Fødevareallergi: Gluten giver problemer for flere og flere

Lider du af glutenallergi, bliver dine tarme ødelagt af helt almindelig mad, og det kan føre til mangel-tilstande og mistrivsel, fordi du ikke optager nødvendige næringsstoffer fra maden. 

Cøliaki eller glutenallergi er en klassisk børnesygdom, der nu findes hos patienter i alle aldre. Symptomerne er mavesmerter, kronisk diarré og blodmangel, og hos børn ser man ofte, at de ikke vokser, som de burde. Der er dog flere, der ikke har de karakteristiske symptomer, men hvor sygdommen er mere skjult. Hos voksne kan cøliaki desuden lede til osteoporose, da man ikke optager kalk fra mælkeprodukter. Desuden kan cøliaki give mistrivsel på mange planer, fordi patienterne ikke optager alle de næringsstoffer, som kroppen har brug for.

– Der har været forsket i, om der er en overrepræsentation af børn med eksempelvis ADHD, men det er der ikke noget, der tyder på. Men jeg oplever ofte, at børnene er påvirkede af sygdommen. De kan godt virke lidt indesluttede, fortæller professor Steffen Husby fra Odense Universitetshospital, om de børn han møder i sit arbejde. Han har forsket i cøliaki i mere end 30 år.

Gluten er ”ny” i kosten

Gluten er en fællesbetegnelse for et protein, som findes i kornsorter som hvede, rug og byg. Det er fødevarer, som kun har været en del af vores kost i et par tusinde år, siden landbrugssamfundet gjorde sit indtog. Indtaget af gluten er desuden blevet endnu højere i det moderne samfund, da vi i dag har fremavlede kornsorter, som indeholder meget mere gluten, end de første kornsorter. Gluten er blandt andet med til at få brød til at hæve og giver en god konsistens, så det glutenholdige mel er blevet populært i fødevareindustrien. Derfor findes gluten i mange forskellige fødevarer fra leverpostej over ketchup til øl.

Selv om man ikke lider af glutenallergi, kan gluten godt være svært for kroppen at fordøje. Når vi spiser mad, bliver maden findelt og næringsstoffer bliver optaget i tarmen, mens de dele af maden, som ikke kan optages i kroppen, bliver til afføring.

– Gluten er mere modstandsdygtig over for nedbrydning end andre fødevarer. Det kan man blandt andet se ved, at man kan finde gluten i raske menneskers afføring, fortæller Steffen Husby.

Ødelægger tarmen

Lider man af cøliaki, kan man slet ikke nedbryde gluten, og kroppen reagerer ved at lave en betændelsestilstand i tarmen. Tarmen har en overflade, som er riflet, og på hver forhøjning er der desuden små fimrehår. Riflerne og fimrehårene er vigtige for optagelsen af næringsstoffer, men lider man af cøliaki, vil betændelsen give tarmen en glat overflade og fimrehårene forsvinder. Det betyder, at tarmen ikke længere kan optage de næringsstoffer, som passerer gennem tarmen, og faren for fejlernæring opstår. Især kan der blive problemer med mælk og mælkeprodukter, da fimrehårene forsvinder, og de er nødvendige for optagelsen af laktose og kalk fra mælken. Heldigvis kan tarmen gendanne sig inden for få uger med en glutenfri kost.

Ikke så mange som man skulle tro

I hele den vestlige verden bliver der i disse år flere og flere glutenallergikere. I Sverige har man oplevet en kraftig stigning i antallet af glutenallergikere, efter man ændrede på anbefalingerne for overgangskosten til små børn, så den kom til at indeholde gluten. Det kunne tyde på, at vores kost kan være en af årsagerne til, at man udvikler cøliaki, men der er endnu ikke nogen dokumentation for sammenhængen. Til gengæld ved man, at der findes nogle, som er kraftigt disponeret for cøliaki fra naturens side. Diagnosen stilles almindeligvis ud fra en blodprøve og en kikkertundersøgelse. Selv om man opdager flere og flere glutenallergikere, så er det faktisk kun omkring en tredjedel af dem, der bliver undersøgt, som viser sig at lide af cøliaki. På trods af det, er der mange, som beretter, at de får det bedre af at leve på en glutenfri kost, og der er mange, som taler om en glutenintolerance.

– Diagnosen cøliaki stilles ud fra de samme parametre i hele Europa. Det betyder, at vi kan dele vores resultater på tværs af landegrænserne og følge udviklingen i sygdommen. Glutenintolerance er ikke ordentligt defineret, så derfor kan vi ikke arbejde videnskabeligt med den betegnelse, siger Steffen Husby.

Han ser ingen problemer i, at man reducerer gluten i sin kost ved eksempelvis at skære ned på pasta og hvidt brød uden at have fået en diagnose, hvis man trives bedre sådan, men har man mistanke om, at man er glutenallergiker, skal man hellere søge læge end ændre kosten.

– Vi måler blandt andet på nogle antistoffer i blodet, som forsvinder, hvis man lever glutenfrit, og så kan vi ikke stille diagnosen, påpeger Steffen Husby, som også mener, at man bør lave større kostomlægninger i samarbejde med en diætist, så man ikke risikerer at få andre mangler i sin kost.