Fødderne er kroppens fundament – de skal være stærke og smidige

Fra vi tager de første spæde skridt, til vi lægger os i graven, skal fødderne bære os igennem. Det kræver, at de er stærke og forberedte på at modstå både skridt, hop og dansetrin. Ellers kan det give revner og smerter gennem hele det kropslige apparat.

“Venstre – venstre – venstre – venstre, den venstre fod er rigtig god, den kan hoppe og danse i støvle og sko. Hvad med den højre? Den højre – den højre danser cha-cha-cha”.

Sådan lyder et gammelt børnerim, der både hjælper med at få de smås fusser i bevægelse, og er en lille hyldest til de fødder, der bærer os gennem livet fra vugge til grav. Det er en stor opgave, og vi lægger ubevidst meget pres på fødderne. Derfor er det også vigtigt at have fokus på at passe, pleje, træne og styrke dem, så de er rustet til opgaven. Ellers kan det være slut med at danse forbudte trin og udfolde sig smertefrit generelt. 

For når vi taler om fødderne, er det vigtigt at huske, at de ikke bare er klodser, der sidder for enden af benene, og bevæger sig uafhængigt fra resten af kroppen. Led, sener, muskler og knogler hænger sammen og påvirker hinanden i forskellige vekselvirkninger.

Vidtrækkende konsekvenser

Man kan tænke på fødder som fundamentet i et hus. Hvis ikke det er både tilstrækkeligt stærkt og smidigt til at modstå vægten fra bygningen, og rystelserne i jorden, vil det give revner hele vejen fra kælder til kvist, og konstruktionen kan risikere at kollapse. På samme måde kan problemer med en fod give eksempelvis smerter i knæ, hofte og ryg. Det kan altså få vidtrækkende konsekvenser, når vi ikke er opmærksomme på fødderne, og giver dem de rette betingelser for at udføre den opgave, de er født til at bære.

Eivind Møller er partner i Klinik i København, foruden at være uddannet fysioterapeut og osteopat. Han forklarer, at han ofte ser patienter, som kommer ind med en smerte et sted i kroppen, som de har forsøgt at lindre, ved at arbejde aktivt med det specifikke område. Problemet er, at det faktisk slet ikke er der, årsagen skal findes.

“Vi har dagligt patienter inde, som har ondt i ryggen eller i knæet, og har prøvet at træne det væk, men når vi så går i gang med at undersøge dem, kan vi jo se, at smerten skyldes noget helt nede ved foden og anklen.”

– Det betyder, at resten af kroppen skal kompensere, og det er derfor, de får ondt, siger han.

Så selvom grunden til, at de henvender sig til Eivind og teamet er, at de har ondt i ryggen, så er det faktisk foden, der skal arbejdes med, for det er foden, der ikke er bevægelig og stærk nok til at klare det pres, som den udsættes for i den fysiske verden.

Pas på med mageligheden

Klinikken har eksisteret i 14 år, og i den periode har Eivind Møller oplevet, at der er kommet en større bevidsthed om kroppens sammenhæng, ligesom han ser en øget opmærksomhed på vigtigheden af at styrke og passe sine fødder. Når det er sagt, er der stadig lang vej igen. 

– Jeg synes, at flere har fokus på kroppen som det her sammenhængende biomekaniske apparat, hvor alle led og tandhjul påvirker hinanden, men jeg tror også, at det til dels hænger sammen med, at mange af dem, som kommer til os, har taget et aktivt valg om netop at vælge os og vores tilgang. Det kan sagtens være, at man vil have en anden oplevelse på andre typer klinikker andre steder i landet, siger han.

Flere andre deler dog Møllers gengivelse af, at der i det seneste årti er sket en udvikling. Ortopædkirurg ved Aalborg Universitetshospital Inge Lunding Kjær synes også, at der i den brede befolkning er en viden om, at fødder hænger sammen med kroppen, og at de skal prioriteres. Hun ser dog også, at der kan være et stykke vej fra viden til handling. 

– Der er jo mange ting, vi godt alle sammen ved i forhold til sundhed. Vi skal spise ordentligt, motionere, ikke drikke og ryge, men derfor gør mange det jo alligevel. Jeg falder også i, fordi vi bliver magelige. Det samme sker med fødderne, og den her fodtræning, som er så vigtig, glider nemt ud i sandet, siger hun. 

Mange patienter bliver henvist til hende, fordi de har smerter, som de gerne vil have til at forsvinde hurtigt. Desværre kan Inge ikke operere smerterne væk med mindre, der findes en oplagt skade eller slidgigt i foden, og der er ofte ikke en hurtig løsning på problemet.

– Ting tager tid, og for nogle vil det kræve lang tid og en stor indsats, hvis smerterne skal forsvinde, og foden skal komme tilbage til et nogenlunde udgangspunkt efter en forstuvning eksempelvis. Men danskerne er generelt lidt dårlige til at holde ved og få lavet den rette forebyggende indsats og genoptræne tilstrækkeligt efter en skade, siger hun.

Hun oplever altså, at der er stor forskel på, hvad vi ved, vi bør gøre, og hvad vi faktisk får gjort. Og det er måske forståeligt nok, når selv kirurgen, som har indgående kendskab til sundhed og risici, heller ikke altid kan lade være med at falde for fristelser. Men når det kommer til fødderne, er der altså rigtig meget god grund til at hænge i, og både sætte ind før og efter et problem er opstået. For det bliver rigtig svært at leve det aktive, frie, eventyrlige liv, som mange sikkert drømmer om, og glæder sig til at kunne udleve igen forhåbentligt inden længe, hvis hvert et skridt gør ondt eller gør skade.

