Fødevareallergi – erstatninger er nødvendige

Der er stor forskel på, om man er allergisk overfor en enkelt fødevare eller en hel gruppe, som i f.eks. glutenallergi. Både i hvor omstændigt indkøb og madlavning bliver – og hvor opmærksom man skal være på at få erstatninger, så man ikke kommer til at mangle næringsstoffer.

En fødevareallergi kan være omsiggribende i en families hverdag – især hvis det er hele grupper af fødevarer som mælk eller gluten, da vi benytter os rigtig meget af især hvedemel og mejeriprodukter, når vi laver mad.

Samtidigt skal øjnene være på stilke i supermarkedet, da ufatteligt mange tilberedte produkter indeholder disse almindelige ingredienser – også produkter, hvor man ikke umiddelbart har en mistanke om, at mel eller mælk burde have fundet vej hertil.

Derfor vil vi i denne artikel koncentrere os om de to store grupper inden for fødevareallergi – nemlig mælke- og glutenallergi. Fordi de er de mest omfattende for allergikeren at erstatte.

Til gryderne selv

Hvis man på grund af allergi eller intolerance er nødt til at sortere i sin kost, er der en del madvarer, man er nødt til at vinke farvel til eller producere selv, så man er helt sikker på, hvad det indeholder. Derudover oplever mange – måske især glutenallergikere – at det kan være dyrt at købe de glutenfrie alternativer.

Der er de senere år kommet rigtig mange muligheder på hylderne for allergikere, som ikke tåler mejeriprodukter eller gluten, men alternativerne er ikke nødvendigvis sunde eller indeholder erstatning for de sunde næringsstoffer, som du risikerer at gå glip af.

Risdrik, mandeldrik, havredrik etc. – mælkeerstatningerne er mange. Og disse plantedrikke kan være rigtig gode til at erstatte mælken i madlavningen. Her er det godt at kende de forskellige plantedrikkes egenskaber, for nogle vil være for søde til sovsen, andre for tynde eller klumpede til kaffen. Men der er masser af muligheder, og dermed kan de fleste egenskaber fra mejeriprodukter – også som smør og fløde – erstattes med planteprodukter.

Når det kommer til erstatning af gluten, er det måske lidt mere kompliceret. Gluten findes i de mest brugte kornsorter herhjemme – hvede, byg og rug – dog mest i hvede. Havre har som plante ikke gluten i sig, men kan være inficeret med gluten fra nærliggende hvedemarker.

Bagere kan godt lide gluten, for det er dette protein i kornet, der får brødet til at hæve og blive luftigt i samspil med gær. Enhver, der har prøvet at bage glutenfrit, ved at det derfor let går galt – og resultatet bliver til små bastante brød, der måske har en gennemtrængende smag af gær eller af melsorten, som man har erstattet hvedemelet med.

Det er dog absolut muligt at lave lækkert glutenfrit brød, man skal bare kende sine ingredienser. Og igen – der kommer flere og flere alternativer på hylden.

Derimod kan det være vigtigt at se på, om du kommer til at mangle nogle næringsstoffer, som man i en normal dansk kost vil få tilført gennem mælkeprodukter eller fuldkornsprodukter.

Det klassiske dilemma for mælkeallergikeren er kalken – eller calcium – som vi jo gerne skal have til knoglerne. Det er dog ikke svært at finde dette mineral i andre dele af kosten – f.eks. frø og kerner, vand og grøntsager.

Hvis du er bekymret, er der intet farligt i at tage et tilskud med calcium, husk blot at mineralet skal bruge bl.a. magnesium, K-vitamin og D-vitamin samt bor for at blive optaget i knoglerne. Der fås i dag tilskud, hvor alle disse knogle-næringsstoffer er repræsenteret, men du får dem altså også gennem en kost rig på grøntsager, frø og kerner, dog med undtagelse af D-vitamin, som vi skal have fra fisk, æg eller solen.

Det samme gør sig gældende ved glutenallergi. Her skal fuldkorn erstattes med fuldkorn! Du kan godt finde gode glutenfrie fuldkornsprodukter i dag, og de er ligeså vigtige for en glutenallergiker, som for alle andre: At vi helst skal undgå de hvide kulhydrater fra de sigtede og fine melsorter og i stedet have hele kerner og frø eller fuldkornsmel. Der gemmer sig mange gode mineraler i fuldkorn, som vores krop har glæde af.

B-vitaminerne fra mælken kan være fornuftige at erstatte med et tilskud. Gerne et B-kompleks, da alle de forskellige B-vitaminer skal være repræsenteret for at de enkelte virker. B-vitaminer er vandopløselige og derfor ikke en gruppe, du skal være nervøs for at indtage. Du tisser simpelthen overskydende B-vitaminer ud.

Allergikere kan også med fordel se på, hvordan deres tarmsundhed har det. Det er her meget allergi og sygdom har sit arnested, da immunforsvarscellerne opstår og for 70 pct. vedkommende holder til i dine tarme. Især tilskud med mælkesyrebakterier eller fermenteret kost kan være fornuftigt for at hjælpe med at danne en sund tarmflora.

Fibre – som fra fuldkornsprodukter og grøntsager – medvirker også til en god tarmflora, ligesom de hjælper din krop med at holde rent hus i denne del af organismen. Derfor er fibre (der i sig selv ikke indeholder næringsstoffer) så vigtige at få.

Som nydiagnosticeret allergiker kan det være en jungle at finde rundt i fødevarerne. Men bare rolig: På et tidspunkt bliver det mere overskueligt, da du lærer de nye madvarer at kende og ved, hvad du skal gå udenom, eller hvor du skal være på vagt.

Den største fare er måske at blive lidt for forsigtig, så din kost ikke bliver varieret nok. Det er trygt, når man har fundet nogle fødevarer, der fungerer – både smagsmæssigt og i forhold til allergien. Men som allergiker er det ekstra vigtigt at sørge for en varieret kost, da der allerede er skåret i nogle af de fødevaregrupper, vi normalt indtager.

Du kan supplere din kost med en god vitamin-mineralpille, så du sikrer dig, at du som minimum får, hvad du bør have. Og så kan du se din allergi fra den positive side: Som en god anledning til at spise ekstra sundt og varieret og måske sætte dig lidt ind i, hvad dine madvarer egentlig indeholder. Mad lavet fra bunden af rene råvarer er oftest sundere, mere velsmagende – og så ved du, hvad der er i.

Naturli’ alternativer?

Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet Naturli, der skriver om sundhed og velvære med fokus på naturlige og alternative metoder og midler.

Se mere på www.naturli.dk – hvor du også kan søge på artikler om gluten, mælk og fødevareallergi.