Har jeg for meget mavesyre?

Halsbrand, sure opstød, ubehag og smerter kan være symptomer på, at der kommer mavesyre op i spiserøret. Årsagen er dog sjældent for meget mavesyre men, at mavesyren er det forkerte sted.

Mavesyre bliver ofte forbundet med ubehag, men syren har en vigtig funktion i forhold til mave-tarminfektioner, fordi den virker som et filter, der beskytter mod bakterier. Men hvad skyldes ubehaget og smerterne?

– Problemet er lukkemekanismen mellem spiserør og mavesæk. Lukker den ikke, som den skal, kan det være fordi, musklen er for slap, eller man har det, der hedder mavemundsbrok. Mavesyren løber dermed op i spiserøret og giver symptomer som halsbrand og sure opstød. Det er det, der er problemet og egentlig ikke for meget mavesyre, siger Peter Bytzer, professor i gastroenterologi og hepatologi på Københavns Universitet og specialeansvarlig overlæge i gastroenterologi ved medicinsk afdeling på Køge Sygehus.

Dæmp ubehaget

På spørgsmålet om, hvorfor vi får problemer med denne lukkemekanisme, svarer Peter Bytzer:

– Det ved vi ikke præcist, men vi ved, at man kan dæmpe det, vi kalder tilbageløb af mavesyre, ved eksempelvis at undgå at spise lige før man skal sove eller bringe vægten ned, hvis man er overvægtig. Derudover oplever flere bedring, hvis de undgår for eksempel rødvin, hvidvin og chokolade. Det er dog individuelt, og man må her prøve sig frem og se, hvad der virker. Så findes der også lægemidler, som kan dæmpe ubehaget, men de fjerner sjældent symptomerne helt.

Nogle af de lægemidler, Peter Bytzer peger på, er tyggetabletter eller mikstur, som virker syreneutraliserende men blot i 15-20 minutter. Der er lægemidler, som lægger sig som en skumprop oven på maveindholdet, så syren ikke løber op i spiserøret. Virkningen er her fra 1 til 4 timer. Endelig kan medicin mod mavesår nedsætte produktionen af mavesyre.

– Der er tale om meget sikre lægemidler, siger Peter Bytzer, der dog ser grund til at råbe vagt i gevær.

Hvorfor har du ondt i maven?

Ifølge Peter Bytzer har vi i Danmark et enormt forbrug af mavesårsmedicin. Det er stigende og betyder, at hver 10. voksne dansker i dag indløser mindst én recept på mavesårsmedicin om året. Paradoksalt nok er antallet af personer, der får mavesår, halvt så mange som for 10-15 år siden. Overraskende fordi mange forbinder mavesår med stress, som vi hører mere og mere om.

– Det er en skrøne, at vi får mavesår på grund af stress. Man kan godt få ondt i maven af stress, men ikke på grund af mavesyren. Det er heller ikke for meget mavesyre som giver mavesår. Det gør mavesårsbakterier, og dem er der i dag langt færre af end tidligere, fordi vi kan fjerne dem, når vi finder dem. En anden væsentlig årsag til mavesår kan derudover være et stort forbrug af for eksempel Albyl, Treo og Ibuprofen, siger Peter Bytzer og fortsætter

– Forskning viser, at man producerer mere mavesyre, når man har taget mavesårsmedicin i 4-8 uger eller længere.

Det bliver til en ond cirkel, fordi ubehaget og smerterne så vender tilbage – måske forstærket – når man endelig stopper med medicinen. Resultat? En ny omgang medicin, for det fjernede jo symptomerne.

– Man kan derfor blive afhængig af mavesårsmedicin, og vi ser flere og flere langtidsbrugere. Jeg mener, der bliver udstedt alt for mange recepter på mavesårsmedicin både på sygehusene og hos praktiserende læger, siger Peter Bytzer, som derudover vurderer, at alt for mange mennesker får mavesårsmedicin for noget, der ikke har noget med mavesyre eller mavesår at gøre.

Hvad gør vi så?

Er tilbageløb af mavesyre så bare noget, vi må leve med? At svaret er nej, skyldes ikke blot, at ubehaget har betydning for vores velbefindende. Man kan få både overfladiske og dybere sår på spiserøret af mavesyren. Ultimativt kan man få kræft, men det er meget, meget sjældent og altovervejende hos ældre mennesker.

– Det er vigtigt, at man går til lægen, hvis man har problemer med maven og mavesyre, slutter Peter Bytzer, som dog anbefaler, at man ikke ukritisk tager imod en recept på mavesårsmedicin, og at man ser på, om der er noget, man kan ændre i sin livsstil for eksempel i forhold til kost og motion.