en del af forklaringen på, at flere får behov for hjælp til at blive gravide. Det estimeres, at 4.867 børn (cirka 8,4 procent af en fødselsårgang) vil blive født efter fertilitetsbehandlinger i 2012 (Tal fra Dansk Fertilitetsselskab).
Mere end 85 procent bliver gravide uden hjælp i løbet af det første år, hvor man forsøger sig. Men har man forsøgt at blive gravid igennem 1-2 år uden held, eller er der grund til at tro, at det kan være svært at blive gravid, skal man tale med lægen tidligere. Er kvinden omkring 35 år eller ældre, kan alderen gøre det sværere at blive gravid, og man kan tale med sin læge allerede efter seks måneders forsøg på at opnå graviditet. For de fleste kvinder er sandsynligheden for graviditet som regel god, ind til man er omkring 35 år. Herefter falder sandsynligheden, og efter 40-årsalderen er det meget svært at blive gravid. Frugtbarheden er højest i tyverne – men falder herefter, og dem, der først begynder at tænke på børn i 30’erne, har allerede nedsat chance for at opnå graviditet, hvilket mange ikke er bevidste om. [U1] Det er en god ide at spørge sin mor, om hun er gået i overgangsalder og eventuelt hvor gammel hun var, da det skete. Det giver en god pejling af, om man kunne være i risiko for at gå tidligere i overgangsalder end andre, og derfor skal være hurtigere til at få børn end andre. Overgangsalderen kommer i gennemsnit, når kvinder er omkring 50 år. Hvis moren gik i menopause før 40-45 års alderen, bør man tale med sin læge, allerede når man er i tyverne. Man kan eventuelt måle et hormon i blodet (AMH), som fortæller, hvor mange æg en kvinde cirka har tilbage i æggestokkene.
Det kan være svært at blive gravid, hvis man har langt mellem sine menstruationer (mere end 35 dage), har haft kraftig underlivsbetændelse, er blevet opereret flere gange i underlivet eller har kroniske sygdomme, eksempelvis sukkersyge, stofskiftesygdom eller epilepsi. Hvis man til daglig får medicin, er det godt at tale med lægen, før man forsøger at blive gravid.
Hvis der er alvorlige arvelige sygdomme i den nærmeste familie – for eksempel flere tilfælde af kræft eller retardering – er det vigtigt at blive undersøgt af en specialist. Det giver mulighed for at afklare, om der er en risiko for, at sygdommen kan nedarves. Måske er der mulighed for “ægsortering”, hvor man udvælger de bedste af kvindens æg, så man kan være sikre på at få et rask barn.
Hvis man har brug for hjælp til at blive gravid, og kvinden er under 40 år, samt at parret ikke har fælles børn – heller ikke adoptionsbørn, kan lægen henvise til en praktiserende speciallæge, en offentlig fertilitetsklinik eller en gynækologisk afdeling.
Hvis man har uregelmæssige menstruationer, skal man have taget blodprøver for at vurdere, om der kunne være noget i vejen med hormonerne. Ved henvisning til en fertilitetsklinik, skal både manden og kvinden have taget blodprøver for at udelukke smitte med leverbetændelse (Hepatitis) og HIV.
Manden skal aflevere en sædprøve, så man kan se, om der er nok sædceller, og om de bevæger sig tilfredsstillende. Hvis sædkvaliteten er nedsat, som den er ved cirka hver fjerde mand, vil han blive indkaldt til endnu en sædprøve og efterfølgende samtale.
Kvinden bliver ultralydsscannet for at vurdere, hvordan æggestokkene og livmoderen ser ud. Hvis man bliver henvist til inseminationsbehandling, vil man desuden undersøge om begge æggeledere fungerer. Denne undersøgelse er ikke nødvendig, hvis man skal have reagensglasbehandling.
Inseminationsbehandling: Indføring af oprenset sæd i livmoderen.
Reagensglasbehandling (In Vitro Fertilisation = IVF = ægtransplantationsbehandling): Kvinden hormonbehandles hvorefter æggene tages ud, befrugtes i laboratoriet og efter nogle dage lægges et befrugtet æg tilbage i kvindens livmoder. Hvorfor er det sværere at blive gravid med stigende alder hos kvinden?
|
Sandsynligheden for graviditet i forbindelse med fertilitetsbehandling afhænger ud over alderen også af årsagen til, at det har været svært at blive gravid. I gennemsnit ved inseminationsbehandling bliver cirka 15 procent gravide per behandling. Ved reagensglasbehandling bliver cirka 35 procent gravide for hver påbegyndt behandling og cirka 25 procent føder et barn, men dette er igen afhængigt af alder og bagvedliggende årsag. Heldigvis opnår langt de fleste at få de børn, de ønsker.
Årsager og behandlinger:
Uregelmæssige menstruationer: Dette kan ofte klares med medicin og insemination. Dårlige æggeledere: Her tilbydes reagensglasbehandling (IVF) Nedsat sædkvalitet: Hvis mandens sædkvalitet er nedsat, vil parret sandsynligvis blive henvist til inseminationsbehandling. Hvis sædkvaliteten er meget nedsat henvises direkte til reagensglasbehandling. Hvis der slet ikke er sædceller eksempelvis efter brug af anabole steroider (for eksempel testosteron), kan man anvende donor-sæd. Enlig/kvinde-kvinde-parforhold: Hvis man er enlig eller lever i et kvinde-kvinde parforhold, kan man blive inseminationsbehandlet med sæd fra donor. Man kan selv vælge, om donor skal være anonym eller ej. Få eller mindre gode æg: Parret kan måske komme i betragtning til ægdonation. Ingen forklaring på barnløsheden: Oftest vil parret få tilbudt tre inseminationsbehandlinger, og hvis ikke det lykkes at blive gravid under denne behandling, går man videre til reagensglasbehandlingen. |
Gode links: Vidste du: Det første IVF-barn blev født i England i 1978. Det første danske IVF-barn i 1983. Der er alt i alt født ca. 3,5 millioner IVF-børn i verden. |