Stressformanden: Gik ned med stress

Fra at være en yderst dedikeret medarbejder uden sygedage vendte Birgitte Larsens hverdag på en tallerken, da hun gik ned med et brag i 2001. I dag er hun formand for Stressforeningen.

Hun havde næsten aldrig en sygedag. Hun brændte for sit arbejde og var altid den, der tog hånd om de andre og prøvede at løse deres problemer.

– Jeg er uddannet pædagog og arbejdede i flere jobfunktioner i indskolingen i en skole-fritidsordning i Aalborg Kommune. Jeg holdt meget af jobbet, men arbejdspresset steg, fortæller Birgitte Larsen.

– Der kom nogle signaler om, at noget var galt, men manglende viden om stress gjorde, at jeg overhørte symptomerne og fortsatte ufortrødent.

Birgitte Larsen begyndte at skrante. Immunforsvaret blev dårligt. Den ene infektion afløste den anden. Hukommelse og koncentration blev påvirket. Hun begyndte at sove dårligt om natten. Humøret dalede, og efterhånden forsvandt engagementet og lysten til arbejdet.

Blev handlingslammet

– Jeg forstod ikke signalerne, for der skete så meget både arbejdsmæssigt og privat, fortæller Birgitte Larsen.

Kombinationen af et øget arbejdspres, eskalerende chikane og manglende lydhørhed fra lederens side sammen med flere alvorlige private begivenheder – herunder hendes fars død – fik bægeret til at flyde over. Birgitte Larsen fik et regulært stresskollaps og var sygemeldt i halvandet år.

– Fra at være et decideret handlingsmenneske blev jeg totalt handlingslammet. Det var frygteligt. Og jeg fik angstanfald. Jeg kunne slet ikke kende mig selv.

Søgte viden på nettet

Heldigvis havde Birgitte Larsen en læge, der anerkendte hendes problem.

– Jeg blev mødt med forståelse, og lægen spurgte ind til problemet. Det betød meget for mig. Hun spurgte for eksempel, om min tilstand havde noget at gøre med mit arbejde/privatliv, husker Birgitte Larsen, som i dag kan fortælle, at der er to personer ansat til at klare det job, hun havde i 2001.

– Det var mit held, at lægen mødte mig med forståelse. Hun tog selv flere samtaler med mig, da der i det offentlige ikke var mulighed for at henvise stressramte til psykolog, medmindre man opfyldte kriterierne for at få psykologisk hjælp.

I 2001 var der langt mindre fokus på og viden om stress, end der er i dag. Som et led i helbredelsesprocessen opsøgte Birgitte Larsen al den viden om stress, der var til rådighed i boglig form, via foredrag og på nettet. Det førte hende blandt andet til svenske Karolinska Universitetshospital, hvor de forskningsmæssigt er meget længere fremme, end vi er i Danmark.

– På baggrund af deres resultater, min viden og mit behov tilrettelagde jeg mit eget behandlingsprogram. Og det blev et vendepunkt, som gjorde, at jeg kunne komme videre, konstaterer Birgitte Larsen.

Stort behov for viden og rådgivning

Det stod klart, at Birgitte Larsen ikke skulle tilbage til sit job. I gensidig forståelse kom det efter et halvt års sygemelding til en fyring. Først halvandet år efter stresskollapset var Birgitte Larsen nogenlunde på fode igen.

– Jeg havde hørt om De Frivilliges Hus i Aalborg, men vidste ikke rigtigt, hvad det var for en størrelse. Alligevel ringede jeg for at høre, om de kunne bruge sådan en som mig. Det kunne de faktisk. Og de kunne også rumme, at jeg skulle starte langsomt op.

At hun fik arbejde betød et vældigt løft i selvværdet.

På det nye arbejde gik Birgitte Larsen i gang med et pilotprojekt om stress og selvhjælp. Dels arrangerede hun et offentligt tilgængeligt foredrag, dels fik hun efterfølgende gang i nogle selvhjælpsgrupper for stressramte.

– 657 personer meldte sig til foredraget, hvor jeg fortalte om stress og selvhjælp, og hvor Bo Netterstrøm, som er dr. med., speciallæge i arbejdsmedicin og stressekspert, fortalte om tilstanden stress. At så mange viste interesse, fortalte mig, at der er et enormt behov for viden og rådgivning.

Birgitte Larsen startede fire selvhjælpsgrupper for stressramte – og det var ikke et problem at få fyldt grupperne op. Faktisk var fire selvhjælpsgrupper for lidt. Siden de første stress-selvhjælpsgrupper blev etableret, har der konstant været seks aktive selvhjælpsgrupper i Aalborg. Stressramte mødes og udveksler erfaring, følelser, håb, tvivl, strategier og viden.

– Vi har evalueret på grupperne, og det er helt tydeligt, at de borgere, der deltager i selvhjælpsgrupperne, oplever en markant bedring fra de starter i gruppen, og til de forlader den.

Hjertet banker for forebyggelse

– Der er alt, alt, alt for mange, der går ned med stress, siger Birgitte Larsen.

I november 2005 startede hun sammen med en gruppe aalborgensere Stressforeningen.

– Vores forening har tre ben: Forebyggelse, bedre forhold for behandling samt forskning. Mit hjerte banker særligt for forebyggelses-benet. For vi kan rent faktisk gøre meget for at forebygge stress. Blandt andet ved at lære at sige nej – lære at sige fra. Det er svært! Men det er nødvendigt, hvis ikke vi – som enkeltpersoner – vil bukke under for omgivelsernes forventninger og krav. Og så skal vi lære at tyde de signaler, kroppen sender os. Og endnu mere vigtigt: Vi skal anerkende signalerne og handle på dem. Vi skal lære at passe på os selv, understreger Birgitte Larsen.

I dag er hun en aktiv og energisk medarbejder på Den Sociale Skadestue i Aalborg og en dedikeret formand for Stressforeningen.

– Men jeg må se i øjnene, at jeg ikke kan helt så meget som før. Sådan er det bare. 

Arbejdspsykologen: Den rationelle tankegang lukker ned

Center for Stress og Trivsel arbejder primært med arbejdsrelateret stress, som kan deles op i flere stadier–fra den gode stress, der får dig til at agere, til den værste stress, der lægger dig ned.

– Jeg deler stress op i tre stadier, fortæller Jeanett Bonnichsen, der er psykolog og direktør i Center for Stress og TrivselApS.

– Stadie 1 er en akut belastning. Du har en opgave, du skal aflevere om tre dage. Du trækker tiden og har pludselig kun to dage. Du ved, du er i tidsnød. Men stresshormonerne sætter ind og får dig til at fokusere på opgaven, som du løser. Stadie 1 kan kaldes den gode stress. Denne tilstand er overhovedet ikke farlig, men får dig til at skærpe opmærksomheden. Du fokuserer på det, du skal. Du præsterer det, der forventes af dig, siger Jeanett Bonnichsen.

– Men, hvis du gang på gang er udsat for stress i stadie 1, så begynder tilstanden at slide på dig, og du glider over i stadie 2.

Forskellige reaktioner

Det er i stadie 2, at symptomerne på den uhensigtsmæssige stress begynder at vise sig.

Nogle reagerer ved at blive irritable og utålmodige – måske endda aggressive.

Andre vender problemerne indad, de får en tilbagetrukket adfærd, udviser ikke initiativ og bryder sig ikke om at tage ansvar. Mange føler sig handlingslammede og har let til gråd.

Manglende energi, kontrol og overblik er også typiske stresssymptomer.

– Får du ikke hjælp, kan du gå over i stadie 3, hvor du for eksempel kan få en depression eller opleve et angstanfald, du ikke kan forklare. Stresshormonerne har nu slidt så meget på krop og psyke, at du risikerer et fysisk eller psykisk nedbrud. Den rationelle tankegang lukkes ned, du styres af det emotionelle og handler instinktivt, fortæller Jeanett Bonnichsen.

Afdækker hvor galt det står til

Center for Stress og Trivsel arbejder primært med at løse stressrelaterede problemer på virksomheder og i private og offentlige institutioner. Desuden tilbyder centeret en stribe foredrag og kurser.

– Og hvis en eller flere i virksomheden eller institutionen lider af stress, går vi i gang med behandlingen, siger Jeanett Bonnichsen.

Den første samtale er afdækkende. Hvilke symptomer har klienten? Hvilken problematik har ført til stress-tilstanden?

– Vi prøver kort sagt at afdække, hvor galt det står til.

I løbet af samtalerækken hjælper psykologen med at opstille strategier for den stress-ramte, som i forløbet oplever, at nu begynder hjernen at arbejde normalt igen.

– Sammen med klienten tegner vi et billede af, hvordan arbejdslivet fremover kan forme sig. Måske skal arbejdspresset mindskes. Måske skal klienten blive bedre til at sige fra. I nogle tilfælde er det en rigtig god idé at få klientens nærmeste leder med til en snak, hvor forventningerne afstemmes med hensyn til fremtiden. Sådan en snak giver tryghed og er med til at få klienten på fode igen, forklarer Jeanett Bonnichsen.

Stresspolitik

Center for Stress og Trivsel rådgiver virksomheder og institutioner, der ønsker at udarbejde en stresspolitik.

Centrets erfaring gennem ti år viser, at en stresspolitik på arbejdspladsen i sig selv kan have en stressreducerende indflydelse.

En stresspolitik på et stykke papir gør det dog ikke alene.

Skal politikken gøre en forskel, kræves det, at der kontinuerligt arbejdes på at reducere de faktorer på arbejdspladsen, der medvirker til, at en medarbejder får stress.

Læs mere på www.cfs.dk

Psykoterapeuten: Stress hænger sammen med tidligere traumer

Når vi føler os truet på livet, reagerer vi ud fra den limbiske hjerne – krybdyrhjernen. Og her bliver tidligere stressende oplevelser gemt og hevet frem, når vi føler os truet igen.

Psykoterapeut Grethe Lindholm Pedersen, Helseværkstedet i Jelling, har mange erfaringer med at hjælpe stress-ramte personer.

– Hvis vi igennem et stykke tid har overskredet vores egen grænse og har ignoreret kroppens signaler, så skal der faktisk kun en meget lille påvirkning til, før stress-sammenbruddet udløses, forklarer Grethe Lindholm Pedersen og fortsætter:

– Når vi kommer i en livstruende situation, reagerer vi ud fra den limbiske hjerne – krybdyrhjernen. Her er tre muligheder: Kæmp, flygt eller stivn. Hvis det lille spædbarn oplever at sidde i klemme under fødslen, kan det føles livstruende. Barnet kan hverken kæmpe eller flygte. Det stivner og bliver handlingslammet. Og det er et traume, som kroppen bliver ved med at huske helt ned på celleplan.

Oplever barnets trussel

Barnet kan også opleve det som livstruende, hvis ikke det får tilstrækkelig kærlighed fra forældrene, eller hvis forventningerne til barnet er for høje.

– I sådanne tilfælde kan barnet frygte, at det så at sige bliver smidt ud af flokken. Og at blive udstødt af flokken er en utrolig skræmmende oplevelse for et menneske. Det er livstruende. Så barnet gør alt, hvad det kan for at tilpasse sig, og det er en adfærd, der følger individet gennem hele opvæksten og i det voksne liv, siger psykoterapeuten.

Udsættes personen for et øget arbejdspres eller for pres i privatlivet, oplever personen det som livstruende.

– Personens adfærd er så præget af barndommens traume, at personen ikke er i stand til – i stressende situationer – at registrere, at han eller hun nu er voksen og har mulighed for at handle. For eksempel ved at sige fra. Det er barnets trussel, der opleves. Vi er tilbage ved krybdyrhjernen. Personen stivner og bliver handlingslammet. Det gamle traume aktiveres igen, og det, der set med voksne øjne måske kun er en irriterende bagatelagtig knast, kan pludselig opleves som decideret livstruende. Kroppen husker det, som hjernen har fortrængt, og reagerer ved at stivne. Resultat: Stress.

Somatic Experiencing

Grethe Lindholm Pedersen bruger forskellige terapeutiske virkemidler for at frigøre den stress-ramtes krop for traumet. Samtaler, øvelser og meditation er nogle af virkemidlerne, som ofte bruges i en kombination.

– Jeg behandler lidelserne ved via samtale terapeutisk at anvende kroppens egne ressourcer til genopbygning af livsglæden. Jeg anvender for eksempel en meget blid og nænsom terapeutisk form – SE-metoden, som er uhyre virkningsfuld, fortæller Grethe Lindholm Pedersen.

SE står for Somatic Experiencing.