Parat til skolestart, men hvad med trafikken?

For nye skolebørn er trafikken kaotisk, for børnene mangler både erfaring og evnen til at bedømme hastighed og afstand. Hvad skal vi være særligt opmærksomme på, når vi møder de nye trafikanter?

I denne tid myldrer tusindvis af nye trafikanter ud på de danske veje, og det er vigtigt at huske på, at de seks-årige ikke er små voksne. På grund af deres fysiske, psykiske og motoriske evner har de nemlig ikke de samme forudsætninger for at færdes i trafikken.

Hos Rådet for Sikker Trafik arbejder projektleder Rosa Nissen med kampagnen ”Pas på de små i trafikken”, der oplyser skolerne og forældrene om, hvordan de bedst kan hjælpe eleverne.

– Det er meget individuelt, hvor meget børn kan i trafikken. Det afhænger dels af, hvor meget erfaring de har opnået ved at træne med forældrene, dels af børnenes modenhed. Børn i seks-års-alderen kan kun koncentrere sig i kortere tid ad gangen, de bliver let distraherede og er meget spontane,” forklarer hun.

Eksempelvis kan børn glemme alt om at se sig godt for, inden de krydser en vej, hvis noget andet pludselig fanger opmærksomheden.

Derudover ser omverdenen anderledes ud fra deres synspunkt, både fysisk og psykisk.

– Deres højde gør, at de ikke får samme overblik, som vi voksne har. Desuden er de ikke særligt  opmærksomme på dig som trafikant. Børnene går ud fra, at når de har set dig, så har du nok også set dem, siger Rosa Nissen.

Klar til tung trafik

Faktisk er der lovgivet om de smås sikkerhed. I Færdselslovens § 50 står nemlig, at: ”Barn under 6 år må ikke cykle uden at være under ledsagelse og kontrol af en person, der er fyldt 15 år”.

Paragraffen, der giver 6-årige lov til at cykle alene, er fra 1955, og i dag er Rådet for Sikker Trafiks tommelfingerregel, at man først er klar til det i ti til tolv-års-alderen. Det er ikke fordi, at børnene er blevet dummere i dag end tidligere, men siden 1955 er antallet af biler steget med mere end 300 procent.  

Om barnet er parat til at tage cyklen til skole afhænger samtidig af, om skolevejen går ad stisystemer uden de store udfordringer, eller om den i modsat fald bringer barnet gennem tung morgen- og eftermiddagstrafik.

Det er helt centralt, at barnet kan bedømme andre trafikanters, især bilers, afstand og hastighed, forklarer Rosa Nissen, for den evne har man brug for, hver gang man krydser en vej.

Desværre sætter hjernens udvikling en konkret fysisk begrænsning for, hvornår vi kan det.

Er hjernen klar til trafikken?

Hjerneforsker Ann Elisabeth Knudsen beskæftiger sig blandt andet med, hvordan børns hjerner udvikler sig.

– For at kunne vurdere, hvor hurtigt en bil kommer mod én, kræver det en vis mængde af myelin i pandelappen, og det stof produceres først hos børnene i fem til syv års alderen, siger Ann-Elisabeth Knudsen.

Myelinen sørger for, at de elektriske impulser, som opstår i pandelappen, når vi sanser omverdenen, bliver transporteret til det rette sted i hjernen, så vi opfatter omverdenen korrekt.

Det gælder både hastighed, afstand, informationer på trafiktavler eller at forstå meningen med en besked.

– Vores omgivelser og hverdag er ikke indrettet til børns hjerneudvikling, og det er først i 4.-6. klasse, at de reelt er parate til at færdes alene i trafikken, siger Ann Elisabeth Knudsen.

Hvad skal vi være særligt opmærksomme på?

Som voksne medtrafikanter er det vores ansvar at være ekstra opmærksomme, når de nye trafikanter ikke selv har overskud til det. Rosa Nissen giver følgende gode råd til bilisterne:

– Husk på, at børnene kan reagere spontant og tag dine forholdsregler. Hold for eksempel foden på bremsen, når du kører forbi skoler, og kør langsomt forbi cyklende børn, der nogle gange slingrer eller glemmer at vise af. Går børn i en flok er deres opmærksomhed ofte endnu lavere end ellers, og gruppedynamikken får dem til at opføre sig anderledes, for eksempel ved pludselig at løbe, siger hun.