Fokus: Med sms og kollegahjælp

En masse viden fra forskning om kronisk sygdomme kommer aldrig kommer ud til patienterne. Patientdialog handler om, at de sundhedsprofessionelle hjælper patienter med kroniske sygdomme til at finde de rigtige løsninger i hverdagen. Det kan være at få hjælp fra sin mobiltelefon eller at bruge sit netværk mere – for at få et godt liv på trods.

 – Det er vigtigt, at al den viden og teknologiske udvikling, som samfundet producerer, også kommer ud til patienterne, fastslår Ingrid Willaing, der siden 2010 har været forskningsleder af Center for Sundhedsfremme under Steno Diabetes Center.

Hendes opgave er bl.a. at indsamle og skabe ny viden om, hvordan mennesker lærer at leve med en kronisk sygdom. Centret samarbejder med patienter og sundhedsprofessionelle om at udvikle og teste nye metoder til patientdialog, især til personer med diabetes.

– Patientdialog handler om, at sundhedsprofessionelle som læger, sygeplejersker og diætister forstår patientens hverdagsliv og kender til de ressourcer og udfordringer, som den enkelte har, siger Ingrid Willaing og fortsætter:

– I patientdialogen skal en behandler både stille spørgsmål og komme med forslag til løsninger. Hvis en læge taler med en kvinde, der har fået type 2 -diabetes, er det vigtigt, at lægen stiller spørgsmål for at forstå kvindens hverdagsliv. Laver hun f.eks. maden hver dag til sin familie? Har hun småbørn og travlt? For den ene kvinde kan det være rigtigt at begynde at lave to slags mad, for en anden vil det være rigtigt at ændre hele familiens kost. Pointen er, at behandleren skal lære at stille de rigtige spørgsmål og på den måde hjælpe patienten til selv at tænke sig om, træffe de rigtige beslutninger og føre dem ud i livet, forklarer Ingrid Willaing.


Sms om medicin

Et andet udbredt problem er, at nogle patienter med en kronisk sygdom i perioder glemmer at tage deres medicin. Det kan f.eks. være en person med meget arbejde.

– Et eksempel på den gode patientdialog er i det tilfælde, at behandleren spørger til personens netværk eller måske introducerer ny teknologi som en mulig hjælp.

– En læge kan sagtens oplyse om, hvad der sker, hvis personen fortsat glemmer at tage sin medicin, men samtidigt spørge, om der er en partner, som fremover kan hjælpe med at huske medicinen? Eller om det måske kan være en hjælp, hvis personen skriver medicinen ind i sin arbejdskalender som en fast mødeaftale? Eller måske er løsningen at oprette en automatisk alarm på sms? Men det kommer altid an på, hvem personen er. For patientdialog handler om at finde individuelle løsninger, og det handler først og fremmest om, at personen selv beslutter, hvad den gode løsning består i, angiver Ingrid Willaing.


Patientdialog er nyt

Patientdialog drejer sig altså om, at læger og sygeplejersker og andre, der arbejder med kronisk syge, skal prøve at sætte sig i patientens sted og ikke omvendt.

– Det er jo også patienten, der skal hjem og udføre handlingen i hverdagen og ikke lægen. Så det nytter ikke, at lægen siger “Ffy, du må ikke glemme din medicin” til patienten, for patienten gør jo, som patienten vil, efter de har forladt ambulatoriet eller konsultationen.

Ingrid Willaing påpeger samtidigt, at patientdialog er en ny måde for mange af de sundhedsprofessionelle at arbejde på, da de i deres uddannelser ikke er blevet trænet eller undervist i, hvordan man med de rigtige spørgsmål og teknikker skaber en god patientdialog.

– Mange, der arbejder med at behandle kroniske syge mennesker, ser heldigvis positivt på patientdialog og ønsker at lære, hvordan man gør.


Netværk er godt

Tiden i en lægekonsultation er desværre ofte knap – sådan er vilkårene både for læger og patienter. Så en del af en god patientdialog er ifølge Ingrid Willaing, at læger og andre sundhedsprofessionelle opfordrer patienten til at bruge sit netværk i det daglige, hvis patienten har lyst, og det er muligt.

– I en patientdialog kan en behandler opfordre patienten til at bruge sit personlige netværk i form af venner og kolleger. En hjertepatient kan f.eks. lave en motionsaftale med sin nabo, eller en diabetiker kan aftale med en kollega at vælge sund mad i kantinen, siger Ingrid Willaing.

At patientnetværk også kan være godt for kronikerens pårørende, er endnu en fordel:

– For nogle pårørende kan det være hårdt at lægge øre til problemer, som de måske har svært ved at forstå eller finde løsninger på, så de kan også have brug for aflastning, bemærker Ingrid Willaing.


Gruppeundervisning

En anden mulighed for mennesker med en kronisk sygdom er at danne patientnetværk, og her kan sundhedssystemet også hjælpe på vej.

– Forskning viser, at patientnetværk netop giver den støtte, som patienter har brug for til at få mentalt overskud til at passe deres sygdom. Patienter kan lære af hinanden ved at udveksle værdifulde erfaringer. F.eks. kan nogle have behov for at vide, om man kan tage en lille “‘ferie'” fra sin sygdom uden at lave uoprettelige skader på sin krop, forklarer Ingrid Willaing og tilføjer:

– Man ved fra en ny dansk undersøgelse om type 2 -diabetikere, at de fik mere ud af at møde andre i samme situation end af den individuelle undervisning. Som sundhedssystem kan vi understøtte dannelsen af patientnetværk ved at lave undervisning i grupper.

Gruppeundervisning har man allerede flere steder i landet med stor succes.

– Man skal selvfølgelig give deltagerne god tid til erfaringsudveksling og lade dem komme til orde i undervisningen – hvis underviseren udelukkende holder foredrag, er det jo lige meget om undervisningen er gruppebaseret, siger Ingrid Willaing.

Dialogmøde med Steno Patient Panel


Som en del af den øgede fokus på patientdialog har Steno Diabetes Center sammensat et patientpanel på 20 mennesker i forskellige aldre og med forskellige diabetestyper, erfaringer og behandlingsformer. Panelet er et tilbud om oplysning om diabetes formidlet af diabetikere.

Medlemmerne af panelet tager ud på skoler, gymnasier, foreninger og arbejdspladser og fortæller om deres erfaringer med diabetes og fungerer desuden som rådgivere i forhold til udviklingen af aktiviteter i Steno Diabetes Center. Medlemmerne fortæller og besvarer spørgsmål om deres liv med diabetes og berører, hvilke behov og udfordringer, der er vigtige at imødekomme for at have et godt liv med en kronisk sygdom som diabetes.

Derudover kan hvert medlem af panelet formidle og diskutere forskellige specifikke emner med udgangspunkt i deres personlige erfaringer.

Interesserede kan kontakte Philip Munch på phmu@steno.dk.