Træning og tålmodighed

Fodterapeut Pia Bondorph nikker genkendende til udfordringen med at få folk til faktisk at tage fodproblemer seriøst.

 – I 2021 ser jeg nøl og dårligt fodtøj som de største trusler mod fodsundheden, siger hun.

Hun anerkender også, at mange er blevet bedre til at søge hjælp, når de mærker, at noget er galt, og at der særligt fra forældres side er fokus på børns fødder og fodstilling. Når det er sagt, så ser hun, at den her slæbende tilgang til gener, er noget af det, der giver de største problemer. Derudover peger hun ligeledes på vigtigheden af ikke bare at symptombehandle, men i stedet finde ind til kernen.

– Det gælder jo både, hvis man oplever smerter, eller hvis man døjer meget med ligtorne eller hård hud. Det er ikke nok bare at fjerne dem, man er nødt til at se på, hvorfor de opstår, så man kan løse det. Ellers bliver det jo bare et tilbagevendende problem, siger hun.

Samme princip kan siges at gøre sig gældende, hvis man ikke selv bidrager aktivt til at øge sin fodsundhed. Eivind Møller forklarer, at den bedste behandling for mange af hans patienter er en blanding af bøj, stræk og manipulation, som Eivind udfører på patienten kombineret med træning, som de selv skal lave. Glemmer de det sidste, vil de som ofte komme ind igen og igen.

– Så siger de typisk, at de havde det bedre i nogle uger, men at smerterne er vendt tilbage, og det er jo klart, for de har ikke arbejdet tilstrækkeligt med problemet. Det er jo godt for forretningen, men det er jo ikke godt for dem på den lange bane, griner han.

Foruden den rette kombination af behandlingsformer, er en vigtig pointe for Eivind Møller også, at man tager udgangspunkt i den enkeltes ønsker. Grundlæggende er det vigtige jo, at vi kan gå gennem tilværelsen og være fysiske i det omfang, vi har lyst til og brug for, uden at det skal gøre ondt. Men det kan betyde mange forskellige ting, for forskellige mennesker, og derfor er der også brug for forskellige grader af intervention. Er det største ønske, at man kan lege frit med sine børn eller børnebørn uden at være generet af smerter i hofte eller ryg, som kan skyldes, at kroppen kompenserer for svagheder i fod og ankel, er behovet for styrke og træning et andet, end hvis man vil løbe maraton.

– Hvis det, man skal, kun kræver, at man har en bevægelighed på 80, så behøver man jo ikke kæmpe for at nå op på 100. Vores opgave er at hjælpe med at give patienter den bevægelighed, de har brug for. Ikke at gøre alle lige, siger Eivind Møller.

Kræver både støtte og frihed

Fødder kan blive presset og udsat af en lang række faktorer. Foruden, at de måske ikke får helt den opmærksomhed, de fortjener, taget i betragtning af alt det, de skal stå igennem, er der også forskellige udefrakommende faktorer og sygdomme, som kan hæmme føddernes sundhedstilstand.

En vigtig komponent i den henseende er naturligvis fodtøjet – og manglen på hensigtsmæssigt fodtøj. Sko kan komme i mange former, farver og funktionalitet, og det er ikke altid, at hverken de dyreste eller smarteste af slagsen, er særlig befordrende for fodens behov og anatomi. Fodterapuet Pia Bondorph forklarer, at der særligt er to ting, man bør være opmærksom på, når man skal vælge fodtøj.

– De skal have den rette støtte, og de skal passe til den individuelle fod. En sko, der ikke sidder ordentligt på foden, enten fordi den er for bred eller ikke kan lukkes til, sætter foden på unødvendigt overarbejde, forklarer hun.

“Nogle sneakers, som kan lukkes og har en ordentligt hælkap, kan være rigtig fine, mens helt bløde sko eller klipklappere, som man skal kæmpe for at få med sig, er langtfra ideelt.”

Derudover understreger hun vigtigheden af, at man tager hensyn til eventuelle udfordringer, som foden kan have, og som kræver et indlæg. Det kan eksempelvis være, hvis svangen er faldet sammen, og man har fået erhvervet platfod.

Men det er altså ikke kun skoen, man skal være opmærksom på. Det er også at sørge for at tage dem af. Ortopædkirurg Inge Lunding Kjær forklarer, at det er vigtigt, at vi får brugt fødderne og tæerne, og at noget af det bedste, man kan gøre for at holde fødderne sunde og stærke, er, at bruge dem og udfordre dem motorisk.

– Hvis vi altid bare stikker fødderne i sko, kan man tænke på det som hænder, der altid er i luffer. Tæerne bliver sådan nogle døde asparges. Så sørg for at arbejde med at samle ting op med tæerne, sprede dem fra hinanden, og lav øvelser, der styrker sener og muskulatur. Det er også en god idé at lave balanceøvelser, siger hun.

Fødderne er kroppens fundament, og skal gerne kunne bære os frit og festligt gennem livet. Men det kræver fokus og forebyggelse. Ellers risikerer man, at det bliver en pine at tage både traditionelle og forbudte trin, og at smerterne kan forgrene sig til andre dele af kroppen og nedsætte livskvaliteten.