Pas på din hud – så passer den på dig

Huden er kroppens største og mest synlige organ. Cirka 1,5 kvadratmeter fylder den og beskytter dig mod varme, kulde, udtørring og mange andre ydre påvirkninger samtidig med, at den indsamler tusindvis af informationer om omverden.

Huden består af flere lag, der tilsammen udgør en beskyttende barriere omkring din krop. Huden er opbygget af tre lag: underhud (subkutane fedtlag eller subcutis), læderhud (dermis) og overhuden (epidermis). Derudover findes der i huden nerveender, som sender information om tryk, varme, kulde og andre påvirkninger til hjernen, svedkirtler, som fordamper vand for at regulere kropstemperaturen, og talgkirtler, som producerer et smørende fedtlag, der beskytter huden. I dag, hvor de fleste tager et bad dagligt, og man vasker hænderne mange gange dagligt med sæbe, risikerer man, at huden bliver udtørret og skrøbelig. Det kan heldigvis afhjælpes ved at tilføre huden ny fugt og smørelse med en god hudpleje.

Hvad er god hudpleje?

Vi har ringet til professor og overlæge på Odense Universitets Hospitals Dermatologiske afdeling, Klaus Ejner Andersen. Han er ikke i tvivl. Er din hud sund og rask, så er den bedste pleje en fugtighedscreme, der bruges efter behov:

– Fugtighedscreme hjælper med at holde huden elastisk og styrker hudens barriere, siger Klaus Ejner Andersen.

Han mener, at det vigtigste er, at man vælger en creme, som man kan lide at bruge, og han bliver ikke bekymret over hverken parabener eller parfume. Han vil ikke anbefale én creme frem for en anden, for det er ikke noget, der bliver forsket uvildigt i. Han vil heller ikke anbefale særlige fødevarer, som skulle have en særlig funktion i forhold til huden, men almindelig sund kost efter de officielle kostråd er en god forudsætning for at styrke huden indefra.

– For det store flertal er det vigtigste at vælge en creme, man kan lide at bruge. De dyre cremer er ikke dokumenteret bedre end de billige. Hvis man ikke har allergi eller hudsygdom, så er det ikke så afgørende, hvordan cremen er sammensat. Har man hudsygdom og stort behov for lokalbehandling, er det en god ide at mindske forbrug af parfumerede produkter.  Jo mere man bruger, jo større er  – alt andet lige – risiko for udvikling af allergi. Cremer indeholder altid konserveringsmidler, og det kan også være årsag til allergiudvikling. Man skal være opmærksom på, at huden absorberer de stoffer, den kommer i kontakt med. Det er derfor nikotinplastre og hormonplastre kan fungere.

– Derfor er det også vigtigt, at man vedligeholder hudens barriere med fugtighedscreme efter behov. Og behov er, når huden føles tør.

Bliver din hud tør, kan den begynde at klø, og det er selvfølgelig ubehageligt, men det er ikke umiddelbart sundhedsfarligt. Det er bedre at smøre sig med en creme end at kradse sig. Kradser man for meget, kan det medføre eksem.  Men Klaus Ejner Andersen har ikke set nogen dokumentation for sammenhængen mellem uplejet hu og udvikling af eksempelvis allergi eller psoriasis, om end man selvfølgelig skal være opmærksom på, at når hudens barriere bliver svækket, så bliver den også mere modtagelig for påvirkninger.

Sygdom og alder

Med alderen bliver huden tyndere, mere tør og mindre elastisk.

– Huden ændrer sig med tiden. Det er derfor, man får rynker, hvis man er heldig at blive gammel nok, ligesom sol, rygning og andre miljøpåvirkninger også efterlader spor på huden. Det får behovet for hudpleje til at stige.

Personer med hudsygdom har særlige behov for både behandling og hudpleje. Det kan eksempelvis være psoriasis eller eksem. Patienterne skal informeres grundigt af læger eller sygeplejersker, så de bruger cremerne i passende mængde … Og der har Klaus Ejner Andersen et budskab til de bekymrede patienter, som får udskrevet hormoncreme:

– Hormoncreme skal bruges med omtanke. Det betyder ikke så meget, om man bruger hormoncreme i lang tid. Det, vi som hudlæger holder øje med, er intensiteten, altså hvor mange tuber man bruger over tid. Bivirkninger ved produktet er der risiko for, hvis man bruger produktet forkert.  Hudlægerne kan følge patienterne med stort behov og forbrug og sikre, at risiko ved behandlingen er mindst mulig, slutter Klaus Ejner Andersen.