Fokus på øget patientsikkerhed i kræftforløbet

Op imod hver fjerde kræftpatient oplever fejl i deres forløb, men nu samles kræfterne for at sætte ind på de områder, hvor der sker flest fejl og komplikationer. Udgangspunktet er en række anbefalinger fra Den Nationale Arbejdsgruppe for Patientsikkerhed i Kræftforløb, som Danske Multidiciplinære Cancer Grupper (DMCG) og Kræftens Bekæmpelse står bag. Danske Regioner vil nu se på anbefalingerne.

Knapt 50 pct. af de fejl og komplikationer, danske kræftpatienter oplever under deres behandlingsforløb kan forebygges. Fejlene kan have meget forskellig karakter, men mange af dem får direkte fysiske, psykiske eller sociale konsekvenser for patienterne.

– Kræftens Bekæmpelse har de seneste år gennemført en række undersøgelser, der belyser patientsikkerheden i kræftbehandlingen. Undersøgelserne viser, at nogle af problemerne er generelle, mens andre knytter sig direkte til kræftforløbet. Vi ser eksempelvis henvisninger, der ikke bliver sendt, hospitalserhvervede infektioner og problemer ved ordination af kemoterapi, siger kvalitetschef i Kræftens Bekæmpelse, overlæge Janne Lehmann Knudsen.

Det er baggrunden for, at alle involverede nu vil se på, hvordan man kan intensivere indsatsen for at minimere fejlrisikoen. Bag de nye anbefalinger står Den Nationale Arbejdsgruppe for Patientsikkerhed i Kræftforløb med den tidligere formand for sammenslutningen af alle kræftspecialer (DMCG) overlæge, dr.med. Torben Palshof i spidsen.

Alle med på banen
-Da vi i DMCG hørte om undersøgelserne fra Kræftens Bekæmpelse, ønskede vi at gå aktivt ind i løsningen af sikkerhedsproblemerne. Enhver, der arbejder med kræftpatienter, gør selvfølgelig alt for at undgå at skade patienterne. Når det så alligevel går galt, skal vi have sagkundskaben med for at finde ud af, hvordan vi forebygger disse fejl, siger Torben Palshof. De sundhedsprofessionelles detailkendskab til arbejdsgange, udstyr og forløb er afgørende for beskrivelsen af effektive forbedringsindsatser.

Sikkerhedskritiske områder
Blandt de mest sårbare områder inden for kræftbehandlingen, som Den Nationale Arbejdsgruppe har fokuseret på, er:

Risikoen for fejl i overgange under et langvarigt og kompliceret kræftforløb. Mange gange handler det om forsinkede prøvesvar, eller om at svarene på diverse prøver ikke havner i de rette hænder. Der kan også være tale om manglende henvisninger eller journalnotater.

Også ved kemo- og strålebehandling er der risiko for fejl og komplikationer. Alene i 2009 blev der givet 240.000 behandlinger med kemoterapi på de danske sygehuse. Behandlingerne er langt mere komplicerede end tidligere, og en opgørelse fra Dansk Patientsikkerhedsdatabase har tidligere vist, at blandt de hyppigste fejl, som sygehuspersonalet rapporterer om i forbindelse med kemoterapi, er forkert dosis eller styrke til den enkelte patient.

Endelig hører også risikoen for infektioner til blandt de mest problematiske områder inden for kræftbehandlingen. Det gælder både ved kræftoperationer og i forbindelse med den medicinske kræftbehandling.

– Jeg er overbevist om, at arbejdsgruppens anbefalinger på forskellig vis kan forbedre sikkerheden i kræftbehandlingen. Danske Regioner overvejer nu, hvordan og i hvilket omfang regionerne kan arbejde videre med anbefalingerne. Men jeg håber, at vi inden længe kan se de første resultater og dermed en forbedret patientsikkerhed, siger Torben Palshof og udtrykker stor tilfredshed med, at Danske Regioner har bakket op om arbejdet igennem de regionale eksperters deltagelse i arbejdet.

Bedre sikring af patienterne
Også Frede Olesen, formand for Kræftens Bekæmpelse, glæder sig til at se resultaterne af den nye målrettede indsats for at minimere antallet af fejl og komplikationer.

-Nu er opgaven at sikre, at de nye anbefalinger når helt ud til sengekanten, så den enkelte kræftpatient får gavn af den sikreste og den bedste behandling hver gang. Vi ser frem til en styrkelse af samarbejdet med DMCG’erne og er tilfredse med Danske Regioners velvilje, så vi ad den vej kan yde vores til, at kræftpatienter ikke oplever fejl i behandlingen, fastslår Frede Olesen.