10 råd til den gode skolestart

En skolestart er en stor omvæltning – ikke bare for barnet, men for hele familien. Sammen med eksperterne giver vi gode råd til at komme bedre gennem en helt ny hverdag.

1. Lyst til at lære

Undersøg, hvordan dit barn ser på det at skulle i skole – hvad glæder det sig til, og hvad bekymrer det sig om ved skolestart? Børns bekymringer kan være meget anderledes end det, som en forælder tænker på. De dårlige tanker kan spænde mentalt ben for børns lyst til at lære, og børn kan hæfte sig ved detaljer i hverdagen i skolen, som vi voksne ikke er opmærksomme på.

2. Lyst til det sociale

Tal med barnet og spørg, hvordan det oplever de sociale muligheder i klassen – kan man komme til at lege med dem, man gerne vil lege med? Børn har forskellige behov for at være sammen med andre, for eksempel efter skoletid, men alle børn har brug for at mærke, at de er en del af gode fællesskaber.

Sammen med klassens andre forældre eller læreren kan du arrangere legegrupper, hvor børnene møder hinanden i mindre grupper. Det giver en mere fleksibel legesituation end den meget strukturerede skoledag, og børnenes forudsætninger for at lære hinanden at kende er bedre.

3. De andre forældre

Der er flere fordele ved at kende klassens forældre. Nogle børn fortæller detaljeret om skoledagen, mens andre slet ikke fortæller noget, så de andre elevers forældre kan give et indblik i, hvordan klassen fungerer, ud fra hvad deres børn siger. Det behøver ikke at være et tæt forhold, men brug de andre forældre til sparring, hvis der er noget, du er usikker på.

4. Robust eller sensitiv?

Ved sociale skift forandrer børn sig, så ting de havde nemt ved i børnehaven, kan de have besvær med i skolen – eller omvendt. Tal med barnet om de situationer, der vil komme i skolen. Det kan være, hvordan man følger en kollektiv besked, eller hvordan man holder styr på tre beskeder på én gang.

Det trænes allerede i slutningen af børnehaven, men man kan også træne derhjemme inden skolestart. Sig for eksempel om morgenen: ”Børst tænder, tag sko på, tag din taske,” og se, hvordan det går. Det er noget, børnene skal lære, så væbn dig med tålmodighed – det er ikke sikkert, at det kommer lige med det samme, og børnene skal have støtte undervejs.

Indfør hverdagsrutiner, for eksempel at barnet kommer til aftensmad til tiden, eller lær barnet klokken, så det ved, hvor lang tid det har til en aktivitet. Det kan være en time til computerspil på iPad’en, som derefter skal lægges væk.

5. Barnet lærer også i SFO’en

I SkoleFritidsOrdningen lærer børnene nogle vigtige hverdagskompetencer, som de får brug for, både i skolen og senere hen. SFO’ens friere rammer og pædagogerne støtter de sociale processer, så barnet lærer, hvad det skal gøre, hvis det vil lege med nogle bestemte eller lave noget bestemt. Den erfaring får barnet brug for i skolen.

Er barnet god til at håndtere sociale konflikter i skolen, vil der også helt naturligt være mere opmærksomhed tilovers til læring.

6. Rutine, rutine, rutine…

Skolestart kræver nye rutiner for hele familien, så fokusér på at lave nogle, der fungerer i hverdagen – ikke bare om morgenen, men også om eftermiddagen, hvor barnet skal hentes. Hvis barnet er meget træt efter SFO’en, og næsten ikke fysisk kan overkomme at gå hjem, så giv ekstra hjælp. Planlæg, hvad der skal ske, når I kommer hjem, og fortæl det til barnet. Børn har brug for en vis grad af forudsigelighed, når der er mange nye ting i deres hverdag.

7. Sov godt

For dårlig eller for lidt søvn nedsætter koncentrationen og indlæringsevnen.  Sundhedsstyrelsen anbefaler, at tre til seks årige får ti til tolv timers søvn per nat, og at syv til tolv-årige får ni til elleve timer. Brug eventuelt Sundhedsstyrelsens søvnråd: faste sove- og spisetider, rolige og hyggelige ritualer, et bad og godnathistorie; ingen vild leg, motion eller elektroniske skærme lige før sengetid.

8 Vælg den sikreste skolevej

Den sikreste vej til skole er ikke nødvendigvis den korteste. Kig blandt andet på, hvor mange gange barnet skal krydse en vej, hvor der ikke er en gangbro eller en tunnel, og øv ruten sammen med barnet.

Rådet for Sikker Trafik anbefaler, at man følger sit barn til skole i 0. klasse – hele året, ikke kun ved skolestart – hvis man går. Cykler I, er barnet først klar til tage turen selv i ti til tolv-års alderen afhængig af trafik og udfordringer undervejs.

9. Uden mad og drikke …

Vi ved det godt – ligesom alle andre mennesker har børn sværere ved at koncentrere sig, hvis de er sultne. Sørg for at der både er morgenmad, frokost og lidt sunde snack til dit barn. Brug eventuelt rester fra aftensmaden til at gøre madpakken mere varieret end bare rugbrød med pålæg. Er dit barn ikke sulten om morgenen, så lav en madpakke, der er lidt større, så der er nok mad, når sulten melder sig.

10. Tid til nye vaner

Det tager tid at få nye rutiner, så sørg for at være på forkant med opgaverne – det giver en rolig morgen. Pak skoletasken om aftenen og smør eventuelt barnets madpakke. Stå op i god tid og undgå på den måde at hive barnet gennem et hæsblæsende og stressende morgenræs. Og hvis du synes, at der er meget at forholde dig til, så berolig dig selv med, at skolestarten faktisk er en helt almindelig situation, og det tager tid, før barnet og familien finder rutinen.