Fokus flytter

Hvis hyldemeter af produkter og omtale i medierne er en indikator for omfang af et problem og behov for løsning, så står det lysende klart, at hårtab er en udfordring for stadig flere. Meget kan forebygges, en del afhjælpes men somme tider bestemmer generne. Det og tab af vipper og bryn handler disse sider om

Det sidder godt fast men ikke for evigt!

Hår gror fra levende celler i bunden af en slags skeder, hårfollikler eller hårsække, der er dannet af hudens øverste lag og sænket langt ned i læderhuden. Så hår sidder godt fast og med næringslevering direkte fra blodbanen* og naturens conditioner direkte leveret fra egen talgkirtel. Alt stærkt forenklet for hårvækst og det, der påvirker den, er kompliceret og stadig et mysterium. For der er ikke det, som hud og dermed hårbund/hårsæk ikke har receptorer for og er påvirkelig af fra en lang række hormoner, stress, ubalance i kosten til sygdom og dens behandling.

Læs også: Håret kan sladre om din sundhed

Hårets vækstfase varierer fra 3-7 år, så løsner det sig og sidder lidt og hviler, før det drager mod overfladen og falder af.

Men før der dannes et nyt hår, er der en hvileperiode på et par måneder. Det er når alting går efter biologibogen. Og det, vi alle ønsker – nemlig en stabil forsyning af hår på hovedet. Men det blander flere faktorer sig i. Ofte heldigvis ’bare’ de midlertidige, hvor man fælder og taber flere hår i en normal vækstcyklus. *Det er derfor hårstrå kan afsløre giftstoffer selv længe efter de ikke længere er i blodet

Kend årsagen, før du går i panik

Det er svært at se noget positivt i en kam eller børste fuld af hår, men trøsten er, at hårtabet for det meste er midlertidigt og går over af sig selv med ny hårvækst til følge. Og man kan sandsynligvis skubbe til processen med nogle af de produkter, vi viser her. For eksempel ved forebyggende behandling, hvis man er i en eller anden form for stressperiode. Midlertidigt hårtab kan således opleves efter stress af fysisk eller psykisk art, efter fødsel, i forbindelse med sygdom og efter visse typer behandling. Men når balancen er genoprettet, så vender håret tilbage.

Ved egentligt hårtab er man derimod ude i noget, der stopper hårets vækst. Igen kan årsagerne være mange, og kroppen har næsten ikke et hormon, der ikke påvirker hårvæksten. Det gælder ikke mindst kønshormoner, androgener, en type hårtab, som i særlig grad rammer mænd (omtalt andet sted). Men kvinder rammes også af androgen alopeci, også kalder female pattern hairloss, og overgangsalderen spiller meget ind her. I det hele taget er kvinder særligt udsat for hårfældning og hårtab i forbindelse med hormonale rutsjeture som graviditet, efter fødsel og overgangsalder.

Det androgene hårtab, som gør mange mænd skaldede i større eller mindre grad, kommer for kvinders
vedkommende mere diffust til udtryk ved, at der bliver tiltagende færre hår på hovedet, de enkelte hårstrå bliver tyndere, tiden fra et hårstrå afstødes til hårroden har dannet et nyt hår bliver længere, og hårrødderne bliver mindre og langsomt ødelagt. Op mod 1 ud af 10 af alle kvinder rammes af en vis grad af hårtab, inden de når en alder af 50 år, mens 4 ud af 10 kvinder udvikler hårtab, inden de når en alder af 70 år.

Det gør ondt i selvforståelsen

Selvtillid og lækkert hår tæller som bekendt, så hårtab er forbundet med frustration. Og mænd rammes hårdere, for det er betydelig hyppigere, at mænd bliver decideret skaldede. Faktisk sker det for de fleste, at issen blottes i en eller anden grad. Og gener tæller rigtig meget. Såkaldt androgen alopeci giver ifølge Jørgen Serup, overlæge og professor på Bispebjerg Hospitals hud- og hårklinik, synligt hårtab hos 30 procent af 30-årige mænd og hos 80 procent af dem over 50 år.

Det mandlige kønshormon testosteron svækker hårsækkene, så hårene skrumper, og det vil før eller siden give mere eller mindre synligt hårtab.

Er man genetisk disponeret, er der intet man kan gøre for at undgå, at det rammer én, siger han. Men bortset fra en klar arvegang, så kan man ikke sige som far så søn, for mors gener spiller en lige så stor rolle. Hårtabet slår bare ikke igennem på samme måde, fordi det er bundet op på det mandlige kønshormon. Men en kvinde kan sagtens give arveligheden videre til sin søn, siger Jørgen Serup.

Til gengæld kan rettidig indsats hjælpe til at bevare det hår, man har. Om det er lægemiddel eller kosmetisk, så kræver det dog, at man bliver ved med at bruge midlerne, for stopper man, så stopper effekten, og hårtabet kan fortsætte. Lægen kan udskrive tabletterne Finasterid eller Propecia, der blokerer hormonet, der hæmmer hårsækkene. Og/eller Minoxidil til at smøre på hårbunden. Jørgen Serup har til gengæld ikke meget tiltro til vitaminer, shampooer og lignende i det her tilfælde, men nævner, at det kan have en effekt for dem, der mister håret af andre grunde end de genetiske såsom stress og for kvinders vedkommende også graviditet.

KILDE: BERLINGSKETIDENDE TEMA OM MANDLIGT HÅRTAB JULI 2023

Hormonet er kendt men ikke i denne sammenhæng

Som nævnt er der næsten ikke det hormon i kroppen, der ikke også påvirker hårvækst, og mindst et af dem overrasker i den forbindelse. Melatonin! Det er jo noget med koglekirtlen, døgnrytme og søvn. Men melatonin er et alsidigt hormon, hvis mange regulerende fysiologiske funktioner, man stadig arbejder på at forstå. Man har fundet receptorer for melatonin i overhudens keratinocytter, i læderhudens fibroblaster samt i hårfollikler og ligeledes i svedkirtler og blodkar. For hårets vedkommende mener man, at melatonin indirekte regulerer hårvæksten ved at arbejde på hårfolliklernes respons på østrogen. Men viden om melatonin i det hele taget er stadig begrænset.

Læs mere om forskellige hormoners effekt på hårvækst her

Vipper og bryn rammes også af hårtab

Det ryger som regel i kategori forfængelighed, men tab af vippe- og brynhår, som kaldes madarosis, kan på samme måde som tab af hovedhår ses i forbindelse hormonforandringer, genetisk disposition, stress og sygdom. Herunder autoimmune sygdomme og hudsygdomme som psoriasis og seboroisk dermatitis/skæleksem. Pletskaldethed, alopecia areata, som kan ramme alle uanset køn, race og alder, kan i øvrigt også gå ud over vipper og bryn samt kropshår.

Men mange vipper falder for egen hånd hos mange. Øjenmakeup, der ikke fjernes for natten, er ikke ligefrem nogen vippevækster. Og renses der med forkerte rensemidler, ender det ikke sjældent med vippefald. Mange kosmetiske behandlinger lige fra egen udført vippebukning til lashlift (vippependent til permanent), vippeextensions og tatovering af eyeliner og ligeledes tatovering af bryn kan også kræve sine hår. Vippe- og brynhår har lige som hovedhår en vækstcyklus, selv om den afviger fra hovedhårs og er betydelig kortere. Lige som det er almindeligt at tabe flere hovedhår med alderen, så tynder det også ofte ud i vipper og bryn. Er man i nogen vippefaldsgruppe, så kan vippevækstere være en stor hjælp.

Hvad kan man gøre?

Som professor Jørgen Serup nævner andetsteds, så kan kosmetiske behandlinger have effekt ved midlertidigt hårtab og endog som rettidig indsats hjælpe til at bevare det hår, man har, hvis årsagen er androgen alopeci. Særlig positivt i den forbindelse er, at hårsække er som motorveje, så man er sikker på, at de aktive stoffer kommer ind og ned. Og så bør man jo betænke, hvad man selv gør i sin hårpleje, og hvad man får lavet af kemiske behandlinger. Her er beskadigelse af selve hårstrået ikke det store problem men derimod, hvad der sker i hårsækkene. Stramme frisurer, extensions o.lign. bør også overvejes. Læs også under vipper og bryn. Og eftersom stress, mangel på næring og livsstil i det hele taget spiller ind i forhold til at holde håret på hovedet, så bør det jo stå på agendaen.