Fokus: Kender du dit tal?

I gamle dage kendte man sin højde og vægt, og derudover var der kun behov for at huske skonummer. Men i dag har man behov for at kende en række talværdier, som er forbundet til kroppen – i hvert fald hvis man er bekymret om sin sundhed.

Blodtryk, BMI, kolesteroltal, fedtprocent osv. Det er naturligvis et åbent spørgsmål, om man har gavn af konstant at skulle overvåge sin organismes talværdier. Hver for sig siger tallene ikke altid noget om, hvad der er din personlige sundhed.

Men en række eksperter, Helse har talt med, kan se en række gavnlige effekter af sundhedscifrene. Især når det handler om at motivere den enkelte og om at anskueliggøre, at der rent faktisk er behov for at give sin livsstil et kritisk eftersyn.

Helse giver i det følgende et overblik over de mange tal, og hvorfor de er vigtige for din daglige velfærd.

Blodtryk

Forhøjet blodtryk kan være tegn på mange forskellige sygdomstilstande, og i sig selv øger et forhøjet blodtryk risikoen for hjerte-/karsygdomme.

Det anslås, at hver tredje mellem 50 og 60 år i Danmark har forhøjet blodtryk, og at 350.000 danskere har forhøjet blodtryk uden at vide det.

Blodtrykket udtrykker forholdet mellem det tryk, der er i hjertet, når det trækker sig sammen og pumper blod ud (det systoliske/høje tryk), og så når det er helt afslappet mellem pulsslagene (det diastoliske/lave tryk).

Forhøjet blodtryk øger risikoen for blodprop i både hjertet og hjernen, og det kan skade nyrerne. Det anbefales, at alle over 50 år får målt deres blodtryk mindst en gang om året.

Blodsukker

Blodsukker angiver indhold af sukker i blodet. Sukkeret bliver ført rundt i blodbanerne for at give energi til musklerne, når det er blevet nedbrudt ved hjælp af hormonet insulin.

Hvis blodsukkeret er for højt, hænger det oftest sammen med en livsstil, som trænger til at blive lagt om.

For højt blodsukker kan være tegn på, at man har diabetes eller er på vejtil at få det. Derfor er det en god ide – om man er diabetiker eller ej – at stræbe efter at få sit blodsukker ned på den anbefalede værdi.

Kolesterol

Som så mange andre stoffer i kroppen er det ikke kolesterol i sig selv, der er skadeligt. Faktisk kan vi slet ikke undvære stoffet som byggesten i vores celler sammen med triglycerid (se nedenfor). Men vores livsstil påvirker kolesterolets to dele, som kaldes HDL og LDL. HDL modvirker åreforkalkning, mens LDL øger risikoen for åreforkalkning.

Man kan påvirke mængden af begge typer med sin livsstil. HDL-mængden kan øges ved at dyrke motion, mens kostsammensætning både kan øge HDL-indholdet og sænke LDL-andelen. Desuden kan der gives medicin imod LDL.

50 procent af den danske befolkning over 45 år har lettere forhøjet kolesterolindhold i blodet. Læs mere om kolesterol i vores artikel på side 56.

Triglycerid

Fedtstof, der stammer fra fødeindtag og ophobes i deller og i fedtet omkring tarmene. I modsætning til kolesterol kan triglycerid godt nedbrydes af kroppens egne mekanismer. Men selvom man har et lavt kolesteroltal, kan man godt have forhøjede mængder af triglycerid, og det peger på, at man har for store mængder af det allerfarligste kolesterol, VLDL, i kroppen. VLDL er mere tilbøjeligt til at skabe åreforkalkning end andre typer kolesterol – og øger dermed risikoen for blodpropper i hjerne og hjerte.

Body Mass Index er en simpel formel, der bruges til at pejle sig ind på, om en person er overvægtig eller ej. Ved at dividere vægten med højden i anden potens, kommer man frem til en talværdi. Hvis værdien ligger mellem 18,5 og 25, er man normalvægtig. Fra 25 til 30 kaldes overvægtig, og herefter er der forskellige klasser af fedme. BMI under 18,5 betegnes undervægt.

Fedtprocent

Et mere nyttigt tal til at måle overvægt er fedtprocenten. Den kan måles meget præcist hos lægen med elektriske eller optiske apparater. Der findes også elektriske apparater, som man kan købe og benytte derhjemme.

Men man kan også beregne sin egen fedtprocent – mindre præcist – ved at måle omkreds af talje, hofte, underarme, håndled, lår og læg og sætte det i forhold til sin vægt. Det er en god ide at få en ven til at hjælpe med målingerne, da det er vigtigt at få de helt præcise tal. Groft sagt vejer muskler mere end fedt, men fylder mindre.

Taljeomkreds

Endnu et lavpraktisk parameter, hvis du vil tjekke din egen sundhed. Når du står i let bredstående, måler du med et alm. målebånd rundt om taljen midt mellem ribben og hofte.

Taljeomkredsen er god at kende, fordi det fedt, som sidder på maven, er noget af det mest sundhedsskadelige fedt. Flere undersøgelser har vist nøje sammenhæng mellem fedt på maven og dårlig livskvalitet.

Kondital

Dit kondital beregnes på baggrund af dit iltoptag og din kropsvægt. Den helt korrekte metode foregår i et laboratorium, hvor man kan måle, hvor meget

Hver for sig siger tallene ikke altid noget om, hvad der er din personlige sundhed.

Ilt og kuldioxid der er i udåndingsluften. Men man kan også lave en såkaldt indirekte test, hvor iltoptaget anslås ud fra kendskab til, hvor meget det kræver at udføre en bestemt opgave. Det kan gøres ved hjælp af en kondicykel og et pulsur, og i nogle af metoderne kan man nøjes med at få pulsen moderat op.

Konditallet ændrer sig, efterhånden som man bliver ældre.

Bodyage (kropsalder)

Bodyage udregnes ved hjælp af en række af de ovenstående tal, som kombineres og via et computersystem (Polar Bodyage) udregner, om din aktuelle kondition og tilstand er i overensstemmelse med din fysiske alder.

Normalt indgår blodtryk, BMI, fedtprocent, kondital og muskelstyrke i udregningen af en kropsalder.

Desuden tages der højde for en række livsstilsfaktorer som rygning, kostvaner, motion og søvnmønster